"Mor, se hvad jeg har fået" - André <3

Tid: ca. 12.30
Sted: Flyet på vej til Grækenland.
Omgivelser: Andre passagerer, skyer, trængt plads og en lækker halvgud ved min side.
Vejr: Koldt i flyet --> men relativt varmt i Grækenland.
Årstid: Efterår
Påklædning:
Klik her!

Skrig og råb lød fra alle sider. Der var kaos omkring ham og han kunne hverken kende forskel på op eller ned. Flyet rungede og vendte med snuden direkte nedad. Theodor kiggede ud af vinduet og kunne se flammerne danse på vingen. Der var gået ild i motoren. Han var bange og holdte godt fast i det han troede var Andrés hånd. Han kiggede ned på hånden og derefter op på André, men blev i stedet mødt af et dæmonlignende ansigt.

Det gav et sæt i Theodor og han åbnede øjnene. Folk snakkede roligt med hinanden og en stewardesse gik forbi med en madvogn. Hans mave rumlede og han lagde en hånd på maven, for at dæmpe lyden. Hans anden hånd kørte op til munden og tørrede lidt savl væk. Først nu gik det op for ham, at han lå op af én. Han kunne ikke se hans ansigt, men duften var god og velkendt. Theodor kiggede op på ejermanden af den skulder, han lå opad og smilede idet han mødte sin kærestes blik. De smukkeste nøddebrune øjne, kiggede kærligt ned på ham, og fik Theodor til at føle sig varm indeni. Theodor satte sig op og smilede forlegent til den smukke halvgud ved sin side. Han havde haft mareridt. Det samme mareridt, som han altid havde, når han var ude og flyve. Det var også derfor han skulle sidde ved vinduet, så han kunne holde øje med hvad der skete. Hvis der gik ild i vingen, var han i hvert fald den første til at opdage det.

Grunden til de sad i flyet, var at de var på vej til Grækenland. André ville gerne møde Theodors familie og Theodor ville gerne vise ham frem til hans mor og lillesøster. Han havde ikke snakket med dem i lang tid, men havde dog tjekket med sin mor om det var i orden at han kom - og tog én med. Hans mor var henrykt, og de aftalte at holde det hemmeligt for Rhea Ioanna - hans lillesøster. Han glædede sig til at vise sin dejlige kæreste frem, og vidste at hans mor ikke ville have noget imod at hendes søn var kærester med en dreng. Den bombe havde han sprunget for hende for mange år siden, hvor hun også havde taget det pænt. Han var også sikker på at Rhea Ioanna heller ikke ville have noget imod André. Hun ville elske ham! Hun skulle bare lige over det generte stadie. Hun var kun 8 - og selvom Theodor ikke havde været særlig meget hjemme, de sidste to år, havde de stadig formået at forblive lige så tætte som de altid havde været - trods den store aldersforskel.

Theodor smilede til sin kæreste og bed sig i læben. Han var så sulten, men så vidt han kunne se på sit ur, burde de meget gerne snart lande i Athen. Så det ville nok være bedre at vente med at spise, til de landede. De skulle jo også med en båd, ikke så lang tid efter landingen, så de kunne komme ud til øen Aegina, hvor Theodors hjem var. "Når vi lander... Så skal jeg altså virkelig have noget at spise" sagde han endelig.

Tøj: http://1-ps.googleusercontent.com/x/www.fashionshowon.com/cdn.fashionshowon.com/wp-content/uploads/2012/09/500x771wMen-Fashion-Trends-2012-Fall-Winter-Outfit.jpg.pagespeed.ic.zeCpBgVXGb.webp

Turen havde føltes virkelig langtrukken og det hjalp ikke når man samtidigt også var utålmodig. Omkring de tolv timer i et fly er ikke det bedste sted at vente, især ikke når man ikke kan sove. Det var nok på grund af spændingen at han ikke kunne sove. Han skulle jo noget helt specielt, han skulle møde sin kærestes familie. Det var ikke ligefrem noget han havde prøvet før, for det er ikke så nemt lige at stikke af fra Underverden for at møde en eller anden piges mor eller far, og det var heller ikke besværet værd. Men det var det denne gang. Godt nok skulle de ikke tage af sted nede fra Underverden af, men der ville sikkert blive kigget en ekstra gang, nu hvor det ikke var en pige han gik sammen med. Selvom tanken skræmte ham, at blive set nedladende på og blive kigget på en ekstra gang fordi han gik sammen med den han gik sammen med, ville han ikke bytte Theo ud med nogen som helst. Aldrig nogen sinde.

