Mellem bror og søster ~ Viktor

af Gæst 15/7/2016, 19:17

Sted: Bueskydningsbanen.
Tid: Over middag et sted.
Vejr: Solen skinner, lunt og vindstille.
Omgivelser: Få andre halvguder, der prøver lykken.
Dag: Det er en fredag.
Årstid: Sommertid.

Det var efter middagstid. Solen skinnede, man kunne høre et par fugle eller to i baggrunden. Der var ikke fyldt ved bueskydningsbanen den fredag. Der var faktisk ikke specielt mange. Måske de fleste trænede i arenaen? Jean var en af de få, der befandt sig der. Faktisk havde hun været der siden efter morgenmaden og øvet sig. Hun ville blive god. Fantastisk god! Hun havde befundet sig i lejren i få år. I starten brød hun sig langt fra om det. Faktisk brugte hun en del tid på at hade det hele, være ked af det og ønskede at rejse hjem til sin far igen. Men dette kunne bare ikke lades sig gøre. Meget af tiden brugte hun i Artemis hytten. Hun lyttede ikke, til hvad andre fortalte hende - hverken vejlederen, lærerne, de andre halvguder. Ingen. Hun holdt sig mest for sig selv. Og virkeligheden er hun slet ikke så indelukket. Men lige da hun fik at vide, at hun nu skulle bo i lejren, leve her; da brød hun sammen. Men efterhånden som månederne gik, jo gladere, mere nysgerrig blev hun på at udforske denne nye verden, som hun skulle leve i. Og nu elskede hun det. Mere eller mindre. Der var stadig en nedture.
Jean stod klar, meter fra målet med bue og pil klar. Hun forberedte sig, gjorde sit bedste. Hun sigtede, nøje, og skød. Dog ramte hun ikke plet, som hun havde forestillet sig. Men så måtte hun bare prøve igen. Et forsøg til. Jean fandt endnu en pil frem, hurtigt, og gjorde sig atter klar til at affyre atter igen.

// Håber det her går - det blev ikke så langt ^^'
@Viktor

af **Viktor** 22/7/2016, 15:17

Som altid var Viktor punktlig, og da det var blevet middag havde han fundet sine ting frem og havde sat kursen mod bueskydningsbanen. Han var en god skytte, han havde trænet siden han var ti, men han var ikke synderligt interesseret i bueskydning. Den eneste grund til han stadig trænede det regelmæssigt var fordi Rosa, hans tvilling, var meget insisterende i at han skulle. Han satte sig aldrig imod hende, så han trænede derfor et par gange om ugen.
Det gjorde ham kun lettet at se der var få ved bueskydningsbanen. Det betød mere ro og mere koncentration i hans tilfælde. For mange folk og bevægelser irriterede ham, og gjorde ham ufokuseret, så for ham var det perfekt. Han nåede ikke engang at udse sig en målskive før en pil blev fyrret af længere henne og hans øjne fulgte den. Pilen ramte ikke plet, men det var heller ikke et dårligt skud. Han drejede hovedet for at se hvem der havde fyrret den af, og var ikke overrasket over at se sin søster. Han var af natur ikke ret snaksagelig, men han vidste alligevel lidt om Jean. Blandt andet at hun var en lige så god skytte som de andre i deres hytte, men stadig manglede træning. Uden rigtigt at tænke over det begav han sig over til hende. Imens han gik analyserede han kort hendes holdning og greb. Han var ikke engang sikker på hun havde set ham, hvis hun var fokuseret nok havde hun sikkert ikke.
"Ret mere i ryggen," foreslog han roligt. Det var hverken en ordre eller et bedrevidende råd. Viktor var klar over alle ikke havde samme teknik i bueskydning, men han var samtidig også familieorienteret nok til at ønske hans søster havde success med det hun lavede. Han så ikke på hende, selvom han næsten stod helt op af hende nu, han så hen på målet og prøvede at regne pilens bane ud. Som med så meget andet var Viktor trods alt bedre til praktiske ting end sociale.

//Det er helt perfekt! Undskylder det tog mig så lang tid om at få svaret, det har ikke noget med dig at gøre. Håber svaret sådan nogenlunde acceptabelt xD

Mellem bror og søster ~ Viktor

Mellem bror og søster ~ Viktor

Sv: Mellem bror og søster ~ Viktor