Sommerfest v. lejrbålet - Fællesemne

Tid: Sen aften, henad mod midnat
Sted: Lejrbålet
Omgivelser: Det knitrende lejrbål, opstillede borde med drikkevarer, berusede halvguder - og gudinder, satyrer og nymfer
Vejr: Lunt, næsten vindstille og stjerneklart

ÅBENT FOR ALLE

Mørket havde sænket sig over Halvblodslejren, men skovlysningen nær spisestedet var oplyst af et brændende bål. Denne aften udgjorde bålpladsen nemlig samlingspunktet for satyrer, nymfer og de unge halvguder - og gudinder, der var gamle nok til at være oppe sent. Festen var arrangeret af hytte 12, som havde savnet en anledning til at danse, drikke og slå sig løs.

Chad havde naturligvis haft en finger med i spillet. Grundet sin evne til at manipulere alkohol, havde han fået ansvaret for drikkevarerne. Tidligere på dagen havde han forvandlet mange liter vand om til alkohol, hvorfor han nu var lettere udkørt. Derfor opholdt han sig i øjeblikket ved bordene med drikkevarer for at tanke op, da han som søn af Dionysos blev kvikket op af alkoholholdige drikke.
 Mens han stod og fyldte på sig selv, lod han et tilfreds blik glide over pladsen. Mange var mødt op, og folk lod til at more sig gevaldigt. Et band fra Apollon-hytten sørgede for musikken, og det var lidt af et hit blandt de dansende. Hans blik hvilede lidt længe på dansepladsen, idet en flok piger, som vred kroppene i æggende bevægelser, fangede hans opmærksomhed. Det varede dog ikke længe, før de - ganske skuffende - holdt inde, og han blev opmærksom på sin og mange andre fyres intense stirren.
 Han skulle til at løsrive blikket fra dem, nu det sjove var forbi, men indså så, at de havde direkte kurs mod ham. Straks tænkte han, at de kom for at konfrontere ham med hans stirren, og han skyndte sig at vende siden til. Det viste sig dog, at de bare kom for at forsyne sig med drikkevarer, og derfor så han sit snit til at imponere dem med sine - i hans optik - Jesus-lignende evner.


//Håber, I vil være med til at feste //

Det havde været en lang dag med træning for Annabeth. Ikke, at det ligefrem var usædvanligt, men alligevel var hun lettere udmattet nu, og ønskede blot at slappe af. Efter træning var hun gået hjem til Athenehytten, havde taget et bad og iklædt sig noget lidt mindre træningsagtigt og lidt mere festligt. Noget som passede til hvad hun havde af planer i aften. På vej hjem fra træning, var hun løbet ind i en Afrodite-datter, som havde fortalt om festligheder ved lejrbålet om aftenen. Noget, som Dionysoshytten syntes at have fået stablet på benene. Det havde lydt som præcis den slags adspredelse, som Annabeth havde brug for, efter en lang dag. Derfor var hun nu på vej mod netop disse festligheder, på vej mod lejrbålet. Klokken var mange, så men det virkede til at der ikke var frygt for udgangsforbud om natten, ikke i aften. Måske havde Hermeshytten på en eller anden måde også sørget for det. Hvad end de havde gjort, var hun i hvert fald taknemmelig.
Hun nåede frem til lejrbålet, hvor adskillige halvguder og -gudinder, nymfer og satyrer var i gang med at snakke, danse og, frem for alt, drikke. Annabeth drak ikke forfærdelig tit alkohol, da det ikke var velset i lejren, men i aften havde hun enhver intention om at få noget alkohol indenbords. Det var tiltrængt. Hun brød sig normalt ikke synderligt om følelsen, som man kunne få efter for meget alkohol. Manglen på selvkontrol, forvirringen og måden, hvorpå det blev sværere og sværere at tænke klart, jo mere alkohol man drak. Alligevel var hun ikke så bekymret over dette, ikke i aften. Dette var også grunden til, at hun straks fik øje på bordet med drikkevarer, som hun styrede direkte imod. Når hun havde fået noget i hånden, kunne hun begynde at 'mingle' med de andre. Bordet var dog proppet med piger, som også var i gang med at forsyne sig med drikkevarer. Problemet var bare, at de ikke flyttede sig, da først de havde fået fat i noget. Annabeth bemærkede også hurtigt hvorfor, som hun så, at de stod med opmærksomheden rettet mod en høj, attraktiv fyr. Hun lod et lille fnys undslippe sine læber, som hun rullede med øjnene. Selvfølgelig.
Hun smilte lidt, som hun benyttede sig af en af sine evner. Hun rettede blikket mod nogle af pigerne, som stod imellem hende og bordet med drikkevarer. Så brugte hun sin evne, der tillod hende at fremkalde en mental tåge. Hun rettede denne tåge mod de af pigerne, som hendes blik var faldet på. Pigerne ville blive forvirrede og glemme, hvad de egentlig var i gang med. Rigtigt nok, kiggede de lidt rundt om sig, som om de prøvede at komme i tanke om deres formål, men endte med at forlade bordet og bevæge sig ud mod dansegulvet, hvor de sikkert var kommet fra inden. Der stod stadig nogle få piger om bordet, men ikke nok, til at hun ikke kunne få skaffet sig en kop med et eller andet alkohol i. Hun smagte på det, drak hurtigt ud og tog en ny kop.

