En scene? ~ Anxiety

af **Connor** 21/12/2011, 21:48

Tid :: Klokken er ca. 14:35.
Sted :: Amfiteatret.
Omgivelser :: Der er et par lejrdeltager, der sidder og øver på klar på scenen.
Vejr :: Solen skinner, selvom det sneer og er koldt.
Dag :: Onsdag.
Udseende :: Håret sidder som på avataret. En blå jakke, et par sandfarvet bukser, sorte Converse sko. Et par sorte handsker på.

Connor kiggede rundt. Han anede ikke, hvad han dog i alverden lavede i den pokkers lejr. Han havde snakket med Dionysos og Chiron, ham manden, der var halv hest, men intet havde hjulpet. Hans humør var totalt nede, pga. han havde fået at vide, han skulle blive i lejren julen over, bare fordi det, af en eller anden grund, var for farligt for ham, at rende rundt ude i 'den virkelige verden', som de lige så fint havde forklaret.
Han havde hænderne godt begravet i sine jakkelommer på den blå jakke. Han bemærkede, han var på vej hen imod en kæmpe stor scene, et stort teater, hvor der sad nogen oppe på scenen og spillede klaver. Nybegyndere, tænkte han ved sig selv. Han slog sig ned på en af tilskuerpladserne og lænede sig godt tilbage. Han hvilede fødderne op på ryglænet på pladsen foran sig. Hans hænder var stadig begravet i lommerne. Han kiggede rundt med sammenknebne øjne. Han savnede allerede sin mor, det gjorde han virkelig. Hun vidste jo intet om, hvorhenne han var og han ikke kom hjem julen over pga. denne dumme lejr.

af **Anxiety** 21/12/2011, 22:23

Påklædning: Hår som på ava, blusen som på ava. Har nogle lange jeans på og en sort jakke med hætte og med små hvide prikker, hvor der på hætten hænger nogle snorrer med små pels kugler ude i enden (Har intet billed, så håber du forstår xD)

Sneen dalede ned, nærmest som dansede de. Både med hinanden og med sig selv. Det var et ret smukt syn, mente nogle, og der i blandt de 'nogle' kunne man finde Anxiety.
Hun stod der, så lav hun nu var, og kiggede op mod himlen og smilede for sig selv. Hun lød et suk undslippe hendes læber og lod sine øjne glide hen over omgivelserne. Hun var ny her, og hun vidste hvorfor hun var her, men hun kunne ikke forstå det. Det var jo ikke til at tro, eller, det var det jo et eller andet sted. Hun havde jo altid snakket med de døde, men hun havde jo bare troet at det var fordi hun stadig havde fantasi-venner eller noget...
*Måske skulle jeg gå ind derhenne?* Tænkte hun og så hen imod en bygning. Hun lagde hovedet på skrå så hun bedre kunne se for sit pandehår og gik hen til bygningen og åbnede døren. Hun stak hovedet ind og så sig omkring. En scene? Det her sted var bedre end hun havde troet. Der stod nogle få og øvede og der sad nogle på nogle stole, formentlig tilskuerpladserne.
Anxiety tog sig sammen og gik indenfor, hun lukkede døren bag sig og foldede hænder bag på ryggen da hun gik, med ret ryg, hen og satte sig på stolen, der stod bag den hvor der sad en dreng med fødderne oppe. Hun prøvede at være så lydløs som overhovedet muligt, men det gik ikke så godt.

//Håber det er okay ^^'

af **Connor** 22/12/2011, 12:25

Connor kiggede rundt. Han kneb øjnene lidt i. Han løftede begge øjenbryn, da han kiggede over på scenen igen, hvor dem der spillede klaver, var begyndt at spille julemusik. Han smilede lidt over dem. Nybegyndere helt klart, men det var godt gået alligevel. De prøvede i hvert fald så godt de kunne, at spille Jingle Bells, og det lød da fint ind til videre.
Han gled lidt ned i stolen og trak sine hænder op af lommerne. Han kiggede ned på sine handsker, som han pillede lidt ved. Han burde nok snart anskaffe sig nogle nye, de var jo ved at gå i stykker. Han vendte blikket op og kiggede rundt. Han kiggede op imod scenen igen. Gid det var ham, der stod deroppe. Han elskede sådan noget, det gjorde han virkelig. Gad vide hvem deres forælder var? Det anede han ikke, og lige nu, betød det heller ikke det helt store.
Connor vil aller helst finde ud af, hvem hans var. Han anede det ikke, men det måtte være en Gud og ikke en Gudinde. Han bed sig lidt i sin underlæbe. Han var stadig lidt ked af det over, han ikke var hjemme i julen, hjemme ved hans mor. Han rystede kort på hovedet, idet han skævede bagud, da noget larmede ca. omme bag ham.