André kiggede rundt på de andre passagerer, mange af dem sov, nogle af dem var lige vågnet, og små børn på en 5-7 år sad og spurgte om hvornår de var der. André kunne ikke lade være med at smile over dem, børn havde altid virket så uskyldige og rene i hans øjne, uvidende og fuld af livsglæde. Nogle gange ville han ønske han selv var et barn igen, men denne gang ville han ønske at hans mor havde beholdt ham, i stedet for at efterlade ham foran porten til lejren.
Et svagt suk gled over hans læber og han drejede hovedet og så på den smukke halvgud ved hans side. Sovende som et lille barn, han kunne ikke lade være med at smile lykkeligt. Han drejede hovedet igen og fortsatte med at betragte folk.

Da det gav et sæt i Theodor, vendte André sit hoved om mod ham igen, hurtigt, for hvad nu hvis der var sket ham noget? André hørte en rumlende lyd og smilte kærligt over halvguden der lagde en hånd på sin mave. André blev ved med at betragte sin kæreste med et kærligt blik og smil, så da drengen endelig kiggede op, var det hvad han blev mødt af. Da Theodor flyttede sig, kiggede André ned på sine fødder med et skævt smil. Han havde nydt følelsen af at have ham op af sig, at han kunne bruges til noget, selv bare som hovedpude.
André flyttede sit blik igen og kiggede kærligt på halvguden ved sin side. Da Theodor sagde at han skulle have noget at spise, lo André lavt og lænede sig ind mod sin kæreste og kyssede ham i panden.
"Det behøvede du ikke sige.. Din mave taler vist for sig selv.." Han løftede sin ene hånd og kærtegnede kort drengens kind.
"Du må kun spise, hvis jeg må gi.." Sagde han så og så på sin kæreste med et bedende blik. Det var ikke så meget det at betale for hans mad, det var mere det at give ham noget, selv de mindste ting som en gang mad, der var vigtigt for ham. Kys, kram, mad, drikke, tøj, sko, han ville så gerne kunne give ham så meget som muligt, han forgudede halvguden ved sin side, og det ville han ikke ligge skjul på.

//Tjoh, jeg har prøvet... min krea er lidt død i øjeblikket....

I det André kyssede ham i panden, kunne Theodor ud af øjenkrogen se et gammelt ægtepar, der sad på den modsatte side af gangen, og skulede til dem. Theodor vidste godt hvorfor de kiggede olmt på ham og André. Det irriterede Theodor helt ud til grænsen og der var tonsvis af ting han havde lyst til at gøre, bare for at provokere dem. Men han orkede ikke. Han var sulten og desuden skulle hans søde kæreste med ham hjem - og det sidstnævnte glædede han sig især til og ville derfor ikke ødelægge stemningen ved at være sur over fremmede mennesker, der alligevel ikke sagde ham en skid. Theodor smilede tilbage til den flotte halvgud, idet han havde insisteret på at han skulle give maden. "I orden", sagde han og lagde sin hånd på sin kærestes lår og kyssede ham på kinden. Han kunne stadig se det gamle ægtepar, men valgte at ignorere dem. "Så giver jeg noget andet senere" hviskede han sensuelt og trak sig tilbage i flysædet. Han lod stadig sin hånd nusse Andrés lår, men da han lidt efter skulle gabe, tog han hånden til sig endnu engang, for at holde den op for munden. Han smilede derefter et blændende smil til den flotte fyr ved sin side.

