Var der nogen der sagde...Fest? (Richie)

S: Hytte nr. 20
T: Aften
V: Udenfor er der lunt og kun en svag brise.

@Richie

Fingeren gled hen over ipaden og musikken gled ud af højtalerne, der var blevet samlet sammen fra alle undergudernes hytter. Nolan havde boet her så længe, at han kendte de fleste i hytterne pr. automatik - og han var aldrig sen til at skaffe sig forbindelser, der kunne få en god fest op at stå med kort varsel. Okay, de fleste kendte han måske kun af navn, men det var også ligegyldigt. Der var en del hytter og mange børn. Han kunne jo ikke kende dem alle personligt.
Det var endelig sket, for et par dage siden. Han var blevet kaldt op til kontoret og endelig givet den officielle stilling som vejleder. Da han havde søgt sidst, havde den gamle vejleder endnu været her. Men i takt med at vejlederen var flyttet fra lejren, var stillingen blevet ledig og de havde set på Nolans ansøgning igen. Sikkert hjulpet på vej af Delias søde ord, var han blevet godkendt, trods alle vidste han var lidt af en ballademager. Lejren havde vel indset han var kommet for at blive. Der var intet for ham udenfor og han kunne ikke slås godt nok - eller havde specielle evner nok - til at blive sendt på missioner særlig ofte. Der var vel et håb om stillingen ville lære ham ansvarlighed og få ham til at falde lidt ned til jorden.
De folk ville blive grueligt skuffet.
Det var kun få dage siden. Dage, der havde været travle, som Nolan havde skulle skabe sig et overblik over sine nye pligter. Men i dag. I dag var der ingen vej tilbage. Folk var gået fra hytte til hytte og fortalte der var fest. Undergudernes, kun. Nolan vidste der var flere af de andre børn der følte sig højere hævede eller blev irriteret når man henvendte sig...Men derfor var de velkommen alligevel. Det var da heller ikke kun underguder der var her. Når Nolan smed ipaden fra sig og gled ud i mængden igen, så han flere hoveder fra andre slægter.

Festen var en succes. Musikken bragede igennem hytten. Det ville være synd at sige der ligefrem var en masse alkohol, men der var noget. Folk dansede, spillede små lege. Grinte, flirtede, dansede og, konstaterede han ud af vinduet - sloges. Ikke for livet, ikke af vrede. Men sikkert for sjov. Nogle af gudebørnene var mere voldelige anlagt end hvad der sikkert var sundt. De skulle altid bevise deres styrke og evner i en slåskamp. Selv om Nolan havde trænet mere dette år end nogensinde før, undgik han stadig slåskampe eller konkurrencer. Det var for meget arbejde og han var for doven. Den eneste grund til at han øvede sig nu, var fordi han havde mødt det monster sammen med Litsa. Det havde fået ham til at indse virkeligheden. Han var søn af en gud. Selv en undergud havde noget at beskytte sig mod. Desuden var der folk der havde brug for ham nu. Felix, når han kom tilbage til lejren og Delia. Og en Dionte der skulle modbevises gang på gang.

Kruset blev løftet til læberne, da væsken blev slynget ned i store slurke. Tøjet var let. Bare fødder, shorts der gik til lige over knæet og en løs T-shirt, der ikke viste de muskler han trods alt havde fået oparbejdet det sidste år. Takket være Richie, også. Mon hun ville dukke op i nat?
Efter han havde fået Delia, søgte han ikke efter erobringer. Omend, han flirtede stadig gerne. Charmerede sig ind. Måske var det også derfor han stod midt i en større gruppe og dansede lidt tæt til noget af musikken, med det halvfyldte krus i den ene hånd. Halvberuset lagde han ikke meget mærke til sine omgivelser, men gav sig helt og holdent til stemningen, selv da det endte i han gav et onemanshow på dansegulvet og folk klappede og hujede i takt.

