En fredelig aften ~ Darren

Sted: Amfiteatret.
Omgivelser: Kun én, Apollon's ene søn.
Vejr: Solnedgang, køligt.
Tid: Omkring 21-tiden.
Påklædning: En grå sweater med rullekrave. Et rødt halstørklæde om halsen. Et par mørkeblå jeans og røde Converse sko, der ser helt nye ud med flotte, hvide snørebånd. Håret er bare pjusket og skubbet over til den ene side.

Connor sad på kanten af scenen med fødderne udover kanten. Han kiggede udover tilskuerpladserne. Der var mange stole, men der var ikke en eneste levende sjæl blandt dem. Der var kun ham. Han havde kaldt lidt, da han ankom, men ingen havde svaret ham. Der var selv ingen lærere. Han sad med sin guitar på skødet. Hans arm hvilede over guitar, mens han fingre på sin anden hånd hvilede på en D-akkord.
Han havde næsten lige spillet. Han var rigtig god til at spille på guitar. Faktisk, så var han utrolig god på næsten alle instrumenter, som han ind til videre havde prøvet at spille på. Det havde nok noget at gøre med, hvem der var hans far. Guden, Apollon. Der var ikke rigtig nogen tegn for det. Han havde normalt blond hår, men havde fået det farvet hos en af Afrodite's døtre, hvilket han var okay tilfreds med, da det ikke var en helt mørk farve, men en lettere lysebrun. Hans øjne var gyldne. Det havde han aldrig forstået.
Han kiggede ned på sine fingre hos strengene. Han flyttede dem hurtigt op til en G-akkord. Skulle han havde et ekstra nummer mere eller skulle han bare forlade teatret og søge hen i sin hytte igen? Det kunne være, at hans søster, Nuka, var der. Han havde et godt forhold til hende, i forhold til de andre af Apollon's børn. Det var rart.
Han bed sig lidt i underlæben. Han sukkede dybt. Han lagde guitaren fra sig ved siden af sig og hvilede sine hænder på sine lår. Han strakte sig. Han havde siddet helt foroverbøjet i så lang tid. Det gjorde lidt ondt i ryggen. Hans tanker fløj hen på hans 'evner', hvis man kaldte dem det. Han kunne få folk til, at falde i søvn blot ved at spille eller synge. Det var vel en god gave, men han havde aldrig rigtig brugt evnen før.

Påklædning: Clicky! og et par blå bukser, samt sorte converses

Han frøs ikke selvom folk sagde det var køligt, de så på ham med store øjne når han kom i t-shirt og shorts, når de fleste andre gik i store frakker og striktrøjer.
Han var egentlig ligeglad med hvad andre tænkte, med undtagelse af enkelte personer som hans bedste venner.
Han kom gående ned af en bakke, solen glødede rødt og var på vej ned under havets overflade, eller egentlig var det jo egentlig jorden der drejede rundt så solen skinnede på alle lande i verden.
Amfiteatret tårnede sig op foran ham, han sukkede. Hvorfor var det lige at han altid kom herhen når han gik tur om aftenen?
Han trådte lidt længere, før han standsede.
Der plejede ikke at være nogen på denne tid, men det måtte der da være nu hvor der lød guitarmsik... ikke?
Hans blik fejede hen over alle tilskuernes siddepladser, niks, der sad ikke en eneste levende sjæl.
Men dér på scenen sad der en brunhåret dreng og spillede guitar, det lød da egentlig meget godt.
Drengen havde han aldrig set før, men det var vel ikke så overraskende da der var over 80 lejrdeltagere og man kunne da ikke huske dem alle vel? Især når man ikke havde snakket med særlig mange af dem.
Darren smilte skævt og brugte sine gener fra hans far til at beslutte hvad han skulle.
Han fejede hans pandehår væk fra hans pande og så op på drengen, det så ikke ud som om han havde set ham, så han gik tættere på og begyndte at klappe højt.
"Flot, flot..", sagde han gentagende, mens han klappede. Han smilte stadig hans berømte skæve smil.

Connor sad og studerede sine hænder. Han havde skam fået hård hud på fingerspidserne efter han havde spillet på guitar, bas, osv. i så mange år. Det gjorde ikke ondt mere, det havde det egentlig aldrig gjort. Han havde oplevet med nybegyndere, der havde jamret og klaget over, at det gjorde ih så ondt, at spille på guitar og de derfor bare var stoppet. Det var egentlig en underlig grund.
Han kiggede pludseligt op, da han kunne høre noget. Det var en, der klappede. Han fik straks øje på en lyshåret dreng, der havde vovet sig hen til amfiteatret. Ham selv og ham drengen var nok de eneste, der befandt sig ved stedet. Men drengen havde klappet; havde han klappet af ham? Gad vide, hvor meget han havde hørt?
Han smilede lidt. Hans evig dejlige varme og brede smil, der var hans kendetegn. "Tusind tak, tusind tak.." Han bukkede så godt han kunne, nu hvor han sad ned på scenekanten. Han rettede sig op og kiggede smilende på drengen. Han havde vidst aldrig set ham før, men gjorde det noget? Hvis de faldt i snak, så kunne han snart kalde drengen for en ven og så havde han fået en ny ven. Han elskede at få nye venner.

