*Suk* Hvorfor skal alt også være så besværligt? - Caroline xD

Caroline trådte igennem skoven. Hun var ikke nået særlig langt, men det gjorde heller ikke så meget. Hun ville jo heller ikke helt ind i skoven og hun skulle slet ikke helt ned til stranden. Hun ville bare lige gå lidt rundt i skoven og kigge lidt. Hun nød at være lidt alene. Der var ikke så mange børn af Hera, men alligevel. Der var tonsvis af Halvguder af andre Guder og Gudinder, og de kunne af og til tage livet af hende. Hun var ikke van til så store selskaber, som hun nogen gange hang ud i.
Hun begravede sine hænder i lommerne på cowboy jeansene, som hun havde på. Udover det, så havde hun en alt for stor, hvid hættetrøje på, hvor ærmerne var strøget op. Derudover, så et par sorte Converse sko. Dem gik hun næsten altid med. Converse eller ballerinasko. Det kom lidt an på vejret og hendes humør. Men lige den dag, havde hun valgt at tage Converse skoene på. Hun måtte snart anskaffe sig et par nye. De var ved at være godt slidte og snørebåndende var i hvert fald ikke hvide mere.
Hun stoppede op og slog sig ned på en træstamme, der lå lidt ned. Hun lagde sig ned mod ryggen opad den høje del. Hun bøjede sine knæ, så hun bedre kunne holde balancen. Hun hvilede sine hænder på sin mave og kiggede op mod trækronerne. Hun kunne ikke rigtig se himlen pga. træerne, men det var også lige meget. Hun fik i det mindste ikke sol i øjnene.

Caroline lagde en arm henover sine øjne. Hun var en smule træt, da hun ikke havde fået verdens bedste søvn den nat. Hun lukkede sine øjne i og bed sig lidt i sin underlæbe. Hvis hun ikke havde sovet, hvad lavede hun så ude i skoven? Ja, det vidste hun heller ikke. Hun havde nok bare brug for en lille gåtur, så hun måske kunne vågne lidt op. Men hvad nu hvis et uhyre kom farende ud mellem træerne mod hende? Så ville hun ikke have en chance, pga. hun bare lå der og næsten halvsov. Heldigvis, så kom uhyrerne næsten altid kun frem, når det var nat, og det var derfor, at Halvguderne skulle holde sig i sine hytter, når natten faldt på. Det var en regel i lejren.
Hun fjernede armen og kom op at sidde. Hun sad ikke specielt godt på den træstamme, men hun kunne da sidde der. Hun bøjede sig lidt forover og så tilbage igen for, at strække sig lidt, da det havde gjort lidt ondt i ryggen at ligge på stammen. Hun kiggede rundt. Gad vide hvor mange Halvguder der var i skoven på det tidspunkt? Det anede hun jo ikke noget om, og hun ville nok heller ikke finde ud af det.
Hun slyngede benene ned på skovbunden og kom på benene. Hun rettede lidt på sit tøj og sit mørke hår, der hang bølget ned af hendes ryg og med det lange pandehår foran øjnene. Hun smilede lidt. Hun begravede atter sine hænder i sine lommer og begyndte at gå. Hun ville prøve at kigge sig lidt omkring og måske finde en, hun kunne tale med, så kunne personen måske hjælpe hende med at holde sig vågen.