Påklædning + rød læbestift

Richie var stolt af Nolan. Ikke fordi han var blevet vejleder, hun forstod ikke en gang, hvordan det var muligt. Det var ikke ligefrem fordi han var kendt for sin gode opførsel. Det var hun så heller ikke men Ares-børnene havde ikke rigtige høje standarder.  Nej, hun var stolt af ham, fordi han indenfor sine første dage som vejleder, havde brugt det til at holde en fest. Det var sådan en ting, Richie netop havde set frem til, det hun havde fået at vide, at han var blevet vejleder. Var det ikke det bedste man kunne få ud af med stilling? Udover det at hjælpe sine halvsøskende og alt det der. Hun havde i hvert fald holdt en fest den første aften hun blev vejleder, for snart to år siden.
Hun blev i hvert fald ellevild, da hun hørte at Nolan havde fået arrangeret en fest i hytte 20. Det var jo egentlig en fest for underguderne, men det betød ikke, at Richie ikke ville dukke op alligevel. Var der fest, var hun til stede. Det kunne man lige så godt forvente. Det at Nolan holdt var blot en bonus. At han var lige så festglad som hende var helt klart hvad der havde sparket deres venskab i gang. Det og noget helt andet men sådan noget var der ikke tale om mere efter han havde fået sig en kæreste. Noget som Richie ikke kunne lade være med at ærgre sig over, men sådan var det bare, og heldigvis havde hun flere hun ellers kunne vælge i mellem. Nolan var nu bare dét mere spændende, når hun vidste, at hun ikke kunne få ham.
Hun havde været til en anden fest, før hun dukkede op til Nolans. Eller fest og fest, hende og nogle Ares-venner havde haft noget hyggedruk. Det faldt normalt ikke i Richies smag, siden hun ville have at der skulle ske meget mere under druk, men Ares-børn havde det med at gøre selv afslappet hygge-druk spændende. Dette betød også, at hun allerede havde alkohol i blodet og dukkede op efter festen allerede var godt i gang i rigtig Richie-stil. I sin ene hånd havde hun en rød plastickop med en mix af sodavand og noget stærk-lugtende. Hun elskede disse fester – der var så mange indtryk, så mange ting der skete omkring hende og så høj musik at hendes tanker blev fuldstændig visket bort. Det var næsten lige så godt som at lade sig rive væk i en kamp.
Hun kendte en del til festen – hun havde en stor omgangskreds og som vejleder kendte folk hendes navn – så flere gange måtte hun stoppe op for at give en krammer eller have noget small-talk. Derfor nåede hun også at være til festen lidt tid, nåede at komme ordentlig ind i stemningen, før hendes mørke øjne faldt på Nolan, som han lige var blevet færdig med sin solodans. Smilet bredte sig ud til en kort latter fra Richie. Hun ville have klappet med hvis ikke det betød at hun måtte stille sin kop fra sig. Så i stedet bevægede hun sig i mod ham som publikummet havde opløst sig og fortsatte deres aften.
”Nolan!” kaldte hun på ham for at få hans opmærksomhed i gennem den høje musik.”Hej!” Hun nåede hen til ham og krammede ham som hilsen. Hendes arme røg om hans nakke i krammet og hun trykkede sig let ind i mod ham før hun slap ham igen. Richie var ikke en der var sky for at røre og så længe der ikke skete noget i mellem dem mere end et ”venskabeligt” kram, var der vel ingen skade sket.
”Tillykke,” sagde hun med et glad smil og drillende glimt i øjnene, ”Nu er du officielt vejleder af underguderne.”
Med dette hentydede hun selvfølgelig til festen. Det havde været en joke, de havde haft kørende helt tilbage til den gang Nolan havde fået sig et ønske om at blive vejleder første gang. At det vigtigste med stillingen var de fede fester man kunne holde.
”Er Delia her for at fejre dig?” spurgte hun og så kort rundt, selvom det ikke var nødvendigt. Selvfølgelig havde hun tjekket for Nolans kæreste det sekund hun kom ind. Ikke at hun nogensinde ville indrømme for Nolan, hvor meget hun havde i mod hende, men det kunne alligevel høres på hende, hvis man lyttede efter og måske ikke var påvirket, hvordan hun blev en smule mere tilbageholden som hun spurgte. Hendes øjne faldt hen på Nolan igen. Der var altid et hint af lokkeri i hendes øjne. Hun var generelt en flirtende person men med Nolan havde hun svært ved at slå den del af sig selv fra.

