Let's party! (Rosa)

Rosa havde endelig fået afsat Viktor til en af deres søskende, og var fri til at have det sjovt uden at skulle bekymrer sig om ham og hans velvære. Hun holdt meget af ham, men hun havde også nogle gange brug for at feste og være den udadvendte type hun var, og ikke være tolk for ham. Hun skyndte sig også hurtigt ud af sin egen hytte og mod undergudernes, det var trods alt der hun havde fået at vide der ville være fest i aften. 
Varmen og den tykke atmosfære fra de mange halvguder slog hende næsten som en mur da hun kom ind. Hun havde valgt at tage turen mellem hytterne uden overtøj, for der var ingen grund til det for den korte tur. Hun prøvede at få et kort overblik, inden hun søgte hen imod bordet med drikkevarer - der var ikke rigtigt en bedre måde at starte en fest på end ved at få noget a drikke, trods alt. 
Hun smilede ved synet af Nolan og satte farten op. Det var ikke fordi de var særligt tætte, men de havde da mødtes et par gange før til fester rundt omkring. Hun kunne generelt godt lide ham, han var udadvendt og havde et godt humør, to ting hendes hverdag sjældent var ret præget af, desværre. Hun fik sig elegant skubbet igennem de mange halvguder, og stoppede op ved siden af ham. 
"Hey!" Hun rakte ud efter noget nektar, og så så ud på alle de forskellige halvguder. "Har jeg misset noget?" Hun drak en smule af sin nektar, inden hun så på ham igen med et spørgende og afventende blik.

Han drejede hovedet mod Rosa, da han hørte hendes stemme, før han sendte hende et smil. Han smilte næsten altid, men der var alligevel noget rart ved at genkende nogle ansigter. Der var selvfølgelig flere ansigter han genkendte, men Rosa havde aldrig været til den hadefulde eller ignorerende side og det gjorde hende til ønsket selskab i hans bog. Hans blik gled om bag hende, for at se om hun havde Viktor med i dag, men det så ud til bare at være hende. Folk snakkede til tider om hvordan de to altid fulgte hinanden og hvordan det nogengange virkede som om broderen intet kunne uden sin søster. 
"Hey" Svarede han og så ud over festen igen. 
"Njah...Bare det samme som altid. Drikkekonkurrencer og et evigt forsøg på at score den lækreste og bedste." fortalte han, før han tog sin kop til læberne igen. 
"Hvad med din bror? I to plejer altid at følges" Spurgte han så, da han havde fået noget at drikke og for at holde samtalen kørende. Han havde faktisk ikke set meget til hende eller hendes bror på det sidste, men det kunne der jo være mange grunde til. Det var jo heller ikke fordi de var bedste venner eller noget. Bare...Almindelige venner...Gik han ud fra man kaldte det.

Rosas blik fulgte kort Nolans over hendes skulder, men det var kun absolut kortvarigt. Hendes blik søgte bagefter ud på folkene der festede. Der var virkelig mange, specielt i forhold til pladsen. Det gjorde hende intet, hun smilede blot af det, og fra hvad hun kunne se var der stadig drikke konkurrencer i gang rundt omkring. "Intet nyt. Bortset fra du ikke har udset dig et bytte endnu?" Hun smilede fordomsfrit, det var ingen hemmelighed han var god til den slags. Det var ikke fordi hun så det som hans eneste evne, men det lå i samtalen.
Hun rystede lidt på hovedet da han spurgte ind til Viktor. "Lidt plads, mange mennesker, ikke Viktors ting. Han er i forvejen ikke glad for rygtet omkring at han er uduelig uden mig, hvis han skulle klamrer sig til mig igennem en hel fest ville det ikke hjælpe på det. Jeg har helt ondt af ham." Hun sukkede kort, og ville ønske der var noget hun kunne gøre for sin bror. I stedet for at trække humøret ned på den måde, løftede hun det. "Jeg kan heller ikke se din lillebror?" Det var der ikke så meget nyt i. Men nu var festen trods alt hos undergudernes børn, og Nolan og hans lillebror boede her, så måske havde hun lidt forventet at se ham. Ikke at hun kendte ham af andet end navn og et par kort hilsner her og der, men alligevel. Hendes blå blik hvilede på ham i en søgen på svar, samtidig med hendes mund bar antydningen af et smil.

