New girl at house - Åbent for alle

Tid: 14:30
Sted: Apollon-hytten
Omgivelser: Senge, halvsøskende
Vejr: Meget sommerligt og rart
Dag: Onsdag
Årstid: Sommer
Påklædning: En guldfarvet bluse, brune shorts og sandaler og løst hår

Emily sad i sin seng og læste. Hun forsøgte i hvert fald, men en tanke blev ved med at trænge ind i hendes sind; hvad hvis hun ikke hørte til her? Lige siden hun kom, var hun blevet stadig mere alene; hun snakkede ikke med sine egne halvsøskende, og hendes satyr havde for travlt til at være sammen med hende. Hun have i perioder overvejet at forlade lejren, men hun kunne ikke finde tilbage til New York alene; hun kunne knap nok finde en busstation inde i byen. Hvor ville hun dog ønske, at nogen ville komme hen og snakke med hende.

påklædning: en let trøje, og shjorts.

Jason kom ind i Apollon-hytten, da han var søn af Artemis var Apollons børn hans fætre og kusiner, Han så sig om, opdagede en pige der sad alene, han gik hen mod hende og satte sig ned ved siden af hende "Hej" sagde han lidt lavt og så på sine fætre og kusiner. Han havde aldrig været god til det med at præssentere sig, han var jo vokset op på gaden, eller sådan, flygtede da han var fem, han så på hende med et skævt smil. "er det okay, jeg allerede har sat mig ned?" spurgte han så med et lidt mere skævt smil. Jason betragtede hende lidt, studerede hende "du må være ny" sagde han så, da han ikke syntes at have set hende før. Han smilede til hende, kunne se hun følte sig ensom, sådan havde han haft det før han kom til lejren.

Hvorfor Marius, søn af Afrodite, var på vej hen mod Apollon hytten havde han ingen anelse om. Måske fordi han havde fået nok af hans søstres, nemlig søstres skænderier om hvem der havde taget hvis masacara og eyeliner. Hvorfor var det at han var forbandet med at være den eneste søn, og dermed den eneste med lidt hjerne, af Afrodite? Hvorfor?
Han kunne allerede herfra, flere meter væk fra hytten, høre musikken. Han elskede musikken, den var så beroligende. Også selvom at der her blev spillet flere forskellige musikinstrumenter, der slet ikke fulgte den samme rytme.
Men hellere høre på skodmusik end at skulle høre på hans søstres unødvendige brok:'Åh nej, mine øjenbryn er en halv millimeter for tykker. Katastrofe, vi kan alle ligeså godt slå ps ihjel, jorden går under!' eller for den sags skyld deres egne gudstjenester til deres teenageguder One Direction. Hvor han dog ikke kunne lide de drenge. Men guderne nåde og trøste ham, hvis han fortalte at han ikke kunne lide dem og at de bare var fem piger forklædt som drenge. Han ville være død. Og de ville sikkert slå ham ihjel igen, hvis han fortalte han havde skrevet til de fem drenge på Twitter at han i to år havde troet de var piger.
Solen der skinnede, fik Apollon hytten til at stråle som guld. Han smilte skævt og bankede sådan lidt halv diskret og halv dovent på døren og gik ind. Inde i hytten, var der som han havde forudset, en hel masse der spillede. Adrian, Connor, Mitchel... Ja, det var en hel masse.
Han lod blikket køre igennem hytten og fik øje på en pige, der sikkert ligesom alle andre med undtagelse af en, var ældre end ham. Faktisk var der kun én der var yngre end ham, den fem-årige datter af Ares, Summer.
Han gik hen til hende, og stoppede lidt før han nåede hende. Akavet... hun havde allerede besøg. Han kunne synke i jorden.

Emily kiggede forvirret op fra sin bog og så en dreng sidde på hendes seng. "Hej, det gør ikke noget og ja" sagde hun forvirret som hastige svar på drengens spørgsmål. Lidt væk stod en anden dreng, og lignede en der var ved at besvime af skam. "Kom bare nærmere" sagde Emily smilende til ham. "Vi bider ikke. Eller jeg gør i det mindste ikke". Hun smilede skævt til den anden dreng for at markere sin joke. "Jeg hedder Emily" sagde hun og rakte en hånd frem til hver dreng. "Jeg synes da ikke, at I ligner mig så meget? Er I børn af nogle af de andre guder?

Jason Så på hende og smilede lidt skævt, han betragtede hende stadig med et lettere nysgerrigt blik og lagde hovedet på skrå mens han lyttede til hende ”dejligt, for jeg sidder lige så godt” sagde bare og smilede sit skæve smil. Han lyttede til hendes svar og grinte en smule. Jason vendte blikket da han opdagede hvor Emelie kiggede hen, han smilede til drengen og lagde hovedet lettere på skrå ”Jeg bider heller ikke, ikke så hårdt i hvert fald” sagde han og det dyriske i ham var tydelig da han grinte og smilede ”jeg bider ikke uden grund i hver fald” sagde han så og så alvorligt på dem begge to. ”mit navn er Jason Anthony Stark” sagde han og lagde hovedet på skrå og smilede til dem og rakte hånden til Emilie efter han havde trykket den rakte han sin hånd til den anden dreng. ”Det skulle vi helst ikke Emilie.. Selvom jeg er din fætter… Jeg er søn Af Artemis jagtens gudinde” sagde han og smilede til hende.

Han holdt kort blikket på de andre børn af Apollon, der var ikke særlig mange, der lavede andet end at spille musik. Selvfølgelig emd undtagelse af Nuka, der sad med en pil på buestrengen, parat til at skyde alle, der flyttede lidt på rodet på gulvet, sønder og sammen. Hun var så let at irritere, og det var derfor det var så sjovt at irritere hende. Han vendte opmærksomheden mod pigen på sengen, med bogen, der var i en samtale med en anden drenge. En ældre dreng.
Han havde på et tidspunkt haft lyst til at krybe i et musehul, pågrund af skam eller hvad man nu ville kalde det, nu ville han bare gerne se hvordan mus boede. Yup, han havde en random tankegang.
Han hævede det ene øjenbryn af det hun sagde, han elskede at han kunne det, var det en joke? I såfald var det en meget dårlig joke.
Han smilte skævt, det var da altid godt at vide at hun ikke bed og den anden ikke bed særlig hårdt. Selvom Marius nok ville foretrække at drengen holdte sin trang til at bide lidt i skak. Og dette dyriske blik, det var altså nu lidt skræmmende.
Han tog den hånd, pigen, Emelie rakte ud mod ham og tog også den hånd dyre-drengen, der åbenbart hed Jason, rakte ham.
"Marius,"sagde han, enekelt og simpelt.
Han kiggede på Emelie, og rystede på hovedet, med et skævt smil.
"Nej, eftersom at jeg er laangt ude i familien skulle jeg da overhovedet ikke ligne dig,"og tilføjede tænkende, og da jeg er jo heller ikke en pige,"jeg er søn af Afrodite."
Altså, var han Emelies fars halvbrors hustrus søn og Jasons mor halvbrors hustrus søn. Forvirrende...

"Vent nu lige" sagde Emelie. "Du er et af Afrodites børn". Hun nikkede mod Marius. "Og du" (hun vendte opmærksomheden mod Jason) "er søn af Artemis". Hun kom til at udstøde et latterfnys. "Jeg havde godt nok ikke forventet at møde jer i Apollons hytte". Tænk at de to, det er lykkedes hende at blive venner med, var fra to helt andre hytter. "Er det ikke i aften der er flagerobring?"