Dansen sluttede med et sving, der næsten havde fået ham til at kollidere med tilskuerne. Han formåede at træde fra og redde sin egen balance, men hans ene hånd havde alligevel lukket sig om nogens overarm. Som en undskyld og for at forhindre noget faktisk skete. Fyren, han havde fået fat i, gav ham blot et dask på ryggen, før de gik hver til sit igen. Desværre var næsten halvdelen af Nolans allerede halvtomme krus forsvundet. Hvorhen vidste han ikke. Det måtte være svunget ud af kruset i hans dans?
Men rengøring tilhørte morgendagen. Hvor han endnu en gang ville lokke hele hytten op af deres senge, denne gang af helt andre årsager. Men det var i morgen. Eller i dag? Nolan vidste ikke hvad klokken var. Det var også ligegyldigt. Han havde tit festet til næste dag og først gået i seng hen ad morgenen. Ofte ikke sin egen - selv om det havde været anderledes og mere koldt det sidste års tid. Delia deltog gerne i en fest, men ikke ALLE fester. Desværre.

Nolan vendte sig, da han hørte den velkendte stemme. Hvem kunne gå galt af den accent? Han kendte den bedre end nogen andens, måske endda Felixs franske accent! Hans ene arm gled automatisk rundt om hende og han holdt hende tæt af ren vane. Han havde intet imod tæthed - intimitet. Og med hans gudefar ville det måske også undre hvis han havde. Han havde ingen ide om hvorvidt hans gudefar var stolt af ham eller ej...
Men det var også ligegyldigt. De havde intet med hinanden at gøre, ud over det hele havde kostet ham hans mor og levevis. Nu havde han kun lejren.
"Riiiich!" Hilste han glad. Det store smil hvilede altid på ham og han opfangede ikke Richies tone midt i rusen. Han drak hvad der var tilbage i kruset, kastede det over skulderen og stjal Richies for at smage på det. Ikke uden at sende hende et drillende blik.
"Uhm..." Han var ved at få for meget ind i munden og dråberne gled ned over hans hage. Tungen gled ud for at redde nogle af de gyldne dråber, mens han så sig omkring, som om han først nu kom i tanke om hvorvidt Delia var her eller ej. Sådan var det ikke. Han havde holdt øje hele aftenen, men ikke set hende.
"Hun har nok travlt med noget andet. Det er trods alt halvvejs hendes skyld jeg overhoved er vejleder"
Hun havde plantet ideen i hans hoved og lagt et godt ord ind for ham. Han havde sikkert aldrig taget sig sammen, hvis det ikke var for hende. Og hun havde sikkert ikke deltage i heeeelt så mange fester, var det ikke for ham.
Hånden gled op og uglede op i Richies hår.
"Tænk nu ikke på hende. Lad os feste! JEG skal i hvert fald have noget mere. Af hvad som helst"
Richie var en stor flirt. Og han elskede det ved hende. Hun virkede aldrig til at ændre sig.

Richie vidste godt, at hun nød krammet lidt for meget, som Nolan trak hende tæt ind til sig. Det varmede hendes krop på en anderledes måde end alkoholen gjorde og fik hendes hjerte til at springe et ufrivilligt slag over. Ja, hun vidste det skam godt, og hun vidste, at det var ren selvtortur at søge den kontakt hos ham, men det var en del nemmere at 'glemme' den information end rent faktisk at handle på den. Både fordi hendes venskab til Nolan var for specielt for hende til at hun ville lade en dum varme ødelægge det, og fordi hun inderst inde vidste, at hun ville savne den varme, hvis hun lod sig selv give slip. Heldigvis var hun mester i at undgå sine følelser, så det her var bare endnu en ting på hendes liste.
Nolan valgte at stjæle hendes drik og en let latter kom fra Richie over det. Det var alligevel noget hun havde snuppet fra en af de andre Ares-børn og sikkert noget billigt stads, så det var ikke fordi hun ville savne det. Hun kunne bare stjæle noget fra nogen andre ved den her fest. Folk plejede at være villige til at give hende noget.
Alligevel valgte hun at sige: "Se, nu skylder du mig en drink. Øje for øje" Selvfølgelig var det lige så drillende som Nolans blik, men hun ville nu aldrig takke nej til en drink.