Han grinte svagt og så sig omkring. Der var mange mulige byttedyr, både af det ene og det andet køn. Men det virkede lidt svære bare at tage en, når den samme kvinde altid dukkede op i hans tanker. Det var sært, for han var ikke typen der forelskede sig og han nød sit løse liv, hvor han ikke skulle bekymre sig om den slags. Alligevel var han begyndt at sammenligne ting med Delia...Men han var ikke forelsket. Det troede han ikke. Det måtte bare være fordi de snakkede så godt sammen og han så bare ønskede at snakke mere med hende...Eller noget...
"Jeg venter til det rigtige tidspunkt" Forsikrede han, lige så selvsikkert som han altid gjorde. Ja, han skulle nok finden nogen! Der var jo også folk der normalt opsøgte ham, så måske behøvede han ikke engang kæmpe for det! 
Han sendte hende et lille smil. Viktor, ja. Han havde aldrig snakket så meget med ham og havde ikke rigtig nogen mening om ham. En af de mere tilbagetrukket typer, så vidt han vidste...Eller også havde han fuldstændig fejlbedømt ham. 
"Felix?" Hans blik gled ud over festen, før han trak let på den ene skulder og slugte endnu en tår af sin drik. 
"Han er faktisk ikke fest-typen. Meget forsigtig type, han ligger nok og kæler med Connor et eller andet sted" svarede han afslappet. At han lillebror var sammen med en anden dreng bekymrede ham ikke. Felix var også ved at blive stor, blot forleden havde de begge deltaget i at løbe nøgen igennem lejren. Noget Felix ellers normalt aldrig gjorde. Det var dog sandt at af alle hans søskende, var Felix den han brugte mest tid sammen med. Han satte sit krus fra sig og så på hende med et udfordrende blik. 
"Danse?" foreslog han.

Rosa gav et lille nik, ikke i tvivl om han nok skulle finde nogen. Ikke at hun kendte så meget til den side af ham, hun havde jo for det meste Viktor med sig, og forlod ham sjældent, så den side af ham hun kendte, var mest gennemlevet med hendes bror der stod og så helt farlig ud bag hende. Men Nolan virkede heldigvis ikke til at det skræmte ham, og det havde han jo heller ingen grund til. Ingen af tvillingerne gjorde nogen noget. 
Rosa drak også af sin forfriskning, og var næsten overrasket over at høre at Nolans søskende ikke alle var som ham, de var jo i familie. Men omvendt, hendes egne søskende var også meget forskellige. Der var bare flere af dem, og måske var det bare fordomsfuldt, men hun havde troet at når de ikke var så mange, var de mere ens. 
"Sødt," var den eneste kommentar hun kunne komme i tanke om. Hun havde bestemt intet imod folk var sammen en af deres eget køn. Bare fordi hendes mor var gudinde for jomfruelighed, betød det ikke alt der havde med intim sammenvær at gøre skræmte. Faktisk fascinerede det hende nok mere. 
Hendes blik flakkede fra sin kop til ham da han spurgte om hun ville danse. Hun smilede stort, stille kruset fra sig og gik med glæde med ham ud i mængden af andre halvguder der dansede. Hun ventede heller ikke på starttegn, før hun begyndte at danse. Det var mere vrid med kroppen og små drej om sig selv, end det var store armbevægelser, men nu var der jo heller ikke plads til så meget andet i hytten når den var så proppet. 
"Så vis idé var det at holde fest her i aften?" Hun så på ham med et lidt mistænkeligt blik. Hun kendte ham mest fra det her miljø, og siden det var hans hytte kunne det godt lægge op til, at han havde været med til at tage beslutningen. Men spørgsmålet var helt oprigtigt for at få viden.

Han grinte lidt og nikkede. 
"Meget sødt. Han er stadig jomfru, den stakkel. Noget jeg altid minder ham om" kommenterede han. Han elskede at drille Felix, selv om et efterhånden virkede som om Felix var blevet lidt immun over for noget af det. Så igen var Felix nok den han brugte mest tid sammen med, til dels hjulpet på vej af at de boede sammen i hytten. For sjov tilbød han hende en hånd, men uanset om hun tog den eller ej, fulgte han med ud på dansegulvet. Det var lidt et job i sig selv, at komme ind blandt den dansende masse, men det var muligt og det lykkedes dem også. Dog var hans dans heller ikke meget vildere, for der var ganske enkelt ikke mere plads end absolut med mest nødvendige. 
"Jeg er medskyldig!" han talte lidt højere, så han var sikker på hun kunne høre ham gennem både musikken og folks både samtaler og latter. 
"Ikke alle underguderne elsker det, men vi skal vel alle være her" Han trak let på den ene skulder, midt i sin dans. Der var altid nogen der protesterede og fortrak fred og ro. Men i aften måtte de finde det et andet sted. Til tider kunne det være ret udfordrende at bo så mange forskellige sammen, under samme tag. 
Det var svært at komme ordentlig til. På et tidspunkt skulle en større mand forbi og fik skubbet Nolan i ryggen, så han måtte træde fremefter for ikke at falde og næsten faldt ind i favnen på Rose. Dog var han ikke typen der valgte en slåskamp over alt andet, så han valgte at lade det ligge og i stedet smile undskyldende til Rose, da han rettede sig op igen. Det var jo hvad man kunne risikere. 
"Undskyld" sagde han, dog stadig med et lille smil. Der skulle mere til at vælte hans gode humør, trods alt.