af **Anxiety** 22/12/2011, 12:36

Anxiety skar ansigt da hun hørte dem oppe på scenen spille, jo det var da okay, men ikke når man selv var vant til at være den der stod deroppe. Hun sukkede og tænkte på hvordan det var at stå med sin guitar, eller stå ved sit keyboard eller have mikrofonen i hånden. Hun sukkede tungt og savnede helt klart følelsen af det.
Hun ville ikke tænke trist nu, det var jo snart jul... Dog gnavede den irriterende fornemmelse i hendes mave og hjerte. Hun følte sig uretfærdigt behandlet.
*Dumme guder, dumme far, dumme verden* Tænkte hun tvært og kunne mærke et blik. Hun kiggede på fyren foran hende. Hun kiggede bare, ikke noget smil, ikke endnu.
Hun lavede en lille kaste bevægelse med hovedet for at få pandehåret til side så hun kunne se på ham. Et undsklyldende smil bredte sig ud over hendes læber, da hun havde på fornemmelsen af at hun havde forstyrret ham, da han sikkert sad og lyttede til musikken. Hun trak på skulderne og prøvede at gøre sig så lille som overhovedet muligt, da hun ikke ville have problemer, ikke her en af de første dage.
"Undskyld" Hviskede hun lavt og slog blikket ned. Hun blev helt genert og flov ved tanken om at han sikkert ikke brød sig om hende fordi hun havde larmet den lille smule da hun satte sig ned.

af **Connor** 22/12/2011, 12:45

Connor kneb øjnene sammen og kiggede bare om på pigen. Han viste ikke rigtig tegn på noget, men sendte hende et venligt smil, inden han vendte sig om igen. Der var jo ikke sket noget og alle kunne da larme lidt, især ved de tilskuerpladser. Han lænede sig godt tilbage mod ryglænet igen og kiggede op imod scenen. Det var sjovt, han havde egentlig sceneskræk, men han drømte tit om, at vise sine talenter frem. Han var meget kreativ, det vidste han godt, da han tit havde fået det at vide.
Han lukkede øjnene i et kort øjeblik, men åbnede dem igen lidt efter, da de ramte en tone forkert oppe på scenen. Jep, helt klart en tone forkert. Han bed sig lidt i sin underlæbe. Han rettede sig op. Han burde måske gå lidt videre og se sig om, så han ikke bare var omkring amfiteatret hele tiden, men alligevel, han kunne godt lide at være der. Han havde været ved jordbærmarkerne og der var han nær blevet slået ned af en.. hvad hed de nu? Nymfe eller sådan noget. Han var skrækslagent løbet derfra.
Connor rystede kort på hovedet af sig selv. Han blinkede lidt med øjnene, inden han vendte blikket op imod scenen igen. Det så ud til, de var ved, at forlade scenen. De pakkede deres ting sammen deroppe. Han fulgte dem med blikket, da de forlod scenen, hvor en dør lidt efter kunne høres blive lukket i.

af **Anxiety** 22/12/2011, 12:54

Anxiety var flov, hun brød sig ikke om opmærksomhed, kun hvis det var af den gode slags. Hun lukkede sine øjne og lyttede. En tone blev ramt forkert, hun skar ansigt som om det gjorde ondt på hende at høre den ene lille fejl det var. Hun sukkede lavt og tungt og åbnede sine øjne da hun kunne høre dem pakke sammen.
Hun ventede til den sidste af dem var gået ud af døren, før hun rejste sig op og gik hen til scenen. Hun havde ingen instrumenter med, hun var bare hende i egen høje/lille person. Hun hoppede op på scenen og satte sig ned på kanten af den. Hun kiggede rundt på de sidste tilstedeværende, der sad på tilskuerpladserne. Hun sukkede og lagde sig ned på ryggen og så op i loftet. Hun begyndte svagt at nynne, ikke særlig højt. Hun tænkte på sin far, tænkte på hvordan han mon var, og på om hun mon nogensinde ville møde ham. Det var underligt at vide at ens far var en 'gud' og at man formentlig aldrig ville se dem... Nogle hørte dem tale til dem, men Anxiety... Hun havde aldrig så meget som mærket tilstedeværelsen af hendes far. Hun var jaloux, især fordi hun vidste han havde taget kontakt til en anden halvgud, en der ikke engang var hans datter.
Hun sukkede trist og rystede på hovedet over sig selv. Hun skulle ikke tænke på alle de dårlige ting lige nu, det var jo snart jul og det betød glæde... Eller gjorde det?

