Something New... - Summer

Tid: Ca. 11:55
Sted: Bueskydningsbanen
Omgivelser: Ingen andre end ham selv, og de mange forskellige skydeskiver
Vejr: Solskin, dog med nogle skyer der af og til blokkerede for solens stråler.
Dag: Fredag
Årstid: Forår
Påklædning: Clickz!


Det var på ingen måde en sædvanlig 'happening' at man ville kunne spotte Halfdan ved skydeskiverne, da stort set alle vidste at han mere var til nærkamp. Men man kunne vel sige at han var der af professionelle årsager? Chiron og Mr. D havde fundet endnu en måde hvorpå de kunne holde Halfdan beskæftiget. De havde givet ham den opgave at skabe unikke buer til de bedste bueskydnings-elever, som de kunne få med på missioner og sådan. Det var ikke en svær opgave for en søn af Hefaistos at skabe nye våben, men på trods af deres arv, kunne ingen af dem umuligt nå det niveau deres fader var nået igennem alle de utallige år. Halfdan var talentfuld og kunne i teorien skabe et ur der kunne synge tiden, men han kunne ikke flette trolddom og magi sammen med metallet som Hefaistos kunne. Halfdan kom hen til det sted hvorfra man sædvanligvis affyrede buerne fra, og smed en stor sæk på jorden ved siden af ham. Det var en masse buer og pile, og hurtigt trak han en af dem op fra sækken. Det var en meget usædvanlig bue, af ren bronze, og af et meget kompleks design. Den var automattonisk, og med møtrikker og små hjul, samt en buestreng af kobbertråde. Han fandt en pil frem og gjorde sig klar til at affyre pilen imod et af skydeskiverne. Han stillede sig an. Spredte sine ben og knep sine øjne sammen. Buen blev strammet, og efter lidt tids venten, slap han strengen og pilen blev affyret. Det slog nogle små gnister da pilen røg afsted, og et lille knald lød på vej imod skiven. Den blev affyret så hårdt og fløj så hurtigt at den åbenbart brød lydmuren. Da den med stor kraft ramte sit mål, væltede skiven bagover. Halfdan smilte skævt. Tilfreds over hvad han havde skabt.

Påklædning: Hvid trøje, sorte bukser og sorte sandaler

Summer bevægede sig ned mod bueskydningsbanen.
Over hendes skulder hang en bue af en sort slags træ, noget hun aldrig havde set før. buen var mindre end de fleste andre buer, da den var speciallavet til hende. For det var jo ikke alle der kunne passe buerme for de 16-årige, især ikke dem der kun var 10 år... Som Summer.
Hun tog en pil op fra pilekoggeret og stilte sig ca. ti meter fra en af bueskydningsmålskiverne, hun spændte buen, lagde pilen på snoren og sigtede. Efter et halvt minuts ligegyldigt sigteri, slap hun pilen. Den fløj hen og landede ikke så langt fra den runde midte og blev snart bombarderet af en eller anden virkelig kraftig pil.
Hendes blå øjne så rundt efter pilens ejermand og de faldt snart på en dreng med noget anderledes bue.
Hun vidste ikke hvem han var og hvem hans far eller mor var og hun havde ingen idé om det.
Måske burde hun have det, måske burde hun vide mere, måske burde hun endda kende lidt til myterne om guderne og måske burde hun helt sikkert kende til myterne om sin egen far, Hermes...
Men Summer rådede alle stiltiende om ikke at have for store forventninger til hende, hun var jo kun 10 år.
Og desuden... Hun havde altid været lidt af en outsider og derfor vidste hun selvfølgelig ikke myterne om sin far.
Eller jo, hun kendte selvfølgelig den hvor en lille bebyHermes sniger sig ud og stjæler noget kvæg, en myte hun aldrig havde troet på... Hvordan i det hele hulen kunne en lille baby, en møgunge efter Apollons mening, kravle ud og stjæle kvæg? Det gav jo ingen mening overhovedet.