Darren viftede noget hår væk fra hans øjne, mens han holdt øje med den spillende dreng, der ikke spillede mere.
Drengen sad og sturderede sine... hænder? Eller var det neglene?
Men what the hack, hvad en mand gjorde i sin fritid var ikke noget Darren skulle blande sig i.
Drengen smilede, fint smil, og bukkede for Darren, ihvertfald gjorde han noget der kunne tolkes som om han bukkede.
Darren smilte selv sit skæve smil, og gik hen til drengen.
I det han kom tættere på hørte resten af en sætning der lød som noget i retning af 'Tusind tak, tusind tak', men det var svært at vide.
Darren var kommet næsten helt hen til scenekanten og dermed den brunhårede dreng der havde spillet guitar.
"Du spiller ret godt.", sagde han stadig med det skæve smil.
Han misundte drengen for at spille så godt, han havde altid haft lyst til at spille guitar, men det eneste han duede til var at synge, drille og spille klaver... Ikke ligefrem noget imponerende.

Connor kiggede på drengen, der nærmede og nærmede sig. Han kneb øjnene lidt i. Han besluttede sig for, at han aldrig havde set drengen før. Han måtte spørge senere, om han var ny i lejren, eller om hans eget syn bare havde drillet ham.
"Tusind tak," sagde han igen og smilede til drengen med sit varme smil. Han satte sig ovenpå sine hænder og bøjede sig lidt forover. Han havde de mærkeligste måder, at sidde på nogen gange. Han havde aldrig fået det at vide, men han havde da tit set, hvordan de andre i lejren, og hans familie, havde kigget underligt på ham.
"Er du ny her i lejren, egentlig?" Han kunne ikke holde det tilbage mere. Han ville gerne vide, hvilken 'plads' drengen havde, hvis man kunne sige det sådan, "og mit navn er forresten Connor." tilføjede han hurtigt derefter.

// Beklager, kort svar, men har lige sat til dansk eksamen i fire timer xD

Darren smilte stadig, der var noget ved denne dreng... og så alligevel ikke, noget han ikke kunne forklare. Og det irreterede ham, virkelig.
Hvem var mon drengens gudeforælder? Han hældte mest til Apollon pågrund af hans guitarspil, men selvfølgelig havde børn af andre guder også lov til at spille god musik.
Drengen tog ordet og spurgte ham om noget, noget han faktisk ikke havde tænkt på. Hvor længe havde han egentlig været i denne lejr?
"Jeg tror... 3 år...", svarede han og så så på drengen igen."Hvad med dig?"
Han så rundt i amfiteatret, der var stadig ikke nogen ud over ham og drengen.
Igen tog drengen ordet, for denne gang at præsentere sig som Connor.
Connor... Niks, navnet sagde ham absolut intet.
"Darren, søn af Anthea.", sagde han og spurgte:"Hvem er din gudeforælder?"

//Jeg har selv ikke noget krea, så det går nok ^^'

Connor smilede lidt. Han trak sine hænder op og hvilede dem i sit skød. Han spekulerede på, om drengen bare ville blive stående eller om han egentlig ville sidde et eller andet sted. Han ville dog ikke spørge ham.
"Hm, lad mig se.. jeg har været her i nogen måneder," sagde han og trak lidt på skuldrene. Han så sig tænksom omkring, "fire-seks måneder må det snart være." Han nikkede. Han kunne ikke komme med et mere præcis svar. Fire-seks måneder måtte nok passe. Det kunne hverken være mindre eller mere.
Drengen hed Darren, og han var søn af Anthea. Hvem i alverden var hun? Han havde aldrig hørt om hende, hvis han skulle være ærlig. Burde han spørge? "Hvem er hun?" spurgte han stille. Han ville ikke lyde dum, men han vidste virkelig ikke hvem hun var. "Hvem min gudeforælder er? Apollon." Navnet fik ham til at smile.

3 år var egentlig lang tid, men det føltes langt fra sådan, måske var det en mindre udgave af lotus Hotel og Kasino? Hvis det var, ville han pakke sine ting med det samme og løbe hjem...
Connor, eller 'den spillende dreng' som Darren kaldte ham, havde været her i omkring et halvt år, måske mere.
Det var ikke meget, eller var det? Hvad var egentlig gennemsnittet for dem i lejren? Hvor længe havde de været der, sådan i det store hele?
Han vidste det ikke, han kendte knap nok nogen, påtrods af sine 3 lejrår.
Han kendte folk der havde været der i omkring to måneder og de havde allerede 120 venner og nok en hel masse beundrere, samt kærester.
Han så på Connor, og sukkede. Hvorfor vidste ingen hvem Anthea var? Hun var trods alt datter af Zeus, og man plejede da at vide noget om Zeus's børn, ikke?
"Anthea... Anthea, er varmens og lydens gudinde, hun er datter af Hestia og Zeus. Hun er mor til Iris, Regnbuens gudinde og Hehe, gudinden for ungdommelig skønhed.", han havde et helt foredrag om hende, men det orkede han simpelthen ikke at forklare lige nu.
Apollon var Connors far, præcis som Darren regnede med... Hvor var han dog god til at vide hvem andre var barn af, det var da helt vildt!