af **Connor** 22/12/2011, 15:19

// Undskyld for kreativiteten. ))):

Connor sad og overvejede mulighederne. Han burde nok gå videre, men han var så betaget af amfiteatret, at han nærmest nægtede, at gå videre igen. Han kneb øjnene sammen, da han lagde mærke til, at pigen fra bag ham, gik op på scenen og satte sig. Måtte han bare gå derop? Han bed sig lidt i underlæben, da han rejste sig op og luskede op imod scenen, efter at have bemærket, at pigen havde lagt sig ned på ryggen. Hun ville nok ikke bemærle ham.
Han kom op på scenen ved hjælp af trappen og luskede over til klaveret, som han satte sig bag ved. Han kiggede på tangenterne, inden han knækkede sine fingre(x3) og begyndte så at spille. Det var lavmælt, da han virkelig prøvede, at gøre det så lavt som muligt. Han lukkede øjnene i, da han begyndte at spille Last Christmas med Wham. Han kunne rigtig godt lide den sang, så det var da klart, den lige skulle afprøves på klaveret.

af **Anxiety** 22/12/2011, 15:52

Anxiety så hen imod klaveret da hun kunne høre en spille. Hun smilede for sig selv og satte sig op. Da hun havde sat sig op, rejste hun sig og gik hen til klaveret. Hun kiggede på fyren der spillede, det var ham der havde siddet foran hende for lidt siden. Hun gik hen og stillede sig ved siden af ham og kiggede på tangenterne og på hans fingre imens han spillede. Hun lagde hovedet på skrå og lyttede, han var helt klart bedre end de andre. Hun stod lidt væk og vidste ikke helt om hun skulle komme tættere på, måske først når han var færdig med at spille, så hun kunne give ham en kompliment for hans spil?
Det lød som en ret god idé da hun stod der og tænkte den, men da hun tænkte det igennem igen vidste hun ikke helt om det var en helt så god idé igen. Hun trak sig lidt tilbage og så rundt på scenen. Burde hun gå? Burde ja... Men ville hun? Enlig ikke... Der var så hyggeligt her og ham fyren var virkelig god til at spille.
Anxiety rystede på hovedet over sig selv. Hvorfor dog prøve at snakke med ham? Han ville sikkert ikke snakke med hende hvis hun sagde noget til ham. Sådan havde det altid været...

af **Connor** 22/12/2011, 17:08

Connor sad i sin egen verden, samtidig med han spillede. Han bemærkede ikke rigtig noget omkring sig. Han bemærkede heller ikke, at nogen nærmede sig ham. Han sad lige så fint på den lille skammel, eller hvad man kunne kalde den, og spillede sit julemusik. Det var ikke fordi, han havde øvet sig. Det var altid så sjovt, når han blev sat til, at spille på et instrument, så kunne han næsten spille på det med det samme.
Han slog lige så stille øjnene op, idet han trak sine hænder til sig. Han hvilede sine hænder i sit skød og kiggede rundt, ind til han fik øje på en pige. Det var jo hende pigen, der før havde larmet. Han kiggede på hende med sammenknebne øjne. Hun stod ret tæt på ham. Hun måtte have hørt ham.. hvem havde ikke det, hvis de var i nærheden af scenen?
Connor bed sig lidt i sin underlæbe. Han kiggede ned imod tangenterne igen. Han kiggede hen på pigen igen, men så ned mod tangenterne igen.

af **Anxiety** 23/12/2011, 06:44

Lyden af musikken var så... så... beroligende for hende at høre. Hun ønskede at den aldrig ville holde op! Musik havde altid betydet meget for hende, og hun ville give alt for at være lige så talentfuld som ham fyren der nu sad og spillede var.
Hun stod og så på ham, så hvordan han sad lige så stille og spillede, som om han havde sin egen verden. En verden uden bekymringer. Den samme slags verden som Anxiety selv oplevede at blive fanget i når hun spillede.
Den dejlige lyd fra klaveret stoppede og Anxiety blev revet ud af sin tankegang. Hun stillede skarpt og så på fyren, der nu så sig omkring og fik øje på hende. Den måde han kiggede frem og tilbage imellem hende og tangenterne, fik hende til at smile.
Nu havde hun chancen, hun burde gå hen og sige hej. Gå hen og rose ham for hans musik. Men turde hun gøre det?
Hun rystede på hovedet over sig selv og gik så de få skridt der var imellem dem og stoppede op bagved ham, men samtidigt også ved siden af ham. Et nervøst smil bredte sig over hendes læber da hun begundte at tale.
"Du er meget talentfuld og dygtig" Sagde hun lavt, men dog stadig højt nok til at han ville kunne ha hørt hvad hun sagde ganske tydeligt. Hun ventede lidt, tøvede kort, og vendte så sit ansigt mod ham og smilede skævt, men svagt, til ham.
"Mit navn er Anxiety"