Nolan så sig rundt efter Delia og et kort sekund frygtede Richie, at han ville sige, at hun var på vej. Så vidste hun godt, at hun ikke kunne være med Nolan som hun egentlig ville. Om Delia sagde noget til det eller ej, så var det mere fordi hun selv ikke kunne få sig selv til det. Lidt morale måtte man jo have sig. Bag kærestens ryg, det var sådan det skulle gøres.
"Hm, det har hun nok," var hendes eneste kommentar til Nolans svar. For travlt til at fejre sin kæreste for sin nye stilling? I det mindste var Richie her. At hun så var med til de fleste fester, der blev holdt i lejren, valgte hun ikke at tænke over.
Så sagde han, at hun ikke skulle tænke over Delia. Hun havde egentlig lyst til at svare, at det ikke var muligt. For hver gang hun så på Eros-sønnen, poppede Delia op i hendes tanker. Sådan var det når hun stod i vejen for noget, hun ville have. Richie var fandens stædig. Også så stædig at hun alligevel ikke kunne få sig selv til at sige det højt, så derfor sagde hun intet til det, men grinte i stedet over hans ord og det at han uglede op i hans hår – hun prøvede så også at undgå det men det var mere fordi hun havde brugt evigheder på at flade det.
”Jeg er med dig. Nu er der jo nogen der tog min drink,” sagde hun med en drillende glimt i øjet, før hun tog et løs greb om Nolans hånd og trak ham i gennem mængden. Han vidste nok godt selv hvor bordet med alkoholen befandt sig, men det betød ikke at hun ikke tillod sig selv at trække ham i gennem folkemængden og hen til det. Hun sendte et stort smil tilbage til ham som hun gjorde det.
”Tag bare for dig,” sagde hun som om hun var den der bestemte over andres alkohol, ”Det er din fest. Mon ikke folk vil dele nogle sjatter med deres nye vejleder?”
Hun stak ham lidt drenget i siden med albuen, for hun var trods alt Ares-barn. Som hun gjorde det, lagde hun da også mærke til hans muskler og med hånden fra den samme arm greb hun fat om hans biceps.
”Sramota,” sagde hun uden at tænke på at oversatte. Hun slap ham igen for at mixe en drink til sig selv – hvilken slags alkohol hun havde puttet i var hun ikke helt sikker på, men det duftede stærkt. ”Jeg har arbejdet hårdt for de muskler og så gemmer du dem bare væk.”
Det var som altid ment i dril, men det var nu rigtigt nok – det havde ikke altid været helt let at træne Nolan. Ikke lige så let som at træne nogle af sine halvsøskende i hvert fald.
Så snart hun havde fået lavet sin drink, tog hun en stor slurk af den og vendte sig i mod Nolan. En hånd på bordet som hun lænede sig op ad det.

Nolan grinte og lod sig hive med af Richie. Han opfangede intet, og det var ikke kun alkoholens skyld. Det havde været en nyhed...Eller måske havde det vist sig, da han i tiden op til at spørge Delia om kæresteforhold, slet ikke havde været lige så interesseret i meningsløs sex. Men heldigvis havde Richie været en stor pige og accepteret det. Og det i sig selv, var nok til at forfremme hende til hans bedste veninde, hvis hun da ikke havde været det helt fra dag et. Venskab var ikke noget Nolan var kræsen med og hvis det stod til ham, var alle i hytten lige nu hans venner. Uanset om han kendte dem eller ej.
Han svang den sidste lille sjat i bunden af kruset rundt, som Richie snakkede om drikken, før han med et drillende blik sikrede sig der intet var tilbage i kruset.

Nolan havde ladet blikket glide over paradiset af udvalgt alkohol, mens Richie mærkede efter.
"Smamota?" gentog han, ligeglad med at han fik ordet forkert. Han var ikke specielt sprogligt anlagt og selv om Richie havde prøvet at lære han nogle ord eller udtryk, havde han allerede glemt dem igen. Det skulle ikke undre ham, at hun for længst havde opgivet på den konto.
Med en flaske i den ene hånd kiggede han fra armen og over på Richie, med de sædvanlige drillende lys i øjnene. Smilet voksede. Ballademager-smilet. Og øjenbrynene gled sigende op i panden en enkelt gang.
"Oh...Så jeg gemmer dem, gør jeg?"