Da de endelig var landet, havde sejlet og Theodor havde fået noget at spise, var der ikke andet for at gå fra havnen i Aegina og op til deres lille, hvidtbeklædte lejlighed. Theodor tog sin kæreste i hånden. Han havde aldrig følt sig mere hjemme, end han gjorde lige nu. At være i sin hjemby - alle de kendte gader, kendte ansigter - og gå med sin elskede i hånden. Hvad kunne være bedre? Solen skinnede og vejret var dejligt i forhold til årstiden. Imens de gik der, i de smukke gader af hvide huse og blå døre, slog en tanke ham. Andrés mor... Han havde aldrig nogensinde hørt om hans moder.. Oftest var det sådan at halvguderne på lejren ikke kendte deres gudeforældre, men kun kendte deres menneskelige forældre. Det var åbenbart omvendt med André. Han havde ofte nævnt sin far, Hades - hvis man da overhovedet kunne kalde den idiot en far - men han havde aldrig hørt om hans mor før. Gad vide om der var sket hende noget. Så vidt han vidste, havde André været på lejren i lang tid, men hvor lang tid, anede han ikke. Han kiggede på ham, mens de gik. Betragtede hans hår, da en let brise tog fat i det. Han smilede og tænkte at han ville vente med at spørge ham, til et andet tidspunkt.

Endelig nåede de til den blå dør, der tilhørte Theodor og hans familie. Theos smil blev større og han stoppede op og vendte sig mod sin kæreste. Han smed sin træningstaske på jorden og smilede kærligt til ham, "Hvad så? Er du okay? Er du klar?" Han var ikke selv nervøs, da han vidste at hans mor og søster ville elske André, men André være sikkert meget nervøs. Theodor vidste godt at André ikke var så meget for at udstråle svaghed, selvom Theodor nu ikke synes det var svagt at han var nervøs over at møde sin kærestes familie - det var nu meget normalt. Han tog blidt fat om sin kærestes overarme og gav dem et blidt klem, mens han spejdede efter nogen form for usikkerhed eller nervøsitet i hans øjne.

Da André mærkede Theodors hånd på sit lår, smilede han skævt og gavtyvsagtigt og fik et lettere frækt glimt i øjet. Han var ikke selv herre over det, det var en ren reaktion på, hvad halvguden gjorde ved ham.Det sensuelle tonefald i kærestens stemme, gjorde det hellere ikke nemmere at holde sine fingre for sig selv. De få ord "Så giver jeg noget andet senere" havde så stor indflydelse på ham, at det ikke skulle undre ham hvis det kunne ses på ham.
"Det vil jeg se frem til med iver" Hviskede André tilbage, ikke sensuelt som Theodor havde gjort, men der var alligevel en indforstået undertone i hans stemme.
André fulgte sin kærestes hånd med øjnene, da den forlod hans lår, og han smilede blidt da han så at den kære halvgud gabte, men på den anden side, han havde jo også lige siddet og sovet.


Efter de var landet, André havde givet mad som aftalt og de havde sejlet, skulle de gå. André havde intet imod gåturen, vejret var skønt, og han havde sin vidunderlige kæreste ved sin side, et sted han aldrig havde været før. Sin kærestes hjemby. André lod blikket glide rundt for at få den bedste opfatning af stedet, der var hyggeligt. Fredeligt. Hvis det stod til ham, skulle de helt klart derned igen.
Men denne tur handlede ikke om André og Theodor, eller ikke kun. André skulle møde sin kærestes familie, og han glædede sig, men var også en del nervøs. Men det ville han ikke vise frem. Udenpå var han rolig og afslappet, inden i var helveds flammer ved at brænde ham op af nervøsitet. Han havde aldrig mødt nogen på den måde, at blive præsenteret overfor en familie som deres søns kæreste, var ikke noget han prøvede hver dag. Og han havde heller aldrig skulle præsentere nogen for sin familie før, mest af alt fordi han ikke havde en som sådan. Og tanken om at møde Theodors mor, gjorde ham nok mest nervøs. Hvad nu hvis hun ikke kunne lide ham? Hvordan skulle han opføre sig? Måtte han godt røre ved Theodor når de var der, selvfølgelig på en acceptabel måde.. Mange spørgsmål ledte videre til flere. Men det kunne som sagt ikke ses på ham.
Da han mærkede en hånd i sin, kunne han ikke lade være med at smile og give hånden et blidt og kærligt klem. Det beroligede ham en smule at vide at han ikke var alene om det. Det ville jo egentlig også være akavet.

