Battle or what?- Anxiety

af **Daniella** 22/12/2011, 10:50

Vejr: Klart med solen der står højt på himlen
Tid: 12:30
Påklædning: En sort kjole der består af et mørkegråt korset og så er der sat et par stramme sorte shorts fast. Et par converse og et par knive/sværd..

Daniella var omringet med et par andre omkring sig. Hun løftede sig sværd men istedet for at slå, hoppede hun til siden for ikke at blive ramt af en dolk der susede igennem luften. Hun tog en dyb indånding og en let snerren undslap hende da et par pile hurtigt fløj igennem luften. Hun dukkede sig under pilene og sendte sin dolk afsted, den ramte en af de andre på skulderen og han faldt sammen. Hun begyndte at blive træt men som altid ignorerede hun det. Hun lod sit sværd falde ned på jorden og hev sin bue frem. Hun satte en pil i og sigtede mod en pige der var ved at kæmpe med en ung mand. Hun tog sigte og slap pilen. Den fløj igennem luften og ramte pigen på maven. Hun trak vejret dybt før hun gjorde klar til at sende endnu en pil igennem luften..

af **Anxiety** 22/12/2011, 11:04

Påklædning: Skjorte som på profil billedet, ingen våben, nogle stramme og korte cowboy shorts.

Anxiety kom gående hen imod arenaen, hun smilede svagt for sig selv og åbnede døren og gik indenfor. Hun havde ikke i sinde at kæmpe med nogle, da hun ikke var vant til det, men havde bare planer om at studere de tilstedeværende ligesom dagen forinden.
Hun lukkede døren bag sig og kiggede analyserende rundt på de tilstedeværende. Hun gik hen til en skammel der stod lidt væk derfra og så beundrende på de kæmpende, deres tekniker kunne blive nyttige at kende en dag måske?

//Kan ikke lige finde på mere lige nu

af **Daniella** 22/12/2011, 11:12

Daniella slog en af de andre ned og gik så hen og satte sig ned, en lille pause. Hun sukkede over nydelsen ved at bruge våben. Hun så på en ung pige der sad ikke så langt fra hende og gik hen og satte sig ned ved siden af hende. Hun så ikke ud til at være vant til at kæmpe og Daniella rynkede panden. ” Hey, jeg har ikke set dig herude før, Er det første gang du er herude ? ” Spurgte Hun roligt, hun havde været der næsten vær dag siden hun kom til lejren og derfor var hun også en af dem der var bedst til at kæmpe. Hun smilede roligt og hendes lysegrønne øjne betragtede pigen. Hun ville aldrig indrømme det men hun kendte faktisk alle dem fra hendes årgang. Hun smilede...

af **Anxiety** 22/12/2011, 11:19

Anxiety så på pigen der kom hen imod hende. Hun smilede svagt, en smule skævt, og venligt. Hun lagde hovedet på skrå så pandehåret faldt til siden så hun bedre kunne se pigen. Pigen så ud til at være ældre end hende selv, men det gjorde vel ikke noget. Anxiety så ned og begyndte at tegne på gulvet med sin skosnude.
"Jo, jeg er ny her... Jeg kom hertil igår..." Hendes stemme var lav, nærmest skrøbelig at høre på. Det var ikke fordi hun var bange eller skrøbelig, hun havde bare ikke lige stemmen til at lyde særlig sikker eller noget, i hvert fald ikke lige nu. Minderne fra hvad der var sket lige inden hun kom dertil, var jo nærmest grusomme.
Hun rystede på hovedet. *Nej, ikke tænke på det nu...* Tænkte hun for sig selv.
Hun løftede hovedet og så på pigen. Hun rakte hende hånden, som en venlig gestus.
"Mit navn er Anxiety, og du er?"