Efter at have hældt et glas vand op, hævede Chad stemmen og spurgte: “Hey tøser, vil I se et smart trick, jeg kan?”
 Med varsomme udtryk gav de ham et kort elevatorblik, som om de først lige skulle se ham an, inden deres ansigter blødte op, og de smilende nikkede. Han var vist godkendt.
 “Okay, som I kan se, er der lige nu vand i dette bæger,” sagde han og viste dem indholdet af bægret. “Men nu..” Som en anden tryllekunstner gav han sig til at lave mærkelige - og fuldkommen unødvendige - fagter i luften, inden han afsluttede den sætning, han havde trukket ud for spændingens skyld: “..er der vin!”
 Pigerne kom med begejstrede udbrud, da han storsmilende viste dem den nu rødlige væske. “I kan selv smage efter,” tilbød han og rakte bægret til den nærmeste af pigerne, som prøvende tog det op til læberne. Efter at have nippet til den dybrøde væske nikkede hun ivrigt for at bekræfte, at det skam var vin. Bægret skiftede hurtigt hænder, da de andre også ville smage.
 I mellemtiden så den første pige på ham med et henført udtryk i de fugtigt skinnende øjne. Hun havde vist fået rigeligt indenbords. “Hva’ flotte, kan du andre smarte tricks?”  lød det flirtende fra hende.
 “Det kan du tro,” svarede han i samme tonefald og trådte tættere på hende. “Hvis det er, kan jeg godt give dig et enmandsshow..”
 Pigen sænkede øjenvipperne halvt og havde et muntert drag om munden, da hun skillede læberne ad for at svare på hans tilbud. Han var så sikker på, at hun ville takke ja, og ville aldrig havde forudset det, der i stedet skete. Munden åbnede sig, men kun for at lukke i igen med et lille smæld. Uforståelig nåede Chad at se, hvordan pigens kælne blik blev afløst af et konfust, inden hun til hans forbavselse drejede om og gik i følgeskab af sine veninder.
Han så undrende efter dem, men rystede så på hovedet for sig selv. Det var altså for underligt.
Fast besluttet på ikke at lade sig slå ud, vendte han sig mod drikkevarerne for at tage et nyt bæger. Ud af øjenkrogen så han en pige ved siden af sig, der havde fået samme tanke som ham. Han bemærkede, at hun var hurtig om at tømme det og fylde op på ny. “Der er vist en, der er tørstig,” bemærkede han drillende.

Selvom Annabeth ikke ordentligt kunne se, hvad der foregår, for flokken af piger, hørte hun dog alligevel, da fyren sagde noget. Dette gjorde også, at det ikke var nødvendigt for hende rent faktisk at se, hvad der foregik. Han forklarede det, så det ikke krævede meget intelligens for at gætte sig frem, til hvilket trick han bar sig an med. Et trick, der allerede fortalte hende, inden hun overhovedet havde set ham ordentligt an, at han måtte være søn af Dionysos. Det var næppe en synderligt usædvanlig evne for et Dionysosbarn, så pigerne måtte være halvfulde, hvis de fandt det så imponerende. Men godt for ham, som tydeligvis gjorde et stort nummer ud af det.
Da hun svagt hørte ham sige noget med et enmandsshow til en af pigerne, kom fnyset og hun gad ikke længere vente på sin drink. Så hun brugte sine evner til at få dem til at blive forvirrede og glemme, så de hurtigt gik sin vej. Og hun kunne ikke lade være med at more sig en smule over det faktum, at pigen og hendes venner gik fra ham, uden så meget som et ord. Det var sikkert godt forvirrende for ham, hvilket Annabeth såmænd godt kunne forstå. Hun kunne nu se fyren tydeligt, fordi mængden af piger var tyndet betydeligt ud. Faktisk var hele det slæng fulgtes ad væk – et følge af deres tydelige gruppementalitet – hvilket passede Annabeth godt, for så skulle hun ikke høre på deres fnisen, og hun kunne nu komme til bordet med drikkevarer. Hun drak det første bæger med drikkevarer og fyldte det derefter op igen.
Dette bemærkede fyren tydeligvis, da han med det samme kommenterede på dette. Hun smilte ned i bægeret, som hun tog en mindre tår denne gang og vendte så kroppen imod ham. Så sendte hun ham et charmerende smil og blinkede lidt. Hun var langt fra ligesom de piger, der gjorde alt for en drengs opmærksomhed og altid prøvede at spille enten uskyldigt tiltrækkende eller så sexet som muligt. Dog fandt hun den slags piger så morsomme, at hun nogle gange yndede at lade som om hun var netop én af disse, bare for hendes egens skyld, fordi det morede hende. For det meste opførte hun sig dog bare som sig selv. Hun var flirtende af natur, selvom hun ikke altid mente noget med det. Egentlig mente hun som oftest ikke noget med det. Hvilken af tilfældene dette ville være, var endnu for tidligt at bedømme.
"Lang dag. Hvad er din undskyldning?" Hun nikkede i retningen af bægeret i hans egen hånd og sendte ham et drillende smil, som gik i takt med det drillende tonefald i hendes stemme.