Da de nåede til en bestemt blå dør, stoppede Theodor op, og André fulgte trop. Han vendte sig mod sin kæreste og tog en dyb indånding. Han vidste godt hvad Theodor ville til at gøre, og inden han nåede at tænke tanken færdig, spurgte halvguden om han nu også var okay og klar til det. Et smil bredte sig over Andrés læber. Ikke helt så selvsikkert som han ønskede det skulle være, men han havde dog sværre ved at skjule sin nervøsitet nu, end før. Det blide klem om sine overarme, var dråben. André lagde sine arme om sit kæreste eje og holdt ham ind til sig, inden han gav ham et blidt men kort kys.
"Jeg er klar..." hviskede han og nikkede sammentrykkende efter at have sluppet sin kærestes læber. Han var klar. Han kunne gøre alt i hele verden, alt simpelthen, så længe Theodor var der til at heppe på ham...

//Når der bliver snakket græsk, laver jeg skriften blå - men ellers er den bare grøn som den plejer :-)

Nok var Theodor ikke nervøs for at præsentere André, men da han havde stået og set André i øjnene, blev han nervøs på sin kærestes vegne. André havde jo ingen anelse om hvordan Theodors mor ville reagere - han kendte jo ikke Theodors mor og hendes åbenhed for nye mennesker - eller i dette tilfælde, halvguder. Da André tog fat om Theodor og krammede ham, krammede Theodor blidt igen og forsøgte at være så rolig som muligt. Han holdte krammet lidt og sagde: "Min mor skal nok elske dig.. ligesom jeg". Theodors stemme var lav og rolig, men bestemt. Theodor mente hvad han sagde. Han elskede ham og han vidste med sikkerhed at hans mor også ville elske ham. Dog var det nyt for ham. At fortælle en anden person - som ikke var hans familie - at han elskede ham. Men tidspunktet var det rette og personen var den rette. Et kys blev plantet på hans læber og Theodor smilede opmuntrende til sin kæreste, da han sagde at han var klar. Theodor nikkede og vendte sig mod døren. Han låste den op, åbnede døren, tog sin taske i den ene hånd og gjorde tegn til at André kunne gå ind. "Gæsterne først" sagde han og smilede. Selvom hans mor altid havde lært ham at man skulle være høflig overfor piger, så kunne han også godt være høflig mod sin søde kæreste. Denne gang skulle han nok bare ikke bruge termen damerne først. Da André var gået ind, fulgte Theodor efter og lukkede døren bag sig. "Hej mor" råbte han, i det han lukkede døren. Theodor kunne høre hurtig skridt og en hvinende lyd, komme imod dem. Theodor kiggede flovt på André og smed sin taske, i samme øjeblik som moderen nærmest løb imod ham og krammede ham. Moderen krammede til og han krammede igen, men da hun havde krammet ham i hvad der føltes som 100 år, sagde Theodor "Moar, stop.. Du kvæler mig", moderen slap ham og sagde "Undskyld, jeg har bare sådan savnet dig, min skat.." Hun kyssede ham en masse gange på kinderne og kiggede op og ned af ham, "Hvor er du dog blevet stor!" Theodor grinede bare og kiggede over på André. Det var som om at hans mor først opdagede André nu og hun skubbede blidt Theodor til side, hoppede over taskerne i den lille gang og hen til André. Hun krammede André, som havde han altid været i familien - dog ikke et lige så langt kram som Theodor havde fået. Moderen stoppede krammet og holdte ved Andrés overarme - præcis ligesom Theodor havde gjort for lidt siden - og snakkede græsk til delvist André og Theodor, mens hun kiggede op og ned af ham: "Hvor er han altså en flot, ung mand!" Var en af de få ting Theodor nåede at opfatte og han smilede undskyldende til André, "Moar... Vi er lige kommet.. Det har været en lang rejse og vi vil gerne slappe lidt af, for Rhio kommer" sagde han halvt på græsk, halvt på engelsk, "Og husk nu at André ikke forstår græsk" Rhio var en sammentrækning af hans lillesøsters to navne, hun var stadig i skole og anede ikke at Theodor var kommet hjem - ej heller at Theodor havde fået en kæreste. "Okay.. Jeg skal prøve at snakke engelsk" sagde hun og smilede stort til André. Theodors mor havde været atten år, da hun havde fået Theodor og var derfor ikke mere end 37 år gammel. Det var også en af grundende til at hun var så ungdommelig på mange punkter. "Tak", sagde han og smilede til hende. Derefter kiggede Theodor på André og samlede sin taske og Andrés taske op. "Følg med, så kan jeg vise dig hvor vi skal sove" Theodor smilede og begyndte at gå, men var dog opmærksom på om André fulgte med. Det var nok en lidt overvældende velkomst han havde fået og Theodor vidste at André ikke havde regnet med at hans mor var så imødekommende.

