Brisen er dejlig.. - Annabeth.

af **Katherine** 21/3/2012, 02:11

S:: Søen.
T:: Eftermiddag.
O:: Græs, vand, det sædvandlige.
V:: Solen skinner, men det er et par enkelte skyer og en blid vind.
D:: Lørdag.
Å:: Forår.
P:: Ser her

Brisen blæste blidt gennem halvblodslejren. Det var en lun og dejlig brise. En pige ved søen syntes det i hvertfald. Hun sad ved kanten af den og nød det. Hendes ben var strækt og hendes hænder var solidt plantet bag hende. Hendes blik, som var gæt bag et par store solbriller, gled hen over søen. Et smil var plantet på hendes læber. Hendes navn var Katherine.
Katherine havde siddet der i længe. Hun havde ikke rigtigt noget at at give sig til. Hun havde ikke mødt særligt mange, påtrods af den tid hun havde boet der. Et lille suk forlod hendes læber. Hun manglede nogen at snakke med.

af **Annabeth** 21/3/2012, 14:10

Påklædning: http://www.polyvore.com/cgi/set?id=45789826

Annabeth kom gående ned mod søen. Hun kedede sig lidt idag. Det var jo Lørdag. Hun havde trænet næsten hele tiden i den foregående tid, og havde derfor haft lyst til at tage en dag fri fra træning idag. Hun kunne nu ellers godt lide at træne. Måske fordi hun altid vandt hendes kampe, meen.. Hun var jo trods alt også datter af Athene. Og det gjorde at det var meget svært for hende ikke at vinde sine kampe. Selvom det nu ikke var fordi hun havde noget imod altid at vinde over andre. Men hun så bare heller ikke den største grund til at træne hele tiden så. Og desuden gik kamp jo ligeså meget ud på at bruge kløgt og hjernen, som det gik ud på at bruge instinktet og kroppen. Hun var taget ned til søen fordi hun godt kunne lide vand. Det var altid så levende. Enten fordi der var ænder eller noget i, eller også fordi bølgerne bevægede sig livligt. Og det kunne Annabeth godt lide. Da hun kom hen til søen opdagede hun at der allerede var en pige der. Hun var meget smuk. Hun måtte næsten være en af Afrodite's døtre. Annabeth gik hen til hende. "Hey. Må jeg sætte mig her?" Hun så smilende på hende, men stadig med et spørgende udtryk i øjnene.

af **Katherine** 21/3/2012, 21:17

Katherine lagde sig ned da hun begyndte at få ondt i armene. Hun lukkede roligt øjnene og lod sin vejrtrækning blive dyb og tung. Det kunne sagtens ligne hun sov, men tværdigmod. Hun slappede bare af. Hun lyttede også. Det var noget hun automatisk gjorde. Hun lyttede til brisen der rev blidt i græsset, til vanden det lavede lyde og til naturens stilhed.
Katherine blev revet ud af sin døssige tilstand, af en kvindestemme. Hun åbnede sine øjne og satte sig op. Hun kiggede op på pigen. "Heys! Øhm.. Ja, selvfølgelig." Hun smilte til hende og løftede sine solbriller op så de holdte hendes hår tilbage. Hun strækte sig lidt og rykkede lidt på sig.. Hun kiggede på pigen. "Jeg hedder forresten Katherine," sagde hun med et venligt smil.

//Sorry min krea er ikke så god ^^'

af **Annabeth** 22/3/2012, 18:31

Annabeth smilte stort til pigen. Så satte hun også sine solbriller op i håret, så hendes pandehår blev holdt tilbage og ikke faldt ned i æjnene på hende. Hun satte sig ned ved siden af pigen og rakte hende sin hånd. "Hey Katherine. Annabeth. Annabeth Silverblade. Jeg er ret ny her i lejren. Datter af Athene." Hun smilte venligt til hende og ventede på at Katherine tog hendes hånd. Hun virkede nu meget sød. Og så var hun altså virkelig smuk. Det var tydeligt for enhver - i hvert fald for dem der kendte til de græske guder - at hun måtte være en af Afrodite's døtre.

//Heller ikk min

af **Katherine** 16/6/2012, 22:21

Katherine smilte venligt og imødkommende til den nyankommende pige, Annabeth. Hun så på hendes hånd og tog den. Hun blev lige overrasket over præsentationen, men blev enig med sig selv om at hun nok heller måtte give hende lidt alla den samme præsentation. "Katherine Taylor Pierce Manganella Lucia Hopeless, Datter af Afrodite," sagde hun ud i en køre. Der var ingen vejrtrækninger mellem hendes navn og hvem hun var datter af. Lidt efter fortsatter hun, bare et andet sted. "Velkommen til så." Hun sendte Annabeth et venligt smil.

