Please don't be too hard on me, I don't know how to fight ~Harley

Sted: Arenaen
Tid: Midt på dagen
Omgivelser: Folk der træner
Vejr: Vindstille og skyet, perfekt træningsvejr.
Påklædning: Den typiske rustning. Plus et spyd og et skjold

Lissette havde aldrig set så mange unge der kæmpede på én gang! Det var helt utroligt, det var et forunderligt syn og hun kunne mærke at det værkede i alle hendes lemmer for at komme ud i blandt dem og hun blev fuld af den følelse hun altid fik når hun sloges med sine to ældre brødre. Det var en vidunderlig følelse, men der var nogle andre ting der også fyldte hendes hoved. Hun havde været i våben kammeret og havde fået at vide, at hun ikke måtte røre nogen våben, kun dem der kaldte på hende, og i starten havde hun tænkt, at de måtte være skøre i bolden, men alligevel, da hun var kommet derind var hun straks gået over til spydene og valgt et smukt spyd, nok lidt højere end hende selv og derefter gået over og fundet et skjold, der gik fra hendes fødder til hendes liv og var utrolig let selvom det så tungt ud. Og så føltes det som om hun altid havde båret rundt på netop de våben, og det var det hun synes var så mærkeligt!
Nå, men nu stod hun i udkanten af arenaen og bed sig ned i underlæben uden rigtig at vide hvad hun skulle gøre. Hun havde jo ingen rigtige erfaringer indenfor kamp eller strategi.

Påklædning: Outfit (click) + tyk læder brunje og beskyttelse på arme og skinneben af læder

Harley skyndte sig rundt i hytte 7. Om livet havde hun sit sværd, men hun kunne ikke finde hverken sin bue eller sine pile, hendes foretrukne våben. Selvom det var i arenaen hun skulle være, ville hun gerne have det med. Med et lettet suk fandt hun begge under en tøj bunke ved sin seng. Rodet var blevet bedre, men der var stadig en del. Det måtte hun ryde op senere.. Hun var efterhånden ved at være en smule sent på den.
Med både pil og pilekogger på ryggen, løb hun ud af hytten og mod arenaen. På vejen derhen satte hun det lyse hår op i en knold. Så ville det ikke være i vejen - og så risikerede hun heller ikke, at en eller anden kappede det af med sit sværd..
Som hun nærmede sig arenaen blev hun mere nervøs. Det var den første time hun skulle give. En halvgud var ankommet til lejren, og Chiron havde ment, at hun var mand for denne opgave. Hun kunne ikke have sagt nej. Og hun glædede sig vel også.. Men hvis det stod mellem dette og en tur på bueskydningsbanen, var hun ikke i tvivl om, hvad hun ville vælge.
Lettere forpustet ankom hun i arenaen. Kort så hun sig omkring, før hun spottede sin "elev". Det var ikke så svært. Faktisk var eleven den eneste, som ikke for rundt fuldstændig opslugt af en kamp. Med et skævt smil gik hun hen til hende. "Hey there!", hun løftede hånden til hilsen. "Jeg er Harley Forester, datter af Apollon, og din træner i dag", hun rakte hånden frem mod pigen, ventede på at hun skulle trykke den.

Lissette havde fået at vide, af ham der Chiron, som var en kentaur! Hun kunne stadig ikke helt fatte det, men hun havde i hvert fald fået at vide at hun skulle vente ved sæderne indtil en pige ved navn Harley kom over til hende, og at hun skulle undervise hende den dag. En slags privat time, ikke at hun selv havde noget imod det, hun var bare en anelse bange for at blive fuldstændig trynet ud foran alle andre.
Hun løftede de blå øjne væk fra arenaen og så over imod stemmen der vist kaldte på hende, og hun gengældte venligt pigens smil og grinede lidt. "Hey, Harley, det er da hyggeligt at møde dig," sagde hun idet hun skiftede spydet over i den anden hånd så hun holdte båge spyd og skjold i venstre hånd inden hun tog den anden piges hånd med et lille grin. Hun trykkede den blidt imens hun sagde; "Og jeg er Lissette McLander, datter af Zeus, som du sikkert allerede ved." Hun smilede lidt skævt og en anelse usikkert til Harley og bed sig let i underlæben. "Nåh, men hvordan foregår det her så?" spurgte hun så og så nysgerrigt på Harley og grinede lidt. "For jeg er helt blank." Hun indrømmede det gerne.