André anede ikke hvad han skulle sige, for selvom Theodor ikke havde sagt det direkte, havde han stadig sagt at han elskede ham. André ønskede at sige det samme, men nåede det ikke før et kys blev plantet på hans læber og samtalen fortsatte.
Han fortrød inderligt, at han ikke fik sagt det igen, og lovede sig selv at sige det, så snart den næste mulighed var der. Det var ikke nogle ord man sagde til hvem som helst, og selvom André havde taget let på deres betydning når andre havde sagt dem, kunne han tydeligt mærke sandheden bag dem, denne gang, og hvor meget det var gengældt.
Gæsterne først var uden tvivl inspireret af sætningen damerne først men André orkede ikke at spille små fornærmet over det, det var sødt på en måde. Han trådte indenfor og så sig omkring. Men hans blik fæstnede sig hurtigt på Theodor igen, da han hørte hans stemme, sige noget, som ikke hang sammen med hvad han var vant til at høre. Et kort øjeblik blev André enormt forvirret, men så kom han i tanke om, at Theodor sikkert talte græsk, et sprog André aldrig havde sat sig ned og taget tid til at lære, men det havde han nu heller ikke gjort med så mange andre. Måske noget han skulle begynde på? Det kunne overvejes.

De små hurtige skridt og den hvinende lys fik bare André til at se nervøst hen på Theodor, som gengældte ham med et flovt et. André skulle til at sige noget ala, Det er okay, så slem kan hun jo ikke være..., men inden han nåede at tænke tanken færdig, lå hans kærestes taske på gulvet, og han var ved at blive overfalde af en ung dame, for nok var hans mor, udfra hvad Andrés forstand rakte til.

Noget som virkede som en meget lang samtale for André fandt sted, på et sprog han fattede nada af, og som derfor bare gjorde at han stod som et forvirret og forladt flokdyr, såsom et får.
Da Theodor vendte blikket mod André og grinede, vidste han godt hvad klokken havde slået. Theodors mor så på ham, og han kunne ikke andet end at smile skævt og venligt til hende. Han følte sig noget så akavet.
Inden han vidste af det, var det hans tur til kram. Det var rart at hun virkede så åben og hjertelig, det ville bare gøre det lettere for dem senere hen, selvom det overraskede ham meget at hun var det så meget.
Han krammede tøvende igen, og da hun tog fat om hans overarme, som Theodor havde gjort få minutter inden, kiggede han over på sin kæreste med et smil, og lidt for at spørge efter hjælp, da moderen endnu engang sagde noget han ikke forstod en pind af. Han vidste ikke om hans kæreste kom ham til undsætning, eller om han havde tænkt over det inden, men han begyndte i hverfald at tale et sprog, som André kunne deltage i.
André nikkede lidt over det Theodor sagde, stadig med et smil på læberne. Da moderen svarede nikkede André taknemmeligt.
"Det vil være rart, så kan jeg jo spørge om en masse ting senere, måske høre pinlige historier omkring den kære unge mand derovre" André sagde det i en drillende tone og med et smil, imens han nikkede mod Theodor.