af **Connor** 23/12/2011, 11:51

Connor kiggede ned imod tangenterne. Han kunne godt lide, at sidde dér, hvis nu nogen kom, fordi de havde hørt musikken og de så så ham. Så ville de vide, at det var ham, der havde spillet det stykke musik før på klaveret. Han smilede lidt for sig selv.
Han rev sig fri af sin egen verden og kiggede hen imod pigen igen. Han kiggede ned mod tangenterne igen, men slog i stedet blikket udover tilskuerpladserne. Han bed sig lidt i sin underlæbe, der snart måtte få ordentlige bidemærker pga. hans dumme vane. Han slog blikket hen på pigen igen, men bemærkede, at hun stod tæt ved ham. Bagved ham, men lige så meget ved siden af ham. Han kiggede op på hende med sammenknebne øjne, da hun sagde noget.
"Mange tak," svarede han hende og sendte hende et venligt, men alligevel også et lidt selvsikkert smil, "mit navn er Connor." præsenterede han sig efter en lille tavshed. Han kiggede ned imod tangenterne igen.

af **Anxiety** 23/12/2011, 12:36

Anxiety kiggede på ham, undrede sig over hvorfor han blev ved med at se skiftevis på tangenterne og på hende, undrede sig over hvorfor han bed sig i læben. Hun havde det lidt som om hun kom for tæt på, eller gik for hurtigt frem med at begynde at snakke med ham, men havde han det også sådan?
Hun tog sig sammen og smilede til ham da han kiggede på hende og selv begyndte at snakke. Hun kunne godt lide hans smil, det var både selvsikkert og venligt og det fik hende til at smile.
Hun så ned da han også kiggede væk. Hvad skulle hun nu sige? Hun ville gerne snakke med ham, han havde sådan en skøn og varm aura, som nærmest tiltrak hende. Hun ville gerne være venner med denne talentfulde halvgud. Han virkede som et rigtig godt menneske, gad vide hvem der var hans mor eller far var? Altså hvor han gudedel kom fra?
Anxiety løftede blikket og så på ham med et lille nysgerrigt smil.
"Connor? Hvor er din gudedel fra?" hendes stemme var let og hun ville virkelig gerne vide hvem det var, for så ville hun jo pludselig vide en hel del mere om ham og hans egenskaber, bare ud for det lille faktum.

af **Connor** 23/12/2011, 13:58

Connor kiggede op på pigen igen. Anxiety, som hun hed. Han kneb øjnene lidt i. Han vendte blikket ned imod tangenterne igen, som så ud til, at ville have ham til, at spille mere på sig. Det ville bare ikke være høfligt, når nu han var i gang med en samtale, så bare lige begynde at spille igen, sådan ud i den blå luft. Han rystede kort på hovedet, som om han hørte stemmer inde i sig selv. Sådan var det tit, når han var i nærheden af instrumenter. De lokkede ham til sig. Denne gang, måtte klaveret vente lidt.
Han kiggede op på Anxiety med et skævt smil, der samtidig indeholdt det venlige og det selvsikre smil som før. Sådan var hans naturlige smil vel bare, det havde han også tit fået at vide. Han løftede begge øjenbryn. "Det.. det er jeg faktisk ikke helt sikker på," indrømmede han og kneb øjnene lidt sammen.
Connor kiggede udover tilskuerpladserne. Han anede det faktisk ikke. Slet ikke. Han havde endnu ikke fået det der tegn, symbol, signal, hvad ham hestemanden og ham den anden, kaldte det, så hvorfra skulle han vide det? Han havde kun lidt haft om Græsk Mytologi i skolen, men det var ikke sådan, han lyttede intenst efter dengang jo. Han kiggede op på Anxiety igen med et tænksomt blik. Gad vide hvis Gud eller Gudinde, hun hørte til?

af Sponsoreret inhold

En scene? ~ Anxiety

En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety

Sv: En scene? ~ Anxiety