Hoping - Jace

Tid: 19:55
Sted: Lejrbålet og dets omgivelser
Omgivelser: Træer, skoven der ikke langt væk, træstammer, et stort bål som er ved at blive tændt, lys, pynt, mad og drikkevare, elever, lærer og andre.
Vejr: Lunt, men en brise af og til.
beklædning: Click

Fest. Efterhånden var det længe siden, at der var blevet holdt en fest i lejren. Og hvilken fantastisk nyhed det havde været, da der var blevet annonceret at der var fest! Ganske vist havde der været nogle påklædningskrav, men det tog de færreste særlig tungt. En mulighed for at more sig og glemme alt om træning. Bare have det sjovt og danse. Hele dagen havde lejren summet af forventning, og de færreste havde kunne koncentrere sig om timerne. Det var i hvert fald Nukas erfaring.
Apollons datter, havde selv set frem til aftenen. Der havde ikke været holdt særlig mange fester i hendes tid på lejren. Måske en håndfuld på tre år. Så hver gang der var fest, skulle hun selvfølgelig med! Ligeså skulle de fleste andre i lejren. Kjolen hun havde taget på, var hun fuldkommen forelsket i. Farven symboliserede hvem hun var datter af, og farven fik hende desuden til at se lidt mere solbrun ud. Den gyldne glød i hendes hud, blev en anelse tydeligere, hvilket hun elskede. Skoene gjorde hende højere, hvilket var et plus og ringen var hendes mors.
Lettere nervøst ankom hun til festen. Håret havde hun lade være løst. Fint bølgede det ned af hendes ryg, for at slutte ved hendes lænd. Makeuppen havde hun holdt naturlig. En smule mascara og en anelse smokey eyes. Ellers intet.
Hvad mon der ville ske? Inderst inde håbede hun på, at møde en sød fyr. Allerede der havde hun en i tankerne. Hun begav sig længere ind på pladsen hvor festen blev holdt, og stillede sig henne ved en gruppe halvguder. "Lad festen begynde", mumlede hun for sig selv, skævt smilende.
Stille trak hun sig lidt tilbage. Festen var så småt ved at gå i gang, og selvom hun holdt af at feste.. ja, så ville hun ikke mases. Eller lægges alt for meget til, specielt ikke når hun kom til festen uden date. Men med den kjole hun havde på, var det næsten umuligt ikke at blive lagt mærke til. Derfor stillede hun sig bag nogle af træerne og holdt øje med festen.

beklædning: Clik

Festlighederne var ved at blive skudt igang, eleverne var ved at samle sig omkring bålet. Nogen havde valgt at komme alene, andre havde en partner med og nogen - ganske få - havde valgt slet ikke at dukke op. Jace havde været nød til at deltage, som lærer skulle han holde øje med eleverne, men var det nu det rette valg? Lærerne ville nok også skulle til at holde øje med ham.

Der var blevet gjort klar, pyntet op, mad og drikkevare var blevet stillet frem og musik skulle der nok komme rigeligt af. Lejren havde deres egne musiker hvilket vel ikke var underligt når man havde børn af Dyonisos omkring sig, og det hele skulle nok blive sjovt. Det var længe siden der var blevet holdt fest for eleverne, og lærerne havde fornemmede at der nu efterhånden trængte til andet end træning, træning og atter træning.

Det var blevet bekendtgjort at drengene skulle komme i jakkesæt, og pigerne i kjoler, længden på disse havde været ligegyldig sålænge de ikke kom i bukser eller shorts. Jace hadede selv alt for meget påklædning men han havde alligevel bøjede sig for en gangs skyld og trukket i et sort jakkesæt, med en blodrød skjorte under, han havde dog nægtet at tage slips på og havde sørgede for kun at knappe de nederste knapper på sin skjorte. Jakken var åben og hænderne havde han i lommerne på de sorte bukser. De sorte skinsko skinnede så rene de var, og om håndledet havde han adskillige sølvarmbånd, og om halsen en enkel halskæde. Håret var blevet børstet og skægget barberet, han så alt i alt nydelig ud.

En af lærerne tiltrak sig elevernes opmærksomhed, de fleste tav med de samme andre var lidt længe om det, men alle blev stille i sidste ende. "Velkommen til festlighederne kære elever, vi håber på at i kommer til at morer jer i aften. Hold jer ikke tilbage, for der vil næppe komme fest lige med det samme igen. Af andre beskeder jeg har er at alkoholen er meget fortyndet så bare rolig der skal en del inden i bliver helt fulde, og lærerne holder øje med jer så opføre jer nu pænt. Og nu hvor jeg nævner lærerne, så vil jeg gøre Jer alle opmærksomme på den nye lærer, Mr Jonathan Christopher Hermesson, så tag godt imod ham" læreren tav, smilede til alle og snart begyndte musikken at spille.

Eleverne fandt deres partner, venner eller begyndte at danse og snart var der fuld gang i festlighederne. Jace forsøgte at holde sig i skindet men nogle sekunder efter stod han med et glas i, i modsætning til elevernes var der mere alkohol i hans. Hans blik gled rundt og faldt snart på en velkendt skikkelse der stod for sig selv og snart satte han kursen hen imod hende "Jamen godaften Nuka, du er fortryllende ud" hilste han blidt. Det var ikke løgn, hun så skam flot ud, men det var vel også meningen nu hvor det var en fest.

Nuka så til mens at de andre halvguder fandt deres partner, venner eller begyndte at danse. Længe gik der ikke før festen var sat i gang, og de fleste dansede. Da en af tjenerne kom forbi hende, snuppede hun en drink. Forsigtigt smagte hun på den. En anelse alkohol, men ikke megen. Men hvis man drak nok af dem, mon ikke man så ville kunne blive fuld?
Allerede inden at han kom ned til hende, havde hun spottet ham. Jace. Åbenbart den nye lærer, som der var blevet annonceret. Pudsigt, for han lignede ikke en lærer. Da hun havde mødt ham tidligere, havde hun bare troet at han var en tidligere elev i lejren. Hvilket han sikkert også var. Og nu lærer. Men det skulle da ikke stoppe hende. Muligvis var han lærer, men når han så så godt ud, var hun ligeglad med reglerne.
Hun smilede flirtende til ham, og rødmede svagt da han roste hendes udseende. "Godaften Jace, og jeg kan kun sige i lige måde", hilste hun med venligt og som altid med den bløde sydstatsaccent. Kort gav hun ham elevatorblikket. Det var helt underligt, at se ham med så meget tøj på. Sidst hun havde set ham, var det eneste han havde haft på nogle slidte jeans. Intet andet. Men lidt mere tøj på kroppen klædte ham faktisk utrolig godt.

Deres blikke mødtes allerede inden han nåede hen til hende, og da han gjorde hvilede hans blik på hende ganske roligt og blidt. Hans smilede skævt ved hendes svar og det blik hun sendte ham hvor han ikke kunne dy sig for at svar ”Du hørte vel godt at jeg er lærer?” svarede han spørgende. Det havde hun sikkert, men han ville blot gøre hende opmærksom på at hun flirtede med en lærer om end hun endnu ikke havde sagt særlig meget. det flirtende blik var nu meget morsomt, hun prøvede da og det skulle han da give hende for mod. Hendes blik var desuden alt andet end diskret og han sagde ”Jeg hader formelle fester, kunne man ikke have sagt at man skulle komme i shorts i stedet for?” sagde han med en mindre irritation at spore i stemmen, en irritation der var overdækkede af en drillende tone. Hans blik gled kort rundt for han skulle jo holde øje med eleverne. Han nippede til sin drink, den var ikke så stærk som han ellers var van til men meget stærkere end hendes kunne han gætte sig frem til.

"Ja, og?", spurgte hun smilende og en anelse udfordrende. Bare fordi at han var lærer, behøvedes det jo ikke ligefrem stoppe dem. Eller hende, hvis interessen ikke var gengældt. Hvis han sårede hende, kunne hun altid få hævn. I sin tid på jorden og i lejren, havde hun fundet ud af at hævn var noget, hun var overraskende god til. Igen måske grundet hendes fader? Måske, måske ikke.
Hans næste kommentar fik hende til at le. "Du kan jo altid tage dem af", både jokede og småudfordrede hun. Det var uvant for hende. Sådan at.. kunne man sige lægge an på en lærer? Og så endda opfordre ham til at tage sine bukser af. Umiddelbart ikke det bedste indtryk han ville få af hende. Normalt var hun jo ikke så 'vild'. Men på den anden side - hun havde aldrig følt sig så tiltrukket af en fyr.
Igen tog hun en tår af sin drink. Hun var ikke vant til alkohol. Det smagte underligt, men godt. Hvorfor var den ikke lidt stærkere? Hun var trods alt en af de ældre elever. Måtte de ikke få stærkere alkohol ligesom lærerne?
Hun rystede tanken bort og rettede sin opmærksomhed mod Jace. Betragtede ham med hovedet let på skrå.

Hendes svar måtte få et morende smil til at spille over hans læber, og? Sagde hun, hans hoved gled en anelse på skrå ”Og siger du..? Hvad godt kommer der ud af at flirte med sin lærer?” svarede han lige ud og dog spørgende og endnu med et morende udtryk i øjnene. Det var da ikke hver dag han spillede lærer og ikke hver dag en elev lagde an på ham. nej faktisk var han mere van til at det gik den anden vej rundt, at han lagde an på kvinderne og ikke dem på ham. da hun fortsatte og opfordrede ham til at tage det af smilede han skævt ”Jeg skal jo være et forbillede for de andre elever…” svarede han og stillede sig ved siden af hende ganske roligt, inden han lænede sig ned over hendes skulder og havde læberne lige ude for hendes øre ”Medmindre der skulle være en god grund til at tage det af…” svarede han drillende. Okay hun var en af hans elever og selvom han var lærer var han altså ikke så gammel, aldersforskellen mellem dem lå på små 4 år, hvilket måske var meget men på den anden side… hun lagde jo selv op til det og han kunne ikke gøre for at han nød at hun gjorde det. Han rettede sig endnu engang op i sin fulde højde igen og lod blikket glide rundt mens han drak af sit glas.

Hans reaktion morede hende. Hendes indtryk af ham, var at han ikke var den typiske lærer. Han virkede ikke som typen der hang så meget i regler eller havde særlig mange moralske grubler. En type, som ikke ville have noget imod at flirte med en elev. Eller at en elev flirtede med ham. "Spænding, det forbudte er det bedste - og du er ret tiltrækkende", svarede hun med et skuldertræk. En åndssvag grund? Måske. Men lidt sjov skulle man jo have i lejren.
"Ikke nødvendigvis et godt et", hun blinkede drillende. Da han lænede sig ned over hendes skulder holdt hun vejret. Så tæt på. Bare en enkel bevægelse, og hun ville røre ham. Men hun gjorde det ikke. Hans stemme sendte kuldegysninger ned af hendes ryg. Men det var behageligt. Gjorde hende næsten helt tændt.
Svagt bed hun sig i læben. Skulle hun. Nej, det ville ikke ende godt. Men så alligevel, hun havde jo løst. Men folk ville jo kunne se dem. "Men..", længere tænkte hun ikke, før hun tømte sit glas og stillede det fra sig. Hun greb fat i den arm, hvor han ikke holdt sit glas i, og trak ham med over bag et stort, bredt træ. Ingen ville kunne se dem fra festen. Ubeslutsom stod hun og så op på ham. Ventede både på en reaktion fra hans side, men også lidt mod fra hendes egen.

jace så roligt ned på hende mens han ventede på et svar, og der kom så sandelig også et. hun var ret direkte og ligefrem hvilket han intet havde imod overhoved, men han kunne ikke andet end morer sig alligevel. ”Du smiger mig” svarede han lettere drillende over den bemærkning om at han var ret tiltrækkende og valgte bevidst at lade som om han ikke hørte det første. Han tømte sit glas og fjernede den roligt af vejen ved at den bare forsvandt ud af hånden på ham. Han bemærkede hvordan hun gøs ved hans nærværelse, hun havde nok kunnet mærke hans ånde mod hendes hals og øre. Hun tømte hurtigt sit glas og lagde det væk inden hun greb fat om hans arm og trak ham med om bag det nærmeste træ. Han fulgte med uden besvær og stod snart overfor hende og ret tæt på. Et skævt smil spillede over hans læber ”Du er ude på dybt vand kære… ” sagde han med en intens og dog drillende tone. Det var da synd for hende, hun mente det her seriøst og han ville nok ende med at knuse hendes hjerte. Han skubbede hende blidt tilbage mod træet så hun havde ryggen mod det og trådte nærmere det lille skridt som bragte ham helt tæt på hende igen.

Ubeslutsomt stod hun stadig. Han var så uhyggeligt tæt på. De stod helt tæt. Men hun begyndte at blive ramt af tvivl. Var dette nu en god idé? Og hvad ville der ske, hvis hun strakte sig de sidste millimeter? Hun var nødt til at få ud af det. Og der var kun måde hun ville kunne finde ud af det.
Derfor besluttede hun sig for at gøre det. Meget svagt rykkede hun tættere på ham, på hans læber. Og ganske rigtigt. Billeder begyndte at sitre i hendes hovede. Usammenhængende, scenarier. Og hvad hun så brød hun sig ikke umiddelbart om. Ganske vist kunne hvad hun så ændre sig. Nogle gange gjorde de, andre gange gjorde det ikke. Hendes erfaring fortalte, at de fleste mennesker eller halvguder ikke altid ændre hvad de havde besluttet. Hvem brød sig også om det?
Derfor kyssede hun ham i stedet på kinden, og trak sig væk. Selvom det var svært når man stod med ryggen mod et træ. "Undskyld, hr", sagde hun med et skævt smil på læberne, en anelse undskyldende. Elegant fik hun smyget sig væk fra ham, og trådte et par skridt tilbage, så der var omkring halvanden meters mellemrum mellem dem.

Han kunne tydeligt se den tvivl der ramte hende hvilket måtte morer ham gevaldigt. Hun havde vidst slet ikke regnet med at han ville gå med til det overhoved, og det var da også helt i orden. Hun så dog ud til at tage sig samme og førte ansigtet tættere på hans hvor han blot så på hende uden at fortrække en mine. Hans blik forlod hende ikke og da hun var helt tæt på kunne han se at der skete noget for hun skiftede mening og lod sine læber strejfe hans kind hvorefter en undskyldning fulgte og hun smøg sig fri og væk fra ham. Han trådte et skridt tilbage og stak hænderne i lommerne på de sorte bukser hvor han vendte blikket mod hende. "Hvad så du?" spurgte han. Han var ret sikker på at hun havde fået et syn, og han ville da gerne vide hvad hun havde set siden hun havde skiftet mening så brat. Nogle eleverne kom fnisende forbi, de så på Jace og Nuka inden de skyndte sig videre ind i skoven, nok søgende efter private omstændigheder. Jace burde nok have standsede dem eller fulgt efter dem men han blev lige hvor han var og så afventende på hende.

Hendes blågrå øjne var rettet mod jorden. Hænderne pillede svagt ved kjolen, for derefter at dreje ringen rundt om hendes ringefinger. Igen stod hun over for et mindre dilemma. Skulle hun fortælle hvad hun havde set? Normalt havde hun jo ingen problemer med det. Hvis folk da spurgte. De kom jo så sjældent efterhånden, de helt rigtige syner som fik tag i hende. Dem som fik hende til at få krampeanfald. Det hun havde set her var usikkert. Meget. Ikke engang et helt rigtig syn. Måske mere en slags mavefornemmelse?
Alligevel besluttede hun sig for at stole på det. Hendes syner var sjældent forkerte. "Jeg tvivler på, at du vil vide det", sagde hun stille, stadig med blikket rette mod jorden.
Svagt bed hun sig i underlæben, skævede op til ham. Endnu en gang trådte hun et skridt tilbage. Måske hun skulle gå tilbage til festen igen?

Atter tøvede hun og han kunne ikke rigtigt lige det. Alligevel hvilede et smil over hans læber og han virkede ganske afslappet mens hun tænkte over om hun skulle sige det eller ej. Han ville da gerne vide hvad hun havde set så hendes svar fik ham til at hæve det ene bryn "Hvis jeg ikke ønskede at vide det, havde jeg næppe spurgt Nuka" svarede han ganske roligt, bemærkede at hun trak sig endnu et skridt tilbage. Var det så slemt? Havde hun set hans død eller sådan noget? For ikke engang det ville skræmme ham, han havde altså ingen problemer med at høre det uanset hvad det måtte være og nu var han blot endnu mere nysgerrig efter at høre det. Han flyttede sig dog ikke, betragede hende blot roligt og afventende.

Igen bed hun sig i læben. Denne gang lidt hårdere. "Jeg vil gerne holde det for mig selv", sagde hun og rettede sit blik mod ham. Om hendes læber krusede en smil, men det nåede ikke hendes øjne, der var udtryksløse. Kolde. Inderst inde følte hun måske en lille trang til hævn, men hun bekæmpede den. Det førte intet godt med sig.
"Du må virkelig undskylde det her", igen en undskyldning. På en måde var hun flov over sig selv. Tænk, at hun havde gjort som hun havde gjort. Heldigvis var der ingen andre som havde set hende gøre det. De halvguder, som var kommet forbi før havde jo kun set dem stå et stykke fra hinanden. Intet andet. Heldigt. Meget heldigt. Både for ham og for hende.

En sær tøs, hendes svar huede ham ikke, absolut ikke. Hans blik hvilede dog roligt på hende og han kunne se noget ved hendes blik, nærmest kølighed. Okay hun havde set noget hun ikke brød sig om, måske noget om hans intentioner? Han havde jo ikke engang haft nogen, eller havde han? "Du så noget der gør dig vred..." sagde han nærmere konkluderende hvor hans blik hvilede på hende og ikke forlod hende. Da hun undskyldte smilede han skævt "Der er ikke noget at undskylde kære, jeg er altså kun 21 og ret løs på tråden, så du gjorde intet jeg ikke kunne have stoppet hvis jeg havde ønsket det" svarede han ganske roligt og endnu engang venligt. Uanset hvad så ville han da forblive hendes lærer, og at slutte det her på en akavet måde ville slet ikke gavne nogen af dem.