Det var sandt det havde været hårdt. Eh...Bare at tænke tilbage på det, gav ham lyst til at drikke direkte af flasken. Han havde først forsøgt selv. Men man blev kun hånet på træningsarealerne så længe, før man måtte finde mere professionel hjælp. Richie havde været et naturligt valg, men...Specielt at blive startet...Nolan var ikke nødvendigvis den mest dovne, hvis der var en grund. Han bevægede sig ikke meget, alligevel kunne han løbe fra vrede Afroditer eller kravle op af husfacader for at hænge deres undertøj til offentlig skue. Men at træne og træne kamp? Det havde været noget helt andet og krævet langt mere vilje fra hans side af. Han havde sikkert drevet Richie til vanvid mere end en gang, når han var faldet om på græsset og nægtet at røre sig. Ikke fordi han fik lov at blive liggende...Det gjorde ondt, havde han fundet ud af. Ares-børn vidste lige hvor de skulle slå.

Flasken blev sat på bordet igen. Han trådte et halvt skridt væk fra bordet, greb sin t-shirt i kanten og trak den af, hen over hovedet. Stadig med tøjet i den ene hånd - og nu med helt og aldeles nøgen overkrop - kravlede han op på det ellers fyldte bord. Han fik vist nok væltet nogle flasker, som han fik plantet sine ben. Så kastede han armene i luften, trak vejret dybt...Og med et sidste smil til Richie...
"HEY! ALLE SAMMEN! SE HER!"
Han svang sig rundt. Bordet truede med at give efter, men holdt forunderligt nok, som flere flasker måtte vige pladser, da han drejede rundt om sig selv. Han svang t-shirten over sit hovedet og de slanke muskler vred sig langs hans overkrop, som han slangede sig rundt.
"KAN I SE? MINE MUSKLER! TAKKET VÆRE RICHIE, PIGER OG DRENGE! ER JERES PRÆFEKT LÆKKER?"
Han havde ikke fået sagt det videre. Så at offentliggøre det offentligt på denne måde var vel også en måde. Nolan var ikke kun vejleder. Han var vejlederen af alle vejledere.
Og ikke bare det. Han havde muskler. Som han kastede sine arme frem, til dem der havde vendt sig og gav dem al deres opmærksomhed, hvinede pigerne og drengene hujede. Måske halvvejs fordi Nolan generelt var en populær person, for dem der endelig var kommet til festen. Men for halvdelen...Måske fordi han faktisk var et flot syn. Eller det håbede han. Han kunne selv lide sine nye muskler.
Drillede så han ned på Richie med et stort smil.
"Vist dem frem nok? Eller skal jeg smide al tøjet?" spurgte han

”En skam,” oversatte Richie som om hun ikke havde oversat det for ham utallige gange i det mange år, de havde været venner. Hvor mange år havde det være nu? Fire år? Det måtte det være, hold da op. Det var sjældent at Richie var venner med nogle i så lang tid. Så blev det for seriøst og så var det nemmere at skubbe dem væk. Hun plejede slet ikke at forblive venner med fyre hun havde noget for – vent, nej. Hun havde ikke noget for Nolan. Han så bare godt ud. Det kunne hun i hvert fald bilde sig selv ind, selvom hun ikke kunne ignorere sommerfuglene i maven, når han smilede til hende.

