Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

af **Ashley** 23/12/2011, 13:25

Tid: Om aftenen
Sted: Lejrbålet
Omgivelser: Bålet og sådan.. Ikke rigtig nogen halvguder og gudinder endnu.
Vejr: Roligt med en let og blid vind
Dag: Fredag
Årstid: Efterår
Påklædning: En enkel sort t-shirt hvor der står foran Can't you see them?, et par sorte ret slidte jeans og sorte conwerse.

Alma sad tæt ved bålet og stirrede ind i dets flammer. Hendes kuldsorte hår sad løst og krøllede roligt mens vinden legede med det. Hun sad helt ubevægelig, det eneste der faktisk viste at hun var i live, var at hendes bryst hævede og sænkede sig regelmæssigt, men ellers sad hun helt stille i skræderstilling og stirrede bare ind i bålets smukke, smukke flammer.

af **Anxiety** 23/12/2011, 13:33

Påklædning: Skjorten fra billedet og nogle slidte jeans

Lyden af flammerne fra bålet lød igennem natten. Der var en hvis ro over lyden, ligesom når man var på lejrtur og sad omkring bålet med tæpper og ristede skumfiduser inden man krøb ind i teltet og puttede sig ned i soveposen. Det var en rar følelse, men det gav også følelsen af hjemve.
Anxiety sad helt mutters alene på en træstamme ved bålet, varmen fra det gav hende en rar fornemmelse og hun ønskede at hun var hjemme igen. Hun savnede sine venner og hendes mor. Hun savnede sine venners platte jokes og deres latter. Hun savnede deres nærvær. Nu havde hun været her i tre dage og hun følte sig stadig ikke helt tilpas her. Sværdet i hånden føltes bare forkert, hun ville ikke have det. Hun ville ikke kæmpe. Men det var åbenbart det de allesammen forventede af hende.
Hun lænede sig frem og hvilede sine albuer på sine lår og gemte ansigtet i sine hænder.
*Dumme sted, dumme far, dumme guder* tænkte hun tvært.

af **Ashley** 23/12/2011, 13:51

Et lille udmattet suk undslap hendes læber, hun var lige ankommet idag, intet var rigtig nyt, ingen snakkede med hende, ingen gad at nærme sig hende efter at hun havde fået at vide at hun var Undervedens datter. *Så bliver livet da heller ikke bedre* Tænkte hun neutralt og roligt. Hun løftede sin ene hånd og kørte den gennem sit krøllede hår og havde intet lagt mærke til den anden pige tæt ved bålet osse, hun var fuldstændig uvidende om det blod de delte. "Jeg er outsideren.. Som altid," Mumlede hun kun lige hørligt.

af **Anxiety** 23/12/2011, 14:01

Anxiety løftede hovedet fra sine hænder og kiggede rundt da hun hørte et suk. Hun fik øje på en pige, kiggede studerende på hende og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun kiggede ind i flammerne, så hvordan de dansede med hinanden, undveg drillende og intenst. Hun sukkede selv og stirrede ind i flammerne, som gav genskær i hendes øjne og var som betaget, nej nærmest fortryllet og forført af dem.
Anxiety hørte hvad pigen sagde og begyndte at le, dog var latteren uden glæde og hun kiggede hen på pigen.
"Lad mig gætte, du er ny og ingen accepterer dig? Jeg kender det. Min far har aldrig kontaktet mig og den lede afrodite datter har mødt ham" først var hendes stemme let, men blev til en mindre snerren til sidst da hun tænkte på hvordan hun følte sig forrådt af sin egen far, som tog imod en af afrodites døtre med åbne arme. Om hun var jaloux? Det var vidst en underdrivelse. Det havde plaget hende siden hun havde fået det at vide. En knugende smerte i hendes bryst som ikke ville gå væk igen.
*Men hvis han ikke vil kontakte mig, så vil jeg da heller ikke kontakte ham!* tænkte hun trist.

af **Ashley** 23/12/2011, 14:28

Alma løftede sit blik væk fra flammerne med et lille sæt da hun hørte én le og så over på pigen med et lidt usikkert blik. "Hvem er din Fader da?" Spurgte hun roligt og med en lettere udenlansk accent. Hendes blik gled let over pigen mens hun undersøgte for tegn hvem det faktisk var. Lige nu, ønskede hun bare at have en anden far end hun rigtig havde.. Hades, Underverdens Hersker, virkelig muntert.. Og ikke så mærkeligt at hun havde kunnet se de Dødes ånder lige så langt tilbage hun kunne huske.

af **Anxiety** 23/12/2011, 16:02

Anxiety ville ønske hun kunne være en af dem der kunne være stolte over hvem deres far var. Sandheden var, at hun ikke var direkte stolt. Hun følte sig snydt. Når hun nu endelig skulle være en halvgudinde, hvorfor kunne hun så ikke have en mor eller far som i det mindste ville give en lyd fra sig, så hun vidste at hun ikke var helt alene. Men nu havde hun nu en gang en kold far der tog imod alle andre end hende åbenbart.
*Lorte far* Tænkte hun, fuld af jalousi. Men det var ikke tid til jaloux prægede tanker, pigen havde spurgt om noget og hun fortjente jo et svar. Anxiety åbnede munden og skulle til at sige de tre små ord: 'Han er Hades', men hun nåede det ikke.
Et glimt henne fra bålet hvor flammerne langsomt blev større. De formede nærmest en skikkelse. Anxiety lagde hovedet på skrå og kiggede på den skikkelse der nu trådte ud af flammerne. Hun glippede med øjnene og var helt målløs. Hvem var han? Og kunne de andre se ham? Var han bare endnu en ånd?
Han havde en skikkelse som en ånd, og hun var næsten sikker på at de andre ikke kunne se ham... Indtil han begyndte at le og slog ud med armene.
"Så det er den måde I tager imod jeres far på?!" Hans latter slog op igen. Far? Hvad snakkede han om? Var han virkelig?
Og vent lige lidt... jeres far? Betød det at pigen hun havde siddet og 'snakket' med var hendes halv søster?!
"Måbende ansigter, er det hvad I har? I ved vel godt hvem jeg er ikke?" Det var et sarkastisk spørgsmål, det var helt sikkert. Men hvad skulle man sige når man så sin far for første gang i hele sit liv? Det var ikke noget man oplevede hver dag, eller blev trænet til!

af **Ashley** 23/12/2011, 16:18

Alma så bare på pigen mens hun ventede på sit svar, hun var egentlig en ret tålmodig pige. Hun havde set sin far i en drøm før, eller et mareridt for at beskrive det bedre. Men ikke siden, og dette var hun nu ret glad for, han havde været et frygtelig syn.
Hun hævede sit ene øjenbryn let og betragtede roligt pigen. Hun så hurtigt mod flammerne og rejste sig langsomt og lidt forsigtigt mens hun holdte øje med flammerne og derefter skiggelsen der trådte derud.
Hun stivnede og stirrede bare på Hades med et flammende mørkerødt blik. Hun lagde så sit hoved lidt på skrå og så så på pigen igen da han sagde, jeres far, og blinkede le. *Endnu et af Hades børn..* Tænkte hun stille og vendte hurtigt sit blik mod sin Fader igen da han talte igen. "En flammende og åndelignende skiggelse," Sagde hun stille og roligt, selvom hun langt fra var så roligt indeni. "Hvem andre kunne det være, end selveste Underverdens Hersker Hades?" Hendes blik var hadefuldt og hun så bare på ham uden at vise andre følelser. Hvis der var noget hun vidste, var det aldrig at slippe masken når man var i Hades's nærvær.

af **Anxiety** 23/12/2011, 17:42

Anxiety havde aldrig nogen sinde set ham. Hendes far. Ikke engang i en drøm. Og nu stod han der, så flabet som han var, og spurgte om de vidste hvem han var?! Selvom hun aldrig havde set ham, hørt ham eller følt ham, var der da ingen tvivl om at han var hendes far. Og hun skammede sig over det. Skammede sig over at hendes far troede han var så vigtig at hun kunne blive væk i, gud ved ikke hvor længe, og så bare dukke op og være flabet. Næhnej, det ville Anxiety ikke være med til!
Lige nu, da det stod på, havde hun mest af alt lyst til at gå hen og pande ham en og råbe af ham. Spørge ham hvorfor han forlod hendes mor. Spørge ham hvad han havde tænkt sig. Spørge ham, hvorfor han overhovedet gad vise sig efter så lang tid.

Men hun gjorde det ikke. Det eneste hun gjorde var at rejse sig op og gå hen til den pige, der åbenbart var hendes halvlillesøster. Hun stillede sig ved siden af hende, uden at røre hende, og så på deres fælles far. Hun havde ikke rigtig noget at sige til ham.
Men det havde han åbenbart, han bredte sine arme ud og smilede stort, som om han ville kramme os, omfavne os. Men Anxiety ville ikke gi efter og give ham hvad han ville have. Kun hvis pigen ved siden af hende gjorde det, for hun havde tydeligvis mødt ham før. Hun ville ikke sige noget, havde intet at sige, og hun stirrede bare på den åndelige skikkelse, af ham, som hun burde omfavne med kys og glæde og kalde for 'Far'.

af **Ashley** 23/12/2011, 17:57

Alma så bare på sin far uden at vise følelser, hun havde ikke set ham siden hun var ti, og det havde ødelagt hendes nætter flere måneder frem. "Er det ikke vores ynglings far," Hun vrængede med ordet. "Som viser sig endnu en gang?" Hun trådte et skridt tættere på ham. "Hvad vil du?" Spurgte hun så ganske roligt, hun hadede ham, ville ikke have noget med ham at gøre. Men hun vidste, selvom hun kun havde mødt ham en enkel gang, at Hades kun kom, hvis han ville have noget.

Hun så kort på pigen, hendes halvstoresøster, og så på deres såkaldte far igen. Hun ventede roligt på at han svarede på hendes spørgsmål, og tog lidt føringen for dem begge, da hun selv tydeligvis var den eneste der havde 'mødt' deres far før.

af Sponsoreret inhold

Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety

Sv: Wouw.. Jeg har en søster? ~Anxiety