Tilskuer - Halfdan

Tid: 15:23
Sted: Arenaen
Vejr: Sne, lidt blæst, en smule skyer og sol
Omgivelser: Nogle få som træner kamp og andre som kigger på
Påklædning: En stor beige farvet frakke, sorte jeans og sorte støvler


Eden stod et stykke fra to kæmpene piger, og betragtede dem med de lyseblå øjne. Hun selv var ikke til sværdkamp, skulle kun havde noget med kamp var det bueskydning hun holdt mest til. Men nu lå hendes evner ikke så meget inde hos det med våben. Hun kunne lidt med vejret og lyn, så hun behøvede ikke så meget våben hvis det var og hun havde aldrig været rigtig haft brug for våben endnu.
Eden så sig kort omkring på de andre som var i gang med kamp eller dem som kiggede på, som hun selv gjorde det. Hun lod en hånd trække det grønne pandehår om bag hendes højre øre. Eden var kendt for at have farvestrålende hår og selvom hendes udseende tiltrak dig meget opmærksomhed, så var hun faktisk ikke typen der gik efter at få opmærksomhed. Hun kunne bare godt lide de farver som tiltrak opmærksomhed. Det var anderledes og sjovt.
Eden så hen mod en lille gruppe drenge der ikke så så gamle ud, som hun selv var. Hun havde været i lejren i omkring fire år nu og kunne let skelne de nye fra de andre som havde været der i over et år. De drenge så nogenlunde nye ud, måske havde de været der i nogle uger. Hun havde i hvert fald set to af dem nogle gange i den sidste tid.

Der skete altid noget i Arenaen, selv uden for undervisningen. Der var fægtekampe, og nogle gange var der små fester hist og her. Tiden skulle helst gå så hurtigt som muligt, hvilket var derfor Halfdan ligeledes var gået hen til Arenaen. Han vidste ikke om han havde lyst til at kæmpe eller ej, men i stedet for at gå rundt i skoven en time mere, kunne han vel ligeså godt bruge tiden i Arenaen? Smedjen kaldte vel også på et tidspunkt, men det var derfor han heller ikke gik i hans udstyr længere. Det var jo svært at smede hvis man selv stod i udstyret. Derfor var han blot iklædt en sort hættetrøje, og et par bomuldsbukser. Bomuldsbukserne var dog en del af hans udstyr, og havde flere lad af hårdt læder derpå. Hænderne var godt plantet i lommerne på trøjen, og med tunge skridt gik han langsomt rundt med blikket på forskellige ting og personer. Alt lige fra tilskuerne til de som rent faktisk kæmpede til underholdning for alle de andre. Halfdan var selvfølgelig ikke taget in til Arenaen uden at have bragt våben med sig, men med hans Magnokinesis, var det nemt for ham at gemme et våben på sig. Det svageligt uinteresserede blik faldt på to unge mænd der sloges foran en gruppe af nykommere. Åbenbart en søn af Apollon og en søn af Hermes. En kamp der gik ud på fart og fokus. Rimelig underholdende, men ikke hans kop te.

Eden gravede hænderne længere ned i hendes tomme lommer og overvejede hvad hun skulle give sig til. Kampene var begyndt at kede hende en smule, efter hun havde været tilskuer i noget tid. Hun så kort mod indgangen, men intet fangede hendes opmærksomhed. Hun begyndt langsomt at gå rundt i arenaen og at se om der var en kamp, som var mere spændende end dem som hun havde kunnet se ordentlig fra der hvor hun havde stået. Eftersom hun ikke gik så meget op i våben træningen selv, havde hun oftest bare stået og observeret de andre. Hun kendte de flestes trick inde for kamp, da hun nærmest kun havde brugt fire år på at lære deres rutiner. Hun vidste flere ting om andre end man skulle tro. Hun sagde dog ikke højt at hun kendte de fleste på lejren som sin egen lomme, nok ikke sådan med personlighed. Men hvordan de opførte sig i forskellige situationer og hvilke steder de oftest var og andet lignende.
Hun gik i mod to unge drenge som var i gang med at slås, det hele gik hurtigt og virkede og tiltrak ikke hendes opmærksomhed nok til at få hende til at stoppe og betragte dem. Hendes blik gled hen over en dreng som så ud til at være ældre end de andre. Hun var ikke sikker på hvad han hed, men hun havde da set ham flere gange på lejren i den tid hun havde været der. Hun vidste at han var henne ved smedjen, men hun havde faktisk ikke observeret ham så meget. Hun smilede venligt og gik langsomt hen mod ham. Han var mere interessant end de andre som var der.

Selvom meget af det der skete i denne lejr var spændende og usædvanlig for de fleste, så begyndte det at blive en kedelig rutine for nogle. Halfdan havde været i lejren i næsten 5 år, og dagene syntes at gå i ring, som en eksakt kopi af den forrige. han havde dog masser af ting at give sig til, men det var bare sjældent han overhoved gad lave noget som helst. Da han havde gået hvad han selv syntes som værende tilstrækkeligt, stoppede han op og vendte det lidt snævre blik rundt. Mange af disse havde han set før, men ikke mange af dem var ekstraordinære, havde gjort noget af værdi. Og dog, så var der alligevel et velkendt syn iblandt de mange halvguder. En pige med farvestrålende hår syntes at komme imod ham. Han kendte hende ikke, men håret var ikke til at tage fejl af. han kiggede lidt ekstra tid på hende, men gengældte ikke det smil hun selv udsendte. I stedet rynkede han på panden og satte sig ned på en tilskuerplads med blikket fjernet fra hende. Med det samme begyndte han at overveje hvad han mon skulle sige til hende hvis hun kom hen til ham, eller om han overhoved skulle sige noget til hende.