En lille latter kom fra hende, da han hævede øjenbrynene af hende. Hun nikkede under sin latter og kom bagefter med et ’mhm’ som for at sige ja, i mens hun kvalte det sidste af latteren med et drillende smil. Så tog hun en slurk af sin nye drink. Før hun havde fået slugt det, havde Nolan smidt trøjen. Hun var ved at blive kvalt af ren og skær overraskelse. Og så fordi en ny latter var i gang, som Nolan skreg ud til festen. En stor gruppe af dem der var tættest på fik vendt sig om og reagerede ret så begejstret. De jublede, hujede og hvinede over synet af deres… præfekt? Vent, hvad?
”Præfekt?” sagde Richie, hvilket nok ikke en gang var højt nok til at Nolan kunne høre hende. Hun var bare forbavset. Ikke nok med at han var blevet vejleder, nu var han også blevet præfekt. ”Dig som præfekt? Hvordan?” Det var så lidt højere, siden det var et reelt spørgsmål… eller nok nærmere en joke. For Richie kunne virkelig ikke se Nolan som præfekt. Men det åbnede nu alligevel en del muligheder op og så var Richie rent faktisk glad på hans vegne. Hendes pligt som bedste veninde var bare at gøre grin først og ønske tillykke bagefter. Hvilket måtte være langt senere, for lige nu var der noget andet som var mere vigtigt. Og det var Nolans krop.
For Nolan så godt ud uden trøje på. Det havde han nu også gjort før, men det skadede aldrig at have sig nogle veltrænede muskler at vise frem. Han havde også fortjent dem. Godt nok var han hverken søn af Ares eller Athene, så det havde været alt for let at sende ham i jorden gang på gang, selvom hun havde været sød i mod ham. Dette betød ikke, at han ikke havde arbejdet hårdt for det, for det havde han. Richie ville ikke have ham ladet andet. Så han havde arbejdet hårdt og siden han også var naturlig slank gik der ikke lang tid før nogle muskler poppede frem. Hvilket kun gjorde ham et endnu bedre syn. Det var helt uretfærdig. Måske skulle Richie havde tænkt over det før, hun gav sig til at træne ham for nu var han kun endnu mere tiltrækkende.
Heller ikke her kunne hun ikke lade være med at betragte ham lidt for længe. Hun prøvede at gøre det, så det ikke blev lagt mærke til, men hendes flakkende øjne kunne godt afsløre hende. Men så igen, han havde selv smidt trøjen, så det var umuligt ikke at forvente at blive stirret lidt på af hende. Mon ikke det ville være det samme hvis det havde været omvendt? Richie kunne vel have lov til at håbe.

Nolan vendte opmærksomheden i mod hende igen og hun skyndte sig at se op på hans øjne.
”Det vil de sikkert ikke klage over.” Det ville hun heller ikke, men det skulle hun selvfølgelig ikke sige højt. Sådan nogle ting måtte man jo ikke sige, nu hvor han havde en kæreste. Den tanke rystede hun væk og vendte sig i stedet mod publikum igen.
”Hvad siger I? Skal jeres nye præfekt smide tøjet?!” råbte hun, ikke lige så højt som Nolan men helt klart højt nok til at folk kunne høre hende. Folk råbte anerkendende og opmuntrende tilbage.
”KUN HVIS DU OGSÅ SMIDER NOGET” var der en eller anden fyr der råbte. Richie sendte sin langefinger hans vej. Hun grinede dog stadig og vendte blikket op i mod Nolan igen, udfordrende, med det ene øjenbryn let hævet. ”Så? Tør du?”

Han kastede sit underliv frem og tilbage, som han begyndte på en lille, opdigtet dans. Ja, han var præfekt. Det var vildt og...Ja. Flere havde spurgt ham hvordan. Nogen endda hvorfor. Ikke at han kendte lærernes eller Mr. D's tanker på området. Nolan brugte sjældent lang tid i hovedbygningen. Han var der mest, når han endelig kom til sin timer og undgik ellers stedet, i frygt for at blive fanget af de lærere, hvis timer han havde pjækket fra. Lejren var et forholdsvis intimt område og lærerne virkede altid til at bemærke om man var der eller ej...Eller var det bare Nolan, fordi han var så fyldt med energi, at ingen kunne undgå at bemærke ham?
Han har taget sig mere sammen det sidste års tid, dog. ikke kun fysisk, men også...Generelt. Efter at have overlevet en monsterkamp med Litsa, var det som om man revurderede hvad man havde brug for. Nolan havde haft brug for at vide mere. Lære mere. Men der var stadig ting han tog afstand fra. Timer, eller lærere, han ikke orkede.
Måske var det den voksende ansvarlighed, blandet med at Nolan var en af dem der havde været i lejren længst, der gjorde han fik titlen. Måske ville de gerne opmuntre ham til at blive ved på samme spor, eller også håbede de omvendt at titlen pressede ham ind i en roligere og mere ansvarlig rolle. Det var virkelig ikke til at sige, var det?

