Inside fire ~Annabeth~

af Gæst 28/4/2012, 15:04

Sted: ild bålet

vejre: åben og klar himmel. med mulighed for natte himmel.

Tid: 20:34

Omgivelser: folk går rundt, og halvt på vej i seng, eller snakke med vennerne, eller begynde deres ekstreme hårde trænning om natten, for at forbedre deres færdigheder, og ellers så bruger resten at flokken tiden på enten at side ved bålet, selv om det dog kun er 2-3 mennekser som halvt er ved at falde i søvn.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Anubis sad ved bålet og læste i sin bog, hvor efter et par øjne kiggede rundt og han rejste sig op og lod et par øjne kort på de to sovene personer han kunne se indtil vidre hvor efter han hviskede et ord som han læste i bogen ''δράκος των παλιών έρθει στην ενίσχυσή μου'' og et øje kom frem i ilden som om at den blev levende og kiggede nu fra flammerne ud mod Anubis.Anubis smilede let og kiggede på øjet som brænde i bålet ''det er længe siden fader, hvordan er det i underverden, og hvordan tår det til med konen?'' øjet svarede ikke, men kiggede rundt på sine omgivelser ''du ved udemærket at du kun måtte tilkalde mig ved apselut nødvendighed, men er stolt over at snakke med dig søn, men lad mig høre, hvilke opdagelse har du oplevede, denne gang..'' Anubis smilede lidt og fortalte lidt om en skygge som han uheldigvis fremanede og den tog livet fra en mus og puttede tilbage igen ''hvad kan dette betyde, er jeg klar til at komme tilbage? eller skal jeg vente i flere århundere?''. øjet i bålet forsvandt og bålet blev roligt sig selv igen, hvor efter anubis kiggede iriteret på det og sparkede en sten ind i bålet. hvor efter han satte sig igen og læste bogen, flammerne i bålet fik det nemt for ham at læse sin bog.

af **Annabeth** 28/4/2012, 15:17

Annabeth kom gående ud af nogle buske. Hun kunne ikke se så meget eftersom det jo var ved at være ret mørkt. Men hun kunne dog se lejrbålet lidt længere fremme. Hun stivnede lidt da hun pludselig fik øje på et øje inde i bålet. Hun glippede med øjnene og blev nødt til at tjekke en ekstra gang. Men da hun gjorde det var øjet der stadig. Hun gik langsomt lidt tættere på og så at der rent faktisk sad en fyr og snakkede med øjet. Hun hørte en dyb stemme runge som svar. Hun kendte godt denne stemme. Desværre. Det var en forfærdelig ond stemme, der tilhørte en ligeså forfærdelig og ond mand. Eller.. Han var jo egentlig en Gud. Hades. De Dødes Hersker. Underverdenens Hersker. Han havde adskillige navne. Hun havde set ham en gang før. Og hørt hans stemme flere gange.. Men hun brød sig ikke synderligt om at tænke på det. Og heller ej at tale om det. Da Hades' øje forsvandt åndede Annabeth lettet op. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og betragtede lidt fyren der havde snakket med ham. Hvad var der så forkert ved fyren, vidste hun ikke. Men noget var helt galt. Det var garanteret en af Hades sønner. Desværre havde hun det hverken særlig godt med Hades eller han afkom..

af Gæst 28/4/2012, 15:27

Anubis kiggede undrene på bogen hvor efter hun kunne høre en græn som knækkede bag sig men lod det være, hvis en person så ham tale med hades var det vel ders vudering, men han havde som sådan ikke helt så meget at skjule, så længe de lod hans interesser være i fred var han neutral som dagen er lang, dog læste han vidre og hviskede ordne ''δείχνουν ur αυτο'' i skyggen under ham kunne han se datteren af Athene nærme sig bag ham,og han sukkede kort og udtalte ''ur αυτö'' hvor efter at skyggen billedet af pigen forsvandt ''kom frem, istedet for at gemme dig, jeg ved godt du er her, og forstår godt din mistanke.'' anubis kunne ikke lade vær med at smile over hvor stor en risiko han havde taget, men aligevel hvis han blev smidt ud ville han jo bare gøre større skade på omverden, men det ville hades jo ikke acceptere, desværre. . .

af **Annabeth** 20/5/2012, 13:36

Annabeth gik hen til ham - med en ret så irriteret mine.. Hun fnøs lidt. "Jeg gemmer mig skam ikke. Men hvis du vil have sandheden bryder jeg mig ikke synderligt meget om din kære far. Og som regel heller ikke hans afkom. Dog har jeg ikke noget imod dem, så længe de ikke går rundt og følger ethvert lille bud fra Hades." Det var jo sådan set rigtigt nok. Hun havde endda mødt en fyr som var søn af Hades. Og ham havde hun da meget godt kunne lide. Og angående det lille bitte jordskælv der kom da hun sagde Hades og at hun ikke brød sig om ham. Selvom det var en lille løgn. Hun hadede ham. Men nu var det jo ligesom også det der var hans navn, ikke? Hades. Som i 'Jeg hades af de fleste'. Og det gjorde han da helt klart. Selv de fleste af Guderne og Gudinderne hadede ham. Eller i det mindste var de da ikke særlig glade for ham. Nogle af de eneste der rent faktisk ikke hadede ham var hans børn. Hans sønner og døtre. Men hun havde da allerede mødt en søn af Hades der ikke kunne lide sin far. Og mon ikke der fandtes flere end den ene..? Jo. Det var hun ret så sikker på.. "Og hvilken mistanke? Udover at du altså ikke burde - og jeg er da ogå ret sikker på at du ikke må - få din far her til lejren.. Selvom det blot er i den der form. Hvad det så nu end var.." Hun kiggede lidt ind i ilden, hvor Hades øje havde været lige før..

af Sponsoreret inhold

Inside fire ~Annabeth~

Inside fire ~Annabeth~

Sv: Inside fire ~Annabeth~

Sv: Inside fire ~Annabeth~

Sv: Inside fire ~Annabeth~

Sv: Inside fire ~Annabeth~