Arrrgh! Guder og Gudinder. Kan de ikke holde deres små kampe for dem selv?! Hvorfor skal deres børn lide under dem? - Jamie xD

Jamie kom slæbende med sit store, hvide håndklæde. Hun slog sig ned i sandet. Hun havde været ude og træne. Løbe lidt rundt, lidt sværdkamp og været ude i staldene. Selvom hendes far var Poseidon og hestene 'tilhørte' ham, så var hun skrækslagen for dem. Hun brød sig ikke om dem. Selv ikke hvis de havde vinger og kaldte sig selv for pegasusser. De var stadig lige så skræmmende at se på. Specielt, når de begyndte at tale med én.
Hun satte sig i skrædderstilling og kiggede udover havet. Hun kiggede ned af sig selv og havde heldigvis husket, at tage sin nye mørkeblå bikini på. Det ville være dumt, hvis hun var kommet af sted i T-shirt og shorts, selvom hun ellers havde husket sig selv på, at hun ville ud og svømme og derfor nok måtte tage en bikini på.
Hun rejste sig op og bevægede sig ud i vandet. Hun lukkede øjnene i, i et kort øjeblik, inden hun åbnede dem op igen og satte sig ned. Vandet gik hende til skuldrene. Hun kiggede smilende ned i vandet. Selvom hun sad så langt inde ved vandkanten, så kunne hun få øje på et par fisk. Hun lukkede atter øjnene i og lod dem være lukket i et godt stykke tid endnu.

Jamie sad i sin egen verden. Hun havde intet imod at sidde i åben hav og så med lukkede øjne. Hun kunne ikke føle, hvis der kom nogen tæt på hende - eller, det kunne mange mennesker jo, så det kunne hun vel også lidt, men ikke på dén måde. Hun åbnede langsomt øjnene op og bemærkede en pige, der ikke var så langt væk fra hende. Det var nok hende, pigen havde talt til.
"Jo da, bare slå dig ned." sagde hun og smilede skævt til pigen. Hun ejede jo ikke havet, men hun kunne nu godt følge hende. Spørge om tilladelse til, at slå sig ned på strandbunden ved siden af en fremmede, var bedre end hvis, man bare satte sig eller slog den anden person ned. Det havde pigen heldigvis ikke gjort. Hun lignede en, der ville kunne acceptere, hvis hun bare ville være alene.
Hun kiggede på pigen. Hun kunne ikke helt bedømme, hvem pigens gudeforælder var. Hun var elendig til, at gætte sådan noget og hvis ikke pigen sagde det, så kunne hun slet ikke gætte det. Selv ikke, hvis det var fuldkommen åbenlyst. En dum ting, hun måtte øve sig lidt på. Det havde hun også fået at vide.
"Mit navn er Jamie. Jamie Zoe Fallon." præsenterede hun sig og rakte sin hånd frem. Hånden var tør. Som om den slet ikke havde været under vandet i omkring fem-ti minutter. Den var blød, men slet ikke fugtig på nogen måde. Hun smilede venligt til pigen.

Jamie smilede venligt til hende og gav hendes hånd et klem. Hun gav lidt efter slip om hendes hånd. Hun var meget taknemmelig for, at pigen havde spurgt før, det var hun altså. Hun havde intet imod at sige fra og sådan. Ikke mere alligevel. Engang, så turde hun aldrig at sige nej, men det havde hun lært og nu var hun rigtig god til det. Desuden, så havde hun fundet ud af, det ikke hjalp noget at alligevel, at gemme på alle sine nej'er. Det fik man intet ud af i livet.
Hun trak sine ben op under sig under vandet. Hun slog armene om dem. Hun kiggede udover havet, inden hun kiggede på pigen, der hed Annabeth, igen. Hun nikkede lidt og smilede, idet hun nævnte sin gudeforælder navn. Athene? Annabeth var datter af Gudinden, Athene, og hun var selv datter af Guden, Poseidon.
"Min far er Poseidon," sagde hun lidt efter og anede egentlig ikke helt, hvordan hun skulle reagere på det hele. Hun havde intet imod Athene børnene, hun havde måske bare en eller tre fordomme om dem. Hun havde godt hørt nogle af sine søskende, der havde bagtalt nogen Athene børn. Hun anede ikke, om de havde om Annabeth. Det var ikke en rar følelse at tænke på, hvis de havde gjort det. Men derimod, havde hun aldrig selv været med til det.