Men det sociale ansvar havde han styr på! Derfor stod han beruset og svang sig rundt på et bord, midt i en af hytterne! Han lod hånden glide erotisk ned over sin mave.
"Hvordan? Ved at gøre...Sådan her!" Han hoppede rundt og strittede ud med sin røv i stedet. Kørte den rundt i cirkler, som gav han nu hytten et privat stripshow. Hvad det sikkert også ville ende med. Nolan var langt fra genert.
Han vendte sig rundt, da han hørte råbene. Han stoppede op et øjeblik og grinte, før han smed sin t-shirt, så den gled ned på gulvet. Han var ligeglad med om den blev beskidt eller ej. Han vuggede sin hofte fra den ene side til den anden i en rolig rytme, da hans hænder gled ned til kanten af hans bukser.

Richie var ikke den eneste der kiggede. Det gjorde flere og Nolan solede sig i opmærksomheden. Det var jo ikke fordi han var Delia utro, han havde bare en sjov stund hvor han smed noget af sin tøj. Han lagde ikke mærke itl hvem der så mest, men selv hvis han havde, havde han intet haft imod det. Richie og ham selv havde haft sex flere gange. De kendte hinandens kroppe. Hvad forskel gjorde det?
Nolan sendte Richie et stort smil. Om han turde? Hun vidste vel lige hvad hun skulle sige, for at få ham til at smide tøjet.
"Hey! Skal jeg bare stå her alene og smide noget? Kom nu folkens!" råbte han tilbage. Samtidig var der nogen i hytten, der havde samlet stemningen op og nyt musik blev sat på. Meget mere...Strippervenligt af slagsen. Nolan greb straks chancen for at køre hænderne hen over hans varme krop. Et let lag sved var ved at opstå. Mens han snurrede rundt om sig selv, begyndte han at løsne sine bukser. Og så, som musik byggede op i intensitet, lod han buskerne falde, så han ikke stod i andet end de let stramme underbukser, der fulgte hans balder og skridt. Han trådte ud af bukserne, på en eller anden måde uden at falde, før han kastede armene i luften og begyndte at danse rundt igen, så alle kunne få et syn. Så klappede han i hænderne, hvilket fik flere til at klappe, før han vendte sig og pegede direkte på Richie.
"Tør du?!" Nolans øjenbryn dansede. At smide underbukserne også, ville være grænseoverskridende. Og sikkert bryde nogle regler et eller andet sted. En skam.

Richie var mester i at presse citronen. Både i forhold til andre og i forhold til sig selv. Hun var mester i at kæmpe indtil hun fysisk ikke var i stand til det mere – på grund af smerte, ikke på grund af mangel på stamina, for det manglede hun aldrig. Hun var mester i at provokere personer, indtil de ikke kunne klare at se på hende. Hun var mester til at drikke til at hun ikke kunne huske noget som helst dagen efter. Og hun var mester til presse sig selv ud i situationer, hun ville ende med at fortryde. Det her var en af situationerne. Selvom det var en virkelig fed fest – et privat stripshow lovede altid en god fest – så var det ren selvtortur at overvære Nolan langsomt afsløre mere og mere af sig selv. Selvfølgelig havde hun set det før, mange mange gange før, men det ændrede ikke på det faktum, at det var et syn, hun aldrig blev træt af. Og stående her nu med alkohol i blodet, velvidende at hun ikke en gang måtte røre, hvad hun sådan nød at se på? Tortur. Og det var hundrede procent hendes egen skyld.

