It's beautiful, don't you think? - Cherrie :-)

af **Alyssa** 5/9/2012, 22:03

Sted ¤ Lejrbålet
Tid ¤ Om aftenen
Omgivelser ¤ Kun Alyssa selv
Vejr ¤ Det er mørkt og lunt i vejret
Påklædning ¤ Klik liiige her!

Det var en dejlig aften. Man kunne se stjernerne stå højt på himlen, og vejret var dejlig lunt. Ikke for varmt, ikke for kold. Lige tilpas. Og Alyssa sad på en træstub ude foran lejrbålet. Lige nu, var hun den eneste her. Der havde været et kærestepar her, lige før.. Men de var gået nu.. Og det passede hende sådan set helt fint. Så havde hun da i hvert fald lidt tid til at tænke.. Og det kunne hun vel altid bruge lidt tid til. Men hvem kunne egentlig ikke det?? Alle havde vel noget de kunne tænke lidt over..
Alyssa var.. Anderledes. Hun var overhovedet ikke som alle andre. Det havde hun aldrig været. Hun havde sin helt egen stil, og hun var meget speciel. Hun var helt klart sød. Sød og sjov. Men hun havde altid haft en lidt speciel stil. Og personlighed. Hun var vel en smule mærkelig. Men hun havde altid ment, at det var kedeligt at være normal. Så hun tog sig egentlig ikke af hvad andre folk sagde om hende. Det var deres problem. Og ja. Hun kunne vidst også godt være lidt af en bitch nogle gange. Men som regel var hu utrolig sød. Og typen der ville have en masse venner, hvis ikke lige det var fordi hun var så anderledes. Og fordi hun ofte trak sig væk, inden folk havde lært hende ordenligt at kende. Men måske ville det blive noget andet, her i Halvblodslejren? Hun kunne vel kun håbe..

af **Cherrie** 11/12/2012, 12:08

Fandens lejr. Fandens glade halvguder. Fandens liv. Hun hadede alle, dem der troede livet var perfekt og ikke indebar nogen form for smerte. De, der ingenting havde mærket til smerte. Sådan havde hun troet, de fleste havde det med livet, da hun kom til lejren, ligesom dem på hendes skole. Hun tog fejl. De fleste havde faktisk haft det hårdt, meget hårdere end hende selv. Hun ville aldrig indrømme det, aldrig sige at hun havde det sådan. Men det havde hun, ingen ville bare vide det. Det var der to grunde til; Hun ville aldrig indrømme, at hun havde taget fejl og hun havde ingen at sige det til. Hun snoede sin elastik om hendes opsatte hår og kiggede rundt på de smilende halvguder. Hun kunne pege et par stykker ud, som hun vidste havde haft en dårlig barndom, men som ikke havde ladet det ødelægge dem. De var stærke. I forhold til Cherrie. I forhold til hvad Cherrie havde troet hun var, prøvet at overbevise alle om. De havde sikkert aldrig rørt en eneste pille eller en eneste cigaret i sit liv, aldrig sat en facade op, for at overbevise alle om at de var glade og alt var godt. Eller i Cherries tilfælde, at de ikke skulle blande sig. Eller bare tænke på at have ondt af hende, det fik man ikke lov til. Cherrie havde ikke brug for andres medlidenhed og trøstende ord, de fik hende til at føle sig svag. Og hvis, der var noget hun hadede var det, at fremstå som svag.

It's beautiful, don't you think? - Cherrie :-)

It's beautiful, don't you think? - Cherrie :-)

Sv: It's beautiful, don't you think? - Cherrie :-)