Tusmørket ~Benjamin

Sted: På stranden
Tid: Lige før tusmørke
Omgivelser: Stranden? xD
Vejr: Dejligt varmt og med en blid brise

Ashley lå endnu en gang på et håndklæde ude stranden. Hun sad og nød det begyndende tusmørke, det var hendes ynglings tid på dagen. Hun havde et par sorte short på sammen med en sort bikini overdel. Hendes hår var stadig lidt fugtigt af den svømmetur hun havde taget tidligere, men ellers var hun næsten hel tør. Hun strakte sig lidt inden hun satte sig op i en glidende bevægelse og så ud mod vest.

Tusmørket lagde sig over lejren og gjorde at den fik en mere dunkel udstråling. Men som sædvanlig, var Benjamin ligeglad. Han var ligeglad med vejret, med alt og alle, undtagen hans to søstre, der betød alt for ham. Hans søstre... Siden den bådulykke, hvor han var blevet frataget sine søtre og troede de var døde, havde han levet på børnehjem. Et børnehjem der hadede ham, af hele deres hjerte føltes det som om. Og så begyndte uhyrerne at angribe, han skændtes mere og mere med pædagogerne og til sidst stak han af. Ja, en otte-årig knægt løb væk fra det eneste sted der havde beholdt ham, hvor dum er man så? Så dum som Benjamin, der var virkelig klog af sin alder.
I 4 år var han på flugt, indtil han kom til lejren og ironisk nok stødte på Elena, hans storesøster, og derefter Christel, hans lillesøster. Hvis man da kan bruge ordene storesøster og lillesøster, på trillinger.
Måske...
Hans brune hår legede lidt med vinden, da han gik ned mod stranden. Han elskede stranden, det var måske, sammen med Halvblodsbakken, det eneste sted han gad at opholde sig. Og ja, måske også arenaen og...
Han lukkede øjnene og lyttede til bølgebruset fra havet, mrækede vinden og smilte. Det hele var så idyllisk, det hørte næsten ikke hjemme et sted som Halvblodslejren. Især ikke Halvblodslejren.

En dødelig aura lå omkring Ashley, som altid, dog var den efter hendes to små ture til Spanien blevet stærkere. På den første tur var hun sammen med Aydan, som hjalp hende med at hævne sig mod en mand der havde taget hendes bedste og eneste veninde fra sig i en alder af fem. Han havde voldtaget hende og druknet hende efter. Politiet havde aldrig fundet ham og nu stod de med et lig der var blevet halshugget og tortureret. Og Ashley havde personligt selv sørget for at mandens ånd var blevet sendt til Hades, hvor han ville blive straffet til evig tid.
Anden gang havde været med Jason, fordi Ashleys moster havde været på dødens rand på grund af kræft, de havde set hende falde om, og det var der Ashley havde fået endnu en lille gave af sin far. Endnu en evne, og hun hadede den. Hun blev mindet om den hver eneste gang hun mødte en andens blik, hende som altid havde værtsat øjenkontakt mens hun snakkede med andre. Hun kunne nu se andres mulige døds dato i deres blik. Dag, måned, år og tid på dagen. Ned til mindste detalje. Dette blev selvfølgelig ændret hvis vedkommende tog nye og andre valg, skæbnen ændrede sig jo hele tiden.
Hun sukkede og kørte en hånd gennem sit hår og så ud over stranden inden hun gav et sæt fra sig da en lille pige stemme ved hende. "Melanie!" udbrød hun forskrækket og skulede ondt af den lille gennemsigtige pige der netop var dukket op ved siden af hende. Pigen hvinede af grin og dansede derefter rundt om Ashley. Melanie havde kort, blondt hår og flotte, blå øjne. Hun var godt gennemsigtige, da det kun var hendes ånd der var til stede. Ashley kunne lidt efter ikke lade være med at le og grine over hendes opførelse. Hun havde ikke opdaget at hun ikke var alene endnu.