Og hvem er du så? + Theo

+ Sted: Arenaen.
+ Omgivelser: Få lejrgæster der træner med diverse våben.
+ Vejr: Vejret er herligt, varmt uden at være for varmt.
+ Tid: Lørdag morgen omkring klokken 9.
+ Påklædning: Isras tøj

Solens stråler badede Isra i et gyldent lys. Arenaen var forholdsvis tom, formentlig grundet tidspunktet, siden de fleste stadig lå i deres senge eller spiste morgenmad. Isra var stået op tidligt denne lørdag morgen for at give sig i kast med noget træning af kamp med sværd. Det var hendes største svaghed og selvom det måske ikke ville forventes af en datter af Apollon, fandt hun våben og kamp ret så interessant. Når hun ikke rendte rundt og spillede på ukulele, så brugte hun sin tid enten på bueskydningsbanen eller her. At skyde på nogle skydeskiver og at flænse nogle usynlige fjender fungerede som en udmærket måde at komme ud med nogle frustrationer på.
Iført noget tøj hun let kunne bevæge sig i og med håret sat op i en hestehale, strammede hun grebet om sværdet i hendes hånd. Det var velbalanceret, tveægget og lå godt i hendes hånd, men stadig følte hun sig som en fisk på land med det. Buen var nemmere at betvinge for hende, hvilket sikkert skyldtes hendes stamtræ, men hun var fastbesluttet på sværdet i dette øjeblik. Hun ville ikke kun være en Apollondatter stereotype, så buen og pilene måtte ligge på hylden for nu.
Med begge hænder om sværdet, løftede hun det og skar igennem den tomme luft i et sving der fik hendes armmuskler til at spænde til sit yderste. Sværd var tunge våben, ikke skabt til en lille fiks sag som Isra, men dette gjorde hende blot mere stædig. Hun stak luften, hukkede ud efter den og flækkede den. Men stadig følte hun mangel på balance og styrke i sine sværdsving. Hun bed sig selv i læben og fortsatte.