//Det er helt galt :/

af **Annabeth** 16/6/2012, 23:09

Annabeth smilte venligt og lo så lidt. Wow. Og hende som ellers syntes at sit eget navn var langt. Men nu virkede det jo næsten som ingenting i forhold til Katherine's. Annabeth Daddario Chase Silverblade. Katherine Taylor Pierce Manganella Lucia Hopeless. Der var en del forskel.. Hopeless. Det fik Annabeth til at tænke på at tingene så ofte havde virket uoverkommelige og håbløse. Men hun stod endnu oprejst, så helt galt havde det da ikke gået. På trods af at hun kunne tælle til de gode ting i hendes liv på én hånd. Det var hun da i hvert fald ret sikker på. "Afrodite. Det tænkte jeg nok. Hendes døtre har det jo med at være utroligt smukke." Hun smilte venligt. Det var helt klart en kompliment. Så nikkede hun taknemmeligt. "Mange tak. Hvor længe har du så været her i lejren?" Hun så spørgende på hende, med et venligt smil på læben.

//Lidt mere.. ^^'

af **Katherine** 21/6/2012, 14:59

Katherine slap forholdsvis hurtigt Annabeths hånd igen, da hun ikke vil have mere besvær ved at holde infomationen ud af hovedet end højst nødvendigt. Hun så mod søen og lyttede til det der blev sagt til hende. Hun kunne ikke lade være at smile. "Mener du det?" sagde hun og kiggede på Annabeth. Hendes smil var roligt og udstållede en blanding af glæde og venlighed. "Det kommer bag på mig hver gang jeg får det fortalt, for... Det er ikke det jeg ser i spejlet når jeg kigger," sagde hun roligt med et let skuldertræk. Hun lod sit blik glide rundt omkring dem, hvorefter at det igen landede på Annabeth. Hun nikkede. "Det var da så lidt." Hun trak tiden lidt, som om hun talte. Hendes ene hånd søgte op mod ene halskæde hun havde gemt under hendes bluse. Hun mærkede på perlerne. "To år," sagde hun efter et godt stykke tid. Hun lod igen hånden falde og lod den komme tilbage på den samme plads som før. Det virkede som om hendes arm aldrig havde flyttet sig i hendes tavs øjeblik.

//Der var også liiidt mere ^^'

af **Annabeth** 21/6/2012, 15:28

Annabeth rynkede lidt på panden da hun slap hendes hånd ret hurtigt igen. "Særlig evne?" Hun havde mødt flere i lejren der kunne noget specielt når de rørte ved folk. Så det kunne jo meget vel være at det var det samme i Katherine's tilfælde. Så nikkede hun. "Ja helt bestemt! Du er skam utrolig smuk, Katherine. Men selvfølgelig ser man næsten aldrig sig selv som andre gør.." Hun smilte venligt. Hendes stemme lød meget overbevisende og forsikrede hende om at hun skam var smuk. Meget smuk. Hun smilte bare venligt da hun sagde: 'Det var da så lidt'. Hun så Katherine's hånd søge op mod noget der hang indenunder hendes bluse. Hun regnede hurtigt ud at det måtte være den halskæde alle lejrdeltagerne gik rundt med. Den der viste hvor længe de havde opholdt sig her i lejren. Man fik tildelt en ny perle hver år. På den perle var der så malet et motiv af det lejrudvalget havde bestemt sig for var den vigtigste begivenhed det år. Det kunne f. eks. være en masse flammer, hvis nu der havde været ildebrand i hele lejren. F. eks.. Hun nikkede. "Det var ret længe.. Nyder du så at være her i lejren?" Hun så en anelse spørgende på hende.

//Det går da også bare bedre og bedre

af **Katherine** 6/9/2013, 15:04

Kath nikkede stille. "Jah. Jeg har evnen til at samle information om en person, ved for eksempel et håndtryk." Hun tøvede lidt, men skyndte sig hurtigt videre. "Men jeg kan godt ignorerer det i nogle sekunder, men derefter vælter det bare ind over mig." Hun sad lidt og kiggede på Annabeth for at se om hendes reaktion på den oplysning.
En lille latter undslap fra hendes læber. Annabeth var så overbevisende i det hun sagde, så hun nikkede. "Jamen i såfald tak. Jeg må bare erkende at jeg har et smukt ydre som min mor." Hun trak på let på skulderne, som om at være smuk ikke var noget vigtigt.
Hun nikkede lidt og smilede venligt. "Ja, det kan man godt sige. Her er mere roligt end uden for lejren, så ja. Jeg nyder at være her. Og oven i føler jeg mig normal, for vi er jo i blandt en masse andre børn af guderne." Hun vendte blikket mod søen og mindes kort at hun ingen havde udenfor lejren, for hendes for var gået bort, på grund af hende. Hun slog tanken ud af hovedet, inden den fik påvirket hendes humør. Hun kiggede derfor Annabeth igen. "Hvordan har du det så med at være her?" Spørgsmålet kom til hende, som en inspiration af det hun selv var blevet spurgt om.

af Sponsoreret inhold

Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.

Sv: Brisen er dejlig.. - Annabeth.