André tog sine ting og nikkede til Theodor. 
"Selvfølgelig... jeg vil gerne se det sted vi skal sove... Men så skal du også give mig en rundvisning senere" André smilede kærligt til Theodor og fulgte efter ham. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, der var så mange ting han manglede at sige, at han ikke vidste hvor han skulle begynde..
Men han skulle vel starte et sted.
"Din mor er... Bedre end forventet... Men hvad skulle jeg også have troet, det er jo din familie.." et charmerende blik sneg sig hen mod Theodor, inden han forsatte.
"Men... Ved hun godt at... Ja... Os?" Han havde sænket stemmen, og så nysgerrigt, nervøst og ja, måske endda.. Usikkert, på sin kæreste. Han vidste ikke hvordan han skulle håndtere alt det med at møde kærestens familie, det var nyt, spændende og så følelsen af ikke at være god nok til en person, som man ville gøre alt for bare at være lige akkurat god nok til den person. Han tog en dyb indånding, ventede på svaret, gjorde sig klar til det, ligemeget hvad det var. Og han blev mere og mere bevidst om, at han kunne nærmest hvad som helst, så længe hans elskede var ved hans side.

//Håber det er okay <3

Tanken om at André og Theodors mor skulle sidde og se på nøgne baby-billeder af Theodor og, at hans mor med sikkerhed ville fortælle om alle de pinlige episoder Theodors klodsethed og akavethed havde ført ham ud i, fik hans kinder til at blusse op i en rødlig farve. Theodors mor lo, "Det kan vi vidst godt finde ud af", sagde hun med accent og smilede stort til drengene, hvorefter hun gik tilbage til stuen, hvor hun var kommet fra. 

"Selvfølgelig får du en rundvisning senere... Du vil vel også gerne se mere af øen?" han kiggede bagud og sendte André et sødt smil. Han stoppede op, da han nåede døren til sit værelse. Han skulle til at åbne, da André sagde noget. Theodor smilede stort, da André sagde at hans mor var bedre end han havde forventet. Selvfølgelig havde André ikke regnet med at Theodors mor ville være så imødekommende. Det var jo slet ikke alle der var lige så udadvendte som Theodors mor, og det havde nok også noget at gøre med hendes unge alder. Theodor smilede endnu mere, da André begyndte at smigre og han skulle til at komme med en kommentar, men stoppede, da André snakkede videre. Hans smil blegnede ved den nervøse tone i Andrés stemme. Theodor smilede kærligt til ham og et blidt suk undslap hans læber, "Jeg.. Hun ved ikke at vi er kærester, men jeg fortalte hende at jeg tog en med som betyder rigtig meget for mig.. Og.. Jeg tror.. at med min mors tankegang kan hun godt regne det ud. Hun kender til min seksualitet..." han smilede stadig kærligt og kyssede ham blidt ved mundvigen, "plus hun sagde du var en smuk, ung mand." Theodor smilede kækt til ham, "så bare rolig."

Theodor vendte sig om og åbnede døren og tog et par skridt ind og smed taskerne ved siden af døren. "Velkommen til mit hood" sagde han i en drillende tone og smilede skævt til André. Theodors mor havde tydeligvis gjort rent på værelset og skiftet sengetøj, inden deres ankomst. Theodor havde jo ikke været hjemme siden han var 17 år - hvilket er to år siden. Værelset var ikke så stort, men der var plads til det mest nødvendige. Værelset var kvadratisk og døren var ude i siden af en af væggene. På den modsatte side, var der et kæmpe vindue, som havde udsigt udover de mange hvide huse med blå døre, og man kunne endda se vandet længere ude. Under vinduet og op mod hjørnet, stod en queen-size bed med blåt dynebetræk. Den var ikke stor nok til at være en dobbeltseng, men de kunne begge to godt være der og samtidig ligge behageligt. Han regnede dog ikke med at André ville have noget problem med at de lå tæt. Ved siden af sengen - stadig under vinduet var der et natbord, med en natlampe på. På samme væg som døren, var der et lille skrivebord med en stationær computer og hvad der nu ellers hørte sig til på et skrivebord. Theodor havde ikke noget skab, men i stedet en stor kommode med skuffer, hvori alt hans tøj plejede at ligge. På kommoden stod der to billedrammer. Denne ene med et billede af Theodor og hans lillesøster, da Rhio lige var blevet født. Det andet bestod af et billede af en smuk, lyshåret pige som smilede stort, fordi Theodor kyssede hende på kinden. Det var Theodors ekskæreste, Jennifer. De var en af hans eneste seriøse kærester, udover Arya og selvfølgelig André. De havde været kærester lige inden Theodor rejste til lejren