Uden at lade sig selv tynge for meget ned af det faktum heppede hun sammen med de andre, imens Nolan trådte ud af sine bukser. Hun havde stillet sit krus for at kunne klappe og tog flere gange hænderne op til munden for at huje og pifte ad ham. En god veninde heppede på sin ven, når han smed tøjet. Hun var selvfølgelig ikke den eneste, der heppede. Nolan var midtpunktet på festen lige nu. Selvfølgelig, det var hans fest, men det var generelt en kvalitet Nolan havde sig. Verden drejede sig om ham. Han havde en medfødt evne til at tiltrække opmærksomhed på den mest naturlige ikke-irriterende måde. Normalt ville Richie føle konkurrence om spotlighten men med Nolan ville hun uden problem dele. Også fordi hun godt vidste, at hun ville tabe kampen.
Og nu stod han på bordet i intet andet end lækkert stramme underbukser og hans finger pegede imod hende. Hun så på ham som om hun var overrasket, men hun havde set den komme. De skulle udfordre hinanden. Sådan var deres venskab.
Folket var begyndt at heppe på hende, nu hvor Nolan havde udpeget hende som den næste private danser. Hun så væk fra ham for at vende sig imod publikummet og slog ud med hånden som om hun var genert. Hvilket udelukkende var et spil for gallieret og det vidste man også – Richie sagde aldrig nej til en udfordring. Så hun gik straks fra at spille genert til at være oppe på bordet ved siden af Nolan. En klapsalve overdøvede kort den tunge bas som den forførende musik spillede. Det var jo et tegn på at hun var frisk.
Hun gav Nolan et elevatorblik. Halvt som om hun frontede ham, halvt som om hun tjekkede ham ud. Så blinkede hun til ham som et svar på hans spørgsmål, før hun vendte ryggen til resten af festen. Til musikkens rytme, begyndte hun at sno kroppen, smidigt og pirrende. Piftene bag hende fik et selvsikkert smil til at vokse over hendes læber men det kunne ingen selvfølgelig se. Det eneste, de kunne se, var hendes ryg, som krydsede sine arme over sig selv og fik fat i sin trøje. En langsomt og glidende bevægelse trak hun den op, helt op og så over hovedet. For at afsløre en slank, muskuløs krop og en stropløs sort bh. Den justerede hun også på for en sikkerheds skyld før hun vendte sig om og afslørede sig selv til publikum, der blev lige så vilde som da Nolan smed tøjet, hvis ikke vildere. For hvad var endnu bedre end en fyr der smed trøjen? En pige, der smed trøjen. Hun strakte armene op og svang trøjen rundt i luften imens hun solede sig i opmærksomheden og dansede til musikken. I det hele fik hun set hen på Nolan igen med et drilsk glimt i øjet.
”Jeg tør altid,” svarede hun lige så selvsikkert.

Stadig med en rytme i kroppen, lavede han en bevægelse som om han trak i et reb - som om han hev hende op på bordet ved siden af sig. Bordet var heldigvis ganske stabilt. Endnu. Men det var ærlig talt en tanke der var langt væk fra ham.
Da hun stod på bordet hujede han sammen med forsamlingen - og som hun gav sig til at danse var han ikke sen til at pifte og klappe i takt med gruppen. Han vidste der gemte sig en varm krop under tøjet. En krop han havde set før. Eros'en i ham havde svært ved at ignorere det og var det ikke for hans selvkontrol, kunne han sagtens overfalde hende igen. Ende festen med et knald - bogstavlig talt. Måske ligefrem et orgie. Det kunne være sjovt!
Men han skyldte Delia mere end det. Så i stedet stod han her, tæt på hende, og klappede hænderne over sit hoved. Hujede, mens hans egen dans blot var blevet til nogle små bevægelser. Hun var midtpunktet nu, trods alt. Og selv om folk savlede over dem begge, var Nolan ikke blind for kvinder som regel vandt lige præcis det spil. Hvilken ven ville han også være, hvis han ikke lod Richie sole sig i det? Selvfølgelig skulle hun have lov til at bryde sine grænser...Selv om Nolan kendte hende nok til at vide dette næppe var så grænseoverskridende endda. Så uden gnisten af dårlig samvittighed vendte han sig om mod publikummet og begyndte at klappe igen.
"OH MY! HAR I SET DEN KROP?" Råbte han, hvilket blev gengældt af folks skrig og hep. Folk hoppede og strakte sig op mod loftet. De sarte havde sikkert fortrukket sig allerede. Så der var ingen grund til at stoppe der.
"DEN KAN TING! VIL I SE? SKAL HUN IKKE SMIDE LIDT MERE?" Det var folk slet ikke i tvivl om!
Der blev ikke snakket om hendes BH og den slags. Der var grænser. Men altså...Come on, hun havde jo stadig bukser på! Med et drillende blik vendte han sig om mod hende igen og begyndte at heppe på hun skulle smide mere, i takt med folk omkring sig.
"MERE! MERE!"
Nolan slog let ud med armene, som om det slet ikke var hans skyld. Hun havde jo lige sagt det. Hun turde altid. Han skulle vel ikke være den eneste i undertøj? Han blinkede drillende til hende med sit store smil.