Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

af **Benjamin** 22/4/2012, 00:48

Tid: 14.34
Sted: Stranden
Omgivelser: Halvguder
Vejr: Sol, lidt vind, få skyer og dejlig varmt
Påklædning: Sort t-shirt, cowboybukser og sorte sko, håret sidder lidt hulter til bulter

Vejret var perfekt, det var det altid her i Halvblodslejren, og så havde Benjamin fået den vanvittige gode idé at tage ned til stranden, istedet for at høre på Yoona, en af hans halvsøstres foredrag der i virkeligheden, selvom det kunne vare flere timer, kun handlede om noget så simpelt som at slibe et sværd.
Yoona havde taget det med at, i et foredrag skulle der være alle detaljer med, og Yoona, hun havde virkelig alle detaljer... især de dødkedelige.
Han kæmpede sig ud af hytten, under store protestudbrud fra både Leza og Yoona. De to var som klistrede til hinanden, altid så gode veninder.
Leza og Yoona, var veninder og halvsøstre -selvom alle mistænkte dem for at være helsøstre-, og de havde alt for meget tilfælles: De elskede at holde foredrag, de elskede foredrag, de elskede at pudse sværd, de elskede alt det almindelige teenagere ikke gør.
Og ved almindelige teenagere bliver der ment, så normale halvguder nu kan være.
I horisonten dukkede det flydende element op, vandet så ikke spor oprørt ud på sådan en dejlig dag.
Vandets overflade var blikstille og solen fik det til at glitre, et par andre halvguder øvede sig i smut på det rolige vand. Det gik virkelig godt for de fleste, der sjovt nok også var børn af havguden Poseidon.
Benjamin smuttede stille hen til sin sædvanlige plads på et lille stykke frodigt græs på stranden, han lagde sit sværd på græsset og satte sig ned.
Han smilte ved tanken om hans to trillingesøstre der måtte udholde Yoona's møgforedrag, de ville helt sikkert slå ham ihjel for at efterlade dem derinde.

af **Arya** 22/4/2012, 02:10

Påklædning ~ En blomstret bikini i lilla og hvid. Og så klipklappere.

Arya gik en tur på stranden. Hun gik lige nu med sine klipklappere i hånden så hun kunne have bare tæer i sandet. Og i vandet. Hun gik tættere på vandet. Nu gik hun med fødderne nede i vandet. Dog nåede vandet hende kun lige til anklerne. Hun gik i vandkanten og ramte derfor ikke hele tiden vandet med fødderne. Kun når det ikke trak sig alt for langt tilbage. Hun elskede at mærke sandet mod sine bare tæer. Og det samme gjaldt jo så også med vandet. Det var så skønt at gå rundt i. Bare med helt bare tæer, at gå rundt på stranden. Det var også vildt afslappende. Hun så et par Halvguder stå i vandkanten et stykke foran hende og slå smut med nogle ret så flade sten. Hun kunne ikke lade være med at tænke at de da måtte være Poseidon's børn eftersom de jo ikke lavede et eneste dårligt eller kiksende skud med selv den største og rundeste sten. Hun gik lidt ud fra vandet og spejdede lidt rundt efter en god siddeplads et eller andet sted her på stranden. Hun fandt et lille stykke græs, der så ret behageligt ud, og begyndte at gå hen imod det. Hun kunne i virkeligheden bare have teleporteret sig derhen, men hun så ingen grund i at bruge sine evner til sådan nogle små ting. Så hellere bruge dem når hun virkelig havde brug for dem.. Hun gik i sine egne tanker og opdagede først den unge fyr der også var gået hen til græsset da han havde sat sig. Hun så på ham og tog lidt mål af ham. Han så ud til at være omkring 17 eller 18. Så en smule yngre end hende selv. Hun smilte til ham og skævede lidt til det sværd han lagde lige ved siden af sig. Gad vide om han bare sådan lige kunne finde på at bruge det mod en fremmed..? Nå. Hun havde jo et par ret magtfulde kræfter i ærmet hvis han prøvede på noget.. "Må jeg sætte mig her?" Hendes smil blev en anelse spørgende, men var stadig lige venligt.

af **Benjamin** 22/4/2012, 02:40

Folk kom og gik, dagene gled forbi ham og det var som om han ikke blev én dag ældre.
Han sukkede, hvordan var det lige hans liv var blevet sådan her? Hvordan var det lige at han skulle forbandes med det her liv? Hvad havde han gjort, for at fortjene det her?
Sikkert intet ondt, men som altid var det de gode gerninger der blev straffet mest. Ligesom Daidalos, han startede ud fint med at hjælpe Prins Theseus af Athen og Prinsesse Ariadne af Kreta, fordi han havde ondt af dem. Dén ene handling gjorde hans liv til et helvede, først blev han spærret inde i den labyrint han havde lavet og den undslap han med vinger sammen med hans unge søn, Ikaros, der døde i flugten.
Så tog han sin nevø under vingerne, og blev jaloux på denne og blev skyld i nevøens død, så straffede Athene ham i al evighed
Efter det blev hans husholdningslærer for Aegia's konges døtre, her blev han i lang tid og til sidst blev han fanget i en fælde og nær fanget af Kong Minos af Kreta og hvis det skete ville han blive tortureret.
Så levede han i eksil i flere tusinde år og døde først da Nico di Angelo lod ham få fred.
Det var uretfærdigt at folk der ikke havde gjort noget galt blev straffet med den værst tænkelige
straf, man kunne tænke sig.
En stemme rev Benjamin ud af hans tankegang, og han rettede blikket op mod den.
En brunhåret pige, eller nok mere sorthåret pige stod lidt fra ham og spurgte om hun måtte sidde ned.
Det var der vel ikke noget galt med, det var jo ikek fordi han ejede stedet.
"Det må du da gerne...", sagde han og smilte skævt, nok mere til ham selv end til hende.

af **Arya** 25/4/2012, 15:40

Arya stod og ventede lidt på at han lagde mærke til at hun var der. Og til at hun havde sagt noget til ham. Imens kiggede hun lidt rundt på stranden. Der var egentlig ret mange mennesker her.. Eller, det ville jo så sige Halvblodsbørn - også kaldet Halvguder - og Nymfer.. Der var også et par andre væsner som Nijader men de var i vandet. De befandt sig ikke oppe på land.. Hun smilte ved tanken om at skulle bo i vandet. Tænk altid at skulle være i vandet. Og skulle spise ting som tang og fisk hele tiden. Hun lo en smule. Godt at det ikke var hende! Hun havde altid fået at vide at hun havde en smuk latter. Lidt som sølvklokker der klingede smukt i takt. Men efter hendes egen mening var den nu bare ret normal. Selvfølgelig havde hun heller ikke den største selvtillid.. Altså. Hun havde ikke rigtig noget stort problem med hendes krop - bortset lige fra hendes højde. Den kunne hun virkelig godt have fået lavet lidt om på. Hun var nemlig ret så lav.. - men hun havde dog heller ikke lige den største selvtillid. Hun var egentlig bare ret.. Neutral? Når det kom til hende selv og hendes krop. Hun kiggede igen hen på den unge fyr der sad ned lige ved siden af hende. Hun smilte taknemmeligt og satte sig så ned ved siden af ham. "Tak." Hun satte sig lidt til rette og sørgede for ikke at sidde alt for tæt på ham. Det var jo måske ikke så behageligt. Hun rakte ham sin ene hånd. "Jeg hedder forresten Arya. Arya Arcus. Datter af Iris." Hun smilte stort og imødekommende til ham. Det var egentlig ret sjovt at hendes efternavn, Arcus, var et andet ord for Iris. Eller.. I hvert fald for det hun stod for. Arcus betød nemlig Regnbue. Og det var ret komisk efter hendes mening. Men det passede jo sådan set ret godt til hende eftersom hun jo var Iris' datter.

af **Benjamin** 26/4/2012, 16:27

Benjamin så på pigen, hun så sød nok ud.
Men ligemeget om hun sød eller dum ud, havde han mere lyst til at bruge dagen alene... her på det lille græsstykke og helst alene, men pigen måtte selvfølgelig gerne være der... desværre var det jo ikke hans.
Han satte sig op på knæene og kravlede hen til vandkanten, han havde prøvet at gøre det før, men det gad simpelthen ikke virke, hans evne!
Han sukkede irriteret og rakte hånden i udstrakt arm ud over vandet, han lukekde øjnene.
Han tænkte og tænkte, men kun på fem sten på søbunden. Han tænkte på at de skulle løfte sig og at de skulle gøre det langsomt og roligt og blive hængende lige under hans hånd.
Koldsved sprang frem på hans pande da et rubinrøde lys udgik fra hans hånd, de fem sten løftede sig fra søbunden.
Han gispede og åbnede øjnene, stenene fløj over vandet og han havde gjort det kun med tankens kraft.
Han smilte og lod stenene dumpe i vandet en efter en.
Han hørte pigens stemme langt væk og lod hans mors gave opsluge ham og få nye kræfter.
Arya hed hun, og Iris var hendes mor. Hvor sjovt, Benjamin elskede selvd enne gudinde pågrund af Iris-beskederne. Det var genialt!
"Så lidt.", sagde han og kiggede ud over vandet.
Han skulle nok også præsenterer sig... det var høfligt.
"Hej med dig, Arya... Jeg hedder Benjamin Christopher Cale Johnson, søn af Athene.", han smilte tilbage til hende, dog ikke så stort men han smilte! Var det ikke nok..?

af **Arya** 26/5/2012, 19:18

Arya fornemmede lidt at han hellere ville være alene.
Hun så på ham da han gjorde et eller andet med sin hånd.
Og med sine tanker, tilsyneladende. Hvad var det egentlig?
Det lignede at han brugte en eller anden speciel evne til det..
Men det kunne jo selvfølgelig også meget vel være at han gjorde det..
Hun lo lidt da han sagde hele sit navn. Det gjorde hun næsten aldrig..
Så nikkede hun og smilte sødt og venligt tilbage. "Hej med dig, Benjamin."
Athene. Gudinden for Visdom, Håndværk og Krigsstrategi/Krigsførelse.
Arya selv var ret vild med denne Gudinde. En af de mægtigste..
Og så var hun oven i købet en kvinde. Det gjorde det endnu bedre.
Hun var en af de klogeste, mægtigste, nyttigste.. Ja. Meget. Af Olymperne.
Og Arya elskede bare generalt når kvinder var mægtige. Og var højt rangerede.
Hun besluttede sig for at hun ville gå snart. Hvis det var det han ville have..
Hun ville jo ikke være til besvær. Eller i vejen. Hvad end man ville kalde det for..

//Ingen krea.. D: Håber du kan leve med det..

af **Benjamin** 26/5/2012, 22:56

Han kørte hånden igennem hans hår og så lidt ud over søen, dens spejlblanke overflade forekom ham så... fredfuld... Måske fordi den var det? Måske...
Hann vendte hovedet mod hende og undersøgte hende kort med de brune øjne, hun var vel egentlig køn nok når man nu skulle tænke i den retning.
"Yo..." Sagde han som svar på hendes 'hej' og bed sig så i underlæben, han gjorde det altid når han var nervøs. Men hvorfor i alverden var han nervøs?"Så... Hvor lang tid har du så været i lejren?"
Han spurgte vel egentlig mest for at få hans opmærksomhed mod noget andet end at han, åbenbart, var nervøs. Det var underligt at tænke på, at han var nervøs, det plejede han aldrig at være, men nu var han?
Han satte hænderne i jorden bag ham og lænede sig tilbage, og lukkede øjnene. Han kunne høre vinden, fuglenes sang, og... Så mange andre idylliske lyde.
Vinden legede lidt med hans hår og kølede lidt, på hans pande der var blevet lidt svedig af alt det tanketræning. Se det var dét man fik ud af lektier! For mange lektier dræner en for mange, mange kræfter... ihvertfald hans form for tanketræning, der nok ikke kunne sammenlignes med lektier.. men alligevel! Da han havde boet i den 'virkelige' verden havde han ikke kunnet fordrage lektier, hvilket han stadig ikke kunne.

af **Arya** 1/6/2012, 20:42

Hun så på ham. Han opførte sig ret anderledes. Sådan lidt.. Rastløst? Hun var ikke helt sikker på om det mon kunne bruges, men det var det eneste ord hun sådan lige kunne komme i tanke om. Det eneste der sådan lige passede bare nogenlunde.. Hun trak lidt på skuldrene og besluttede sig for at ignorere det. Det var vel egentlig ikke særlig vigtigt.. "Hmm.. Jeg har faktisk kun været her i omkring to uger.. Jeg er ret ny her.." Hun smilte venligt og imødekommende til ham. Så betragtede hun ham lidt.
"Hvor længe har du så været her i lejren??" Hun så spørgende, men stadig venligt, på ham. Hun smilte stadig venligt til ham. Så kiggede hun lidt ud over vandet mens hun ventede på at han svarede. Han virkede faktisk ret venlig. Selvom han måske godt kunne virke som om han havde nogle ting han sloges med. Noget der gjorde at han havde brug for bare at være alene meget tit. Alene for at tænke over de ting der nagede ham. Og det kendte Arya skam kun alt for godt.. Desværre.. Efter hendes fars død havde hun været en del alene. En hel del.. Hun havde næsten ikke været sammen med nogen efter det.. Men nu havde hun jo ligesom også været nødsaget til at rejse rundt fra det ene sted til det andet, hele tiden. Så hun havde ikke rigtig haft tid til at få nye venner og veninder alligevel..

af Sponsoreret inhold

Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya

Sv: Why's nobody tell me nothing? ~ Arya