Why do we always have to fight each other like this?! ~ Ventor

Sted ~ Arenaen..
Tid ~ Omkring kl. 12.
Omgivelser ~ Halvguder, træningsudstyr osv.
Vejr ~ Rimelig køligt, egentlig.
Påklædning ~ Mørkeblå jeans, en top med en grå hættetrøje udenover. Sorte converse.

Lucy sad på en bænk inde i Arenaen og kiggede forsigtigt på alle de folk der kæmpede. Eller.. Det ville jo så egentlig sige, alle de Halvguder der kæmpede. Hun hadede egentlig at se folk kæmpe. Hun hadede i det hele taget generelt bare alt form for vold. Men Chiron havde taget hende med herhen fordi han mente at hun var nødt til at lære at slå fra sig. Selvom det skam var det allersidste hun havde lyst til..! Hvorfor var det lige at hun skulle lære at slå på folk? At dræbe folk? Det ville hun altså ikke! Hun hadede vold! Og allermest hadede hun at skulle være voldelig. Det var bare ikke særlig fedt! Hun ville ikke være tvunget til at skulle slå folk ihjel. Heller ikke selvom det var uhyrer. Hun kiggede lidt anstrengt på en Halvgud der tævede løs på en stråmand med sit sværd. Det var jo ligefrem grusomt! Hun kiggede væk og så i stedet ned på sine fødder. Hun havde virkelig ikke lyst til at se på dette mere. Og endnu mindre havde hun lyst til at lære at opføre sig så grusomt! Hun gøs lidt. Både fordi hun ikke havde lyst til at lære det, og fordi det altså var en smule koldt. Hun trak hætten over hovedet og varmede sine arme med hænderne. Det gjorde hun ved at gnubbe dem frem og tilbage. Men hun frøs stadig en smule.

Ventor nærmede sig arenaen, mens han tanker var efter aften før han var kommet, men hans blik blev fanget af en lille pige som sad og rytede, han kunne ikke acceptere at nogle skulle fryse eller ryste pga kulden, mens han nærmede sig i sine sorte militær støvler, og løse camuflagde bukser og en sort T-shirt med en åben trøje varm løs trøje, da kulden var en del af natten som i hans øjne elskede, men pigen så ud til ikke at kunne li det..
han nærmede sig hende og tog sin trøje af hvor efter han lagde den over hendes ryg og hen over hende for at sikre hun ikke frøs, mens han satte sig ved siden af dem og kiggede på folk som sloges og blikket blev forsat på dem uden at skænke pigen et ord lod han blikket let på hende ''tro ikke dette betyder jeg kan li dig, blot at jeg ikke acceptere at du frøser og giver hades muligheden for at tag dig eller give dig en forkølse.'' han lod blikket igen mod folk og sukkede roligt mens han lagde sine hænder på sine knæ og kiggede på folk som desperat huggede i trænnings dukken, og i hans øjne var det blot amatøre uden trænning, uden viden om at ned slagte sin første modstander, men alle har vel deres fortide, og mulighed for at kunne komme ind i lejren..