Hades børn ~André

Påklædning: Sort jakke, sort skjorte, mørke blå jeans og sorte converse.

Hytten lå lige der henne. Hans gamle hytte, den hytte han havde boet i indtil han blev tolv og stak af for at finde sin far. Nu var han så blevet træt af at være hos sin far, så han var stukket af derfra, og var nu i lejren igen. Det var rart at være tilbage mente han.
Denne 'han' var André. Han stod lidt væk fra hytten for Hades' børn, da han så en pige i mørket. Jo det var helt klart en pige, og hun var på vej hen imod ham.
Han stod i skyggen af en masse træer, så det var klart at hun ikke så ham. Han ventede til at hun stødte ind i ham, før han sagde noget.
"Jamen godaften, eller godnat, unge frøken... Hvad lave De dog her, uden for Hades' børns hytte?" spurgte han og lød, både højtidelig og venlig, men samtidig også som en man skulle passe på. Hans stemme havde en charmerende undertone, en undertone han altid havde haft og han benyttede sig tit af den. Men hvem var denne pige der var løbet ind i ham? Var hun hans lillesøster? Eller havde hun en affære med en af hans brødre? Han længtes efter at vide det. Det kunne være sjovt at ødelægge nogle forhold

Alma før let tilbage og så på fyren. "Godaften," Sagde hun så roligt og så på ham, hendes stemme var ganske neutral. "Jeg havde skam bare brug for luft," Hun så roligt på ham og så lagde hun sit hoved let på skrå og så roligt på ham. Hun kunne tydeligt se at han var ældre end hende, nogle år så det ud som om, hun var jo kun femten selv. "Og Dem selv?" Spurgte hun roligt og lettere nysgerrigt, mens hendes mørkerøde blik var bundløst og neutralt.

//Ikke særlig meget krea, og ingen farve, da jeg er smuttet på iPhone.

André så på hende med et nysgerrigt men mystisk blik. Nå, så hun var hans halv lille søster? Interessant. Han kiggede indgående på hende og overvejede lidt om han skulle fortælle hende sandheden, eller stikke hende en eller anden løgn. Hun var jo den første han havde mødt nu her, og han var jo ikke officielt en del af lejren endnu.
Han trådte et skridt nærmere hende så lyset fra månen ramte hans ansigt, så hun kunne se ham. Han kiggede op og ned af hende og nikkede anerkendende.
"Hvad jeg laver herude? Jeg er brudt ind i lejren og håbede på jeg kunne sove i min gamle hytte, hytten til alle Hades' børn, da jeg er en af hans" Han sagde det lige som det var, og regnede nok med at hun ikke ville tro på hvad det var han sagde, men det var nu sandheden.. Denne ene gang

André kiggede indgående på hende, hun viste ingen følelser, men han var sikker på at hun ikke var kold som sten. Han havde på fornemmelsen, at det var hendes måde at håndtere ting på, ved at lade som ingenting.
André trådte et skridt nærmere hende og lagde sit hoved på skrå, hun var ikke så nem at læse, men heller ikke umulig.
Spørgsmålet kom bag på ham, syntes hun virkelig der var så mange igen? Havde hun prøvet og se hvor mange der enlig boede i lejren, og hvor mange der enlig var halvsøskende? Et eller andet sted, selvom de ikke var direkte halvsøskende, var næsten alle jo i familie med hinanden her, da de guder virkelig havde nogle underlige affærer.
"Hvor mange børn han har, ved jeg ikke. Men du får det til at lyde som om han har enormt mange" André lo, han vidste godt at Hades havde børn, men også at han ikke havde lige så mange som andre guder, da de tre øverste guder, sjældent kom til jorden og fik børn, taget i betragtning af hvor tit andre guder gjorde det.

André undrede sig lidt over hvorfor hun snakkede som om det var noget højtideligt eller gammeldags noget. Helt ærligt, hvem sagde 'fader' nu til dags? Han rystede mentalt på hovedet og så ned på pigen, som han enlig stadig ikke kendte navnet på.
Han trak på skuldrene, hvad ragede det ham hvad hans far gik og lavede? Han måtte jo alligevel ikke blive hos moren når hun havde født, så det var nok ikke fordi de fleste af hans børn havde et lige så personligt forhold til ham som André havde. Han havde trods alt boet hos ham i fem år.
"Tja, hvad skal jeg sige? En hver mand har sine lyster?" Han lo efter han havde sagt det, deres far var som han var, og han kunne skam være temmelig munter nogle gange. "Har jeg så en bror eller en søster mere? Og hvad hedder personen?" han lagde hovedet på skrå og lød oprigtig nysgerrig.