Er det ikke bare en dejlig dag? ~Dallas

Dallas klukkede muntert ved hendes udtalelse. Alle vidste at Artimis var noget for sig selv, og det gjorde han også. Han havde aldrig hørt andet fra mandlige søskende han havde, for alle hans brødre vidste ikke helt hvordan de skulle tage det, at deres egen mor ikke brød sig om mænd. Måske var det derfor at stort set alle Artimis' sønner var gennemgående flinke folk, specielt mod piger. Han havde aldrig hørt - end ikke en eneste gang - en bror tale nedladende til eller om en kvinde. Aldrig, og han tvivlede på at det nogensinde ville ske.
Dallas kiggede kort op i træernes kroner og sukkede så smilende. Han havde det altid fantastisk i skoven.