af **Daniella** 22/12/2011, 11:29

Daniella trak vejret dybt da pigen sagde at hun lige var kommet til lejren. En vis nysgerrighed borede sig op i hendes sind, hun vidste at dem der kom hertil næsten altid havde oplevet noget forfærdeligt. Hun havde selv mødt Hades og han havde tilbudt at hun blev nede i underverdenen. Hun huskede tydeligt hans helvedeshunde der var gået amok på hende da hun havde afslået tilbudet. Hun smilede roligt til pigen men forsøgte at ryste minderne af sig selv. ” Mit navn er Daniella, Daniella Blackmoon ” Sagde Hun roligt og smilede til pigen. Hun tog hendes hånd og håbede at Anxiety ikke lagde for meget i hendes kolde hud. ” Så hvorfor kom du hertil?, undskyld hvis jeg er for nysgerrig men sådan er jeg bare” Sagde Hun roligt, hun genkendte det ansigt de fleste havde når de forsøgte at ryste minderne af sig selv..” Jeg kan fortælle hvorfor jeg kom hertil først, hvis det er? ” Sagde Hun bagefter..

af **Anxiety** 22/12/2011, 11:35

Anxiety kiggede på pigen, hun lignede en lille pige der aldrig havde oplevet nogen være så sød mod hende som Daniella var. Hun nikkede lidt og kunne ikke helt forstå hvorfor hun var så sød og venlig imod hende.
"Det... Det må du gerne..." Sagde hun lavt og sank. Hun kiggede ned på deres hænder, undrede sig en smule over kulden, men ville ikke kommentere det.
Anxiety sad og vidste ikke helt hvad hun skulle sige, der var sket så meget og hun ville gerne vide hvordan andre var kommet hertil, og hvorfor, hvem deres gudfar/mor var, hvad de havde oplevet, og hvem de var som person, trods deres gener.
Hun sukkede lavt og kiggede på Daniella, ventede spændt på hendes historie.

af **Daniella** 22/12/2011, 11:43

Daniella smilede, tænkte sig om og begyndte så at tale.. ” Jeg var omkring 14- 15 år gammel da jeg opdagede at jeg kunne kontrollere kærligheden og formskifte migselv, jeg boede ude på gaden, var stukket af fra den rige familie jeg var hos fordi jeg blev behandlet som en tjener... Jeg stak af og politiet var efter mig i over to uger, jeg var meget god til at stikke af.. som om jeg var født til det. En nat da jeg stod oppe på et tag var det som om en stemme snakkede til mig. Jeg fik at vide hvor guden Hades boede og dengang viste jeg ikke hvem han var. Jeg tog direkte hen til Hades og han tog imod mig med åbne arme og lærte mig at slås.. Noget tid efter ville jeg afsted igen, mest fordi helvedeshundende fulgte efter mig hele tiden. Jeg sagde det til Hades og han spurgte om jeg ikke ville blive i underverdenen. Dengang var jeg meget stædig og selvfølelig sagde jeg nej. Hundende begyndte at bide i mig men fordi jeg var blevet trænet så godt, kunne jeg slippe fri. Jeg kom et par kilometer væk fra Hades hjem da jeg faldt om. Da jeg vågnede igen lå jeg her, i lejren ” Sagde Hun roligt, Hendes historie var meget underlig og anderledes men hun vidste det godt. De fleste havde ikke haft en voldig opvækst. ..

af **Anxiety** 22/12/2011, 12:04

Anxiety lyttede til hendes historie, men inden i, var hun både vred og såret. Havde Hades virkelig kontaktet hende og taget sig af hende? Hun så væk og trak sin hånd til sig. Hun bed tænderne sammen og krummede tær. Hun var så... Så... Så forvirret lige nu. Passede det virkelig? Og hvorfor havde Hades dog gjort det mod hende, når han ikke engang gad kontakte sin egen datter?.
Anxiety tog en dyb indånding og ser op i loftet. Hun åndede tungt ud og fugtede sine læber.
"Jeg var selv på vej hjem til min ven, han havde bedt mig om at holde mig væk den dag, men noget sagde mig jeg var nødt til at komme hen til ham... Da jeg kom hen til hans hus, kunne jeg mærke der var noget galt... Jeg skyndte mig inden for, men det var som om der ikke var nogen hjemme. Jeg gik ind på hans værelse og fandt ham der, han havde taget en masse piller af en slags og han var helt væk... Han var... Død... Jeg blev så følelsesladet at jeg faldt på knæ og græd, og så var det det skete... Han, han levede op igen... Det var helt utroligt, jeg har aldrig set noget ligende... Men så kom monstret. Den havde ligget på lur og bare ventet på at jeg kom, jeg flygtede... det næste jeg husker er at jeg kom hertil..." Anxiety så helt forvirret og fortvivlet ud imens hun snakkede...

af **Daniella** 22/12/2011, 12:09

Da Anxiety havde fortalt sin historie indså Daniella den store fejltagelse hun havde gjort ved at fortælle sin historie. Daniella kiggede undskyldne på hende. ” Jeg viste ikke at du var datter af Hades, det må du undskylde ” Sagde Hun roligt og beroligende. Hun fattede godt at Hades havde kontaktet hende. ” Jeg undlod en lille del af historien, jeg havde drabt så mange mennesker at det nærmest var uoverskueligt ” Sagde Hun svagt og kiggede ned i gulvet. Hun var en ren morder, hun havde drabt mennesker bare for at mærke deres smerte, høre deres skrig og vide at de frygtede hende. Det var fortid for hende. Efter hun var kommet til lejren havde hun ikke drabt...

af **Anxiety** 22/12/2011, 12:16

Anxiety rystede på hovedet. Hun så ned på gulvet under dem og trak på skulderne. "Det er okay... Hvis han ikke vil kontakte mig, så vil jeg da heller ikke kontakte ham" sagde hun bare, og lød en smule spydig. Hun havde altid fået at vide af hendes mor at hun var noget særligt og at hun skulle passe på, at hendes far nok skulle finde hende en dag og bla bla bla... Anxiety var ikke vred på sin mor fordi hun havde løjet, hun var vred på sin far fordi han havde taget kontakt til andre end hende. Hun var nok mere jaloux end vred, men det ville hun ikke indrømme.
"Jeg har tænkt på noget, tror du at... det der med jeg kan give livet tilbage ved store følelsesladet oplevelser.... tror du det virker omvendt også?" Hun prøvede at lyde bange eller bekymret, men desværre brød den nysgerrige tone vist for meget igennem til at det lød troværdigt.

af **Daniella** 22/12/2011, 14:16

Daniella lyttede til hendes spørgsmål og tænkte sig om. ” Jeg tror at du er meget kraftfuld og at det ville virke men samtidig vil jeg tro at det kun er ved dårlige følelser som Had ” Sagde Hun roligt og svarede derved på spørgsmålet. Hun smilede roligt. ” Jeg er ikke så god til det med tillid så de værste punkter i min fortid undlod jeg ” Sagde Hun med dårlig samvittighed. ” Jeg er født her i lejren men jeg drabte en af de andre, det var den eneste grund til at Hades gad forsøge at gøre mig til en dræbermaskine ” Sagde Hun og en enkelt tåre gled ned over hendes kind. Hun var ligeglad med tåren og smilede bare roligt. ” Jeg ved hvorfor jeg drabte den anden halvgud, fordi jeg var blevet såret følelsesmæssigt ” Sagde Hun roligt og kiggede ud på de andre der stadig kæmpede. ” Vil du med ud og slås?, du skal alligevel lære det ” Sagde Hun roligt og kom på bedre tanker..

af **Anxiety** 22/12/2011, 15:45

Anxiety lyttede bare til hvad hun sagde. Hun havde ikke rigtig noget at sige, hendes far ville ikke kontakte hende men en anden, og hvad så? Ja, hun blev en smule jaloux, men hva fa'en? Det blev alle vel en gang imellem...
Anxiety kiggede på hende med store øjne. Kæmpe? Det var nok ikke helt smart.
"Uhm... Kæmpe mod dig? Dig der slog en anden ihjel...? Tør jeg?" Anxiety havde aldrig kæmpet mod nogen før, hun havde maks stykket en anden en flad hvis de gik hende på nerverne, men aldrig værre end det. Skulle hun acceptere dette foreslag? Eller ville det gå fuldstændig galt for hende hvis hun prøvede?

af **Daniella** 22/12/2011, 15:49

En latter undslap Daniella, den første rigtige latter idag. ” Ikke mod mig, mod de andre ” Sagde Hun og blev igen overmandet af et grin. Hun pegede på de kæmpende ude i Arenaen. ” Kom nu ” Sagde Hun og grinede roligt, ” Det bliver sjovt ” Sagde Hun og smilede til Anx. ” Anx, come on ” Sagde Hun roligt og gik de få skridt hen mod Arenaen. Hun kastede et sværd hen til Anx og tog sin halvlange kniv frem. Hun smilede roligt og ventede på at Anx kom derned...

/ Sorry at det ikke blev så langt Very Happy

/

af **Anxiety** 23/12/2011, 06:28

Anxiety kiggede op på hende da hun rejste sig. Var hun sindssyg eller noget?! Skulle Anxiety, som aldrig havde kæmpet før, kæmpe mod nogle af dem i lejren? Uden nogen øvelse først?!
"Jeg ved nu ikke... J-Jeg har aldrig prøvet det før..." Var det eneste hun kunne sige, med sin stemme, der nu lød som om hun var en lille pige, som var ved at blive presset til noget hun ikke havde lyst til..
Hun greb med en smule besvær sværdet, hun havde altid været klodset, og så ned på det med et forpint udtryk i sine øjne. Det samme forpinte udtryk der nu bredte sig i hele hendes ansigt. Hun havde virkelig ikke lyst til at kæmpe mod andre, i hvert fald ikke før hun selv var blevet bedre til det og ikke var så klodset mere..

af **Daniella** 23/12/2011, 09:25

En let latter undslap Daniella. ” Dem der er derude nu er de nyeste krigere, når du skal lære det er det imod de bedste ” Sagde Hun roligt og overbevisende. ” Det vil sige at det her er lettere end det du skal kunne senere i lejeren ” Sagde Hun roligt og kastede et blik på den måde hun holdt sværdet. Hun smilede bare og gik hen til hende. Hun tog fat i Anx´s fingre og placerede dem rigtigt på skæftet. ” På den måde kan du få mere kraft i slaget ” Sagde Hun roligt og gik igen hen til indgangen til arenaen. Daniella betragtede Anx med hendes lysegrønne øjne. Hun ville faktisk gerne lære Anx at slås. Daniella vidste at Anx kunne blive bedre end de andre nye, hun havde holdningen til at kunne slås. Hun kunne dog godt se det forpinte udtryk men vidste at hun kunne gøre noget ved det...

af **Anxiety** 23/12/2011, 09:36

Anxiety kiggede på hende og lod hende gøre det med hendes fingre. Det føltes mærkeligt at have sværdet i hånden, nærmest... forkert? Ja forkert, det var helt klart sådan det føltes.
Hun kiggede ned på sværdet og rynkede panden, som for at spørge det, om hvad hun skulle stille op med det. Hun sukkede let og så op på Daniella igen, forstod den pige ikke at Anxiety aldrig havde prøvet noget ligende? Eller så hun noget i hende som hun ikke selv kunne se?
Anxiety rejste sig op og mente selv at det så helt forkert at hun stod der, med et sværd i hånden og skulle til at kæmpe mod andre... Kunne hun mon finde en udvej?
Der gik ikke længe får en idé ramte hende og hun smilede undskyldende, "Ville det ikke være en idé hvis jeg var trænet lidt i forvejen? Jeg har jo ikke ligefrem store muskler eller ligner en der kan kæmpe... vel?" Et eller andet sted håbede hun vel på at hun kunne blive trænet fysisk og mentalt inden hun begav sig ud i den slagmakke de havde, hun ville jo stå som en anden idiot og bare dukke og gemme sig når de andre gik mod hende... Selv hvis det var en der var nyere end hende...
*Gid der var en anden udvej..*

af **Daniella** 23/12/2011, 09:41

Daniella gav Anx et alvorligt blik. ” Kæmp mod mig til at starte med, de andre bruger tit mig til at træne på fordi jeg heler af mig selv ” Sagde Hun roligt som svar på pigens usikkerhed. ” Jeg ved godt hvad du føler, du føler at det er forkert men jeg kender det selv, det gør alle her... Den første gang de holdte et sværd føles det forkert ” Sagde Hun roligt og trak sit eget sværd. Sværdet blev trukket op med en skarp lyd. Daniella lod sin finger glide hen over det unikke sorte blad. Hun kiggede på Anx. ” Se her ” Sagde Hun og lukkede sine øjne, Hun tog en dolk og kastede den bagud. Den ramte en af de andre på brystet. ” Du kan blive bedre end det ” Sagde Hun roligt og smilede til Anx..

af **Anxiety** 23/12/2011, 09:53

Anxiety lyttede til hvad hun sagde og kiggede ned på sværdet i sin hånd. Det så helt forkert og malplaceret ud. Hvorfor skulle det dog også være dér? I hendes hånd?
Hun sukkede lavt og så på Daniella da hun trak sit eget sværd op. Det kriblede og krablede ned af Anxietys ryg da hun hørte lyden, og hun krummede sig en smule sammen, som om hun bare ventede på at Daniella slog ud efter hende og gjorde det forbi.
Men hun gjorde det ikke... I stedet tog hun sin dolk og kastede den efter en af de andre. Anxiety reagerede straks. Hun rakte ud for at stoppe hende, men ikke tidsnok. Hun kiggede på personen hun havde ramt i brystet og kiggede så på Daniella igen. Nu blev hun vred. Hvorfor havde hun dog gjort det?! Det var da ikke nødvendigt?! Hvorfor skulle hun komme her og kaste med ting så andre kom til skade?!
Anxiety kiggede på hende med et forvirret blik, og prøvede at skjule sin vrede.
"Måske kan de hele, men det kan jeg altså ikke! Og det er mig der kommer til skade!" Ordne var en smule hårdere end forventet og de kom endda bag på Anxiety selv, for hvorfor blev hun også så vred? Anxiety ville ikke indrømme det, ikke engang for sig selv...

af **Daniella** 23/12/2011, 10:02

Daniella smilede da hun fik den ønskede reaktion fra Anx. ” Slå ud efter mig ” Sagde Hun og kiggdede udfordrende på Anx. Vis pigebarnet ikke ville gøre det friviligt måtte Daniella gøre hende vred så hun blev nødt til det.Hun så på Anx med et udfordrende blik der bare sagde, Kom an,. En let snerren undslap hende med det samme og hun smilede. Hun vendte sig om så hendes ryg var blottet og hoppede så over den smalle væg imellem dem og Arenaen. Hun smilede bare udfordrende til Anx og gik et par skridt baglæns.

af **Anxiety** 23/12/2011, 10:11

Hvad bildte hun sig dog ind?! Som om Anxiety ville slå hende! Ikke nu hvor hun bad hende om det i hvert fald... Ingen skulle bede hende om noget, lige meget hvor meget ældre eller yngre de var end hende. Anxiety var vant til at være fredelig, men hun var altid sikker på at få sin vilje, og den ene gang hun ikke fik sin vilje, der fik han altså også et par på hovedet.
Anxiety var sin egen og en eller anden datter af en kærligheds gudinde skulle da ikke bede hende om at gøre noget! Heller ikke hende her, selvom hun havde mødt Anxietys far og hun selv ikke havde.
Nu var hun vred. Vred sådan rigtigt. Nå så hun ville slås? Jamen så måtte hun tvinge hende! Anxiety satte sig ned med benene over kors og ville ikke følge efter hende. Når Anxiety havde sagt hun ikke ville kæmpe før hun havde fået lidt træning, så ville hun ikke kæmpe før hun havde fået lidt træning. Kun hvis hun mente det var højest nødvendigt at få en hvis person til at holde sin mund.
Anxiety var stædig, sådan havde det altid været og sådan ville det altid være.

af **Daniella** 23/12/2011, 13:39

Daniella betragtede hende bare og gik så hen til de andre, det var hendes valg så Daniella var ligeglad. Hun mærkede en kniv der blev lagt mod hendes hals og trak vejret dybt før hun så slog ud med benet. Hun ramte den unge pige der var bagved hende og pigen faldt ned på jorden. Daniella hjalp pigen op og smilede roligt Du bliver bedre ” Sagde Hun til den unge pige før hun så smuttede ind imellem de andre kæmpende. Hun faldt på ryggen og en sort støvle holdt hende nede. Hun smed sit sværd og gav op. Hun mærkede foden flytte sig og en hånd der hjalp hende op. Hun smilede ikke men nikkede ærbødigt før hun så samlede sit sværd op..

af Sponsoreret inhold

Battle or what?- Anxiety

Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety

Sv: Battle or what?- Anxiety