Inside fire ~Annabeth~

Sted: ild bålet

vejre: åben og klar himmel. med mulighed for natte himmel.

Tid: 20:34

Omgivelser: folk går rundt, og halvt på vej i seng, eller snakke med vennerne, eller begynde deres ekstreme hårde trænning om natten, for at forbedre deres færdigheder, og ellers så bruger resten at flokken tiden på enten at side ved bålet, selv om det dog kun er 2-3 mennekser som halvt er ved at falde i søvn.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Anubis sad ved bålet og læste i sin bog, hvor efter et par øjne kiggede rundt og han rejste sig op og lod et par øjne kort på de to sovene personer han kunne se indtil vidre hvor efter han hviskede et ord som han læste i bogen ''δράκος των παλιών έρθει στην ενίσχυσή μου'' og et øje kom frem i ilden som om at den blev levende og kiggede nu fra flammerne ud mod Anubis.Anubis smilede let og kiggede på øjet som brænde i bålet ''det er længe siden fader, hvordan er det i underverden, og hvordan tår det til med konen?'' øjet svarede ikke, men kiggede rundt på sine omgivelser ''du ved udemærket at du kun måtte tilkalde mig ved apselut nødvendighed, men er stolt over at snakke med dig søn, men lad mig høre, hvilke opdagelse har du oplevede, denne gang..'' Anubis smilede lidt og fortalte lidt om en skygge som han uheldigvis fremanede og den tog livet fra en mus og puttede tilbage igen ''hvad kan dette betyde, er jeg klar til at komme tilbage? eller skal jeg vente i flere århundere?''. øjet i bålet forsvandt og bålet blev roligt sig selv igen, hvor efter anubis kiggede iriteret på det og sparkede en sten ind i bålet. hvor efter han satte sig igen og læste bogen, flammerne i bålet fik det nemt for ham at læse sin bog.

Anubis kiggede undrene på bogen hvor efter hun kunne høre en græn som knækkede bag sig men lod det være, hvis en person så ham tale med hades var det vel ders vudering, men han havde som sådan ikke helt så meget at skjule, så længe de lod hans interesser være i fred var han neutral som dagen er lang, dog læste han vidre og hviskede ordne ''δείχνουν ur αυτο'' i skyggen under ham kunne han se datteren af Athene nærme sig bag ham,og han sukkede kort og udtalte ''ur αυτö'' hvor efter at skyggen billedet af pigen forsvandt ''kom frem, istedet for at gemme dig, jeg ved godt du er her, og forstår godt din mistanke.'' anubis kunne ikke lade vær med at smile over hvor stor en risiko han havde taget, men aligevel hvis han blev smidt ud ville han jo bare gøre større skade på omverden, men det ville hades jo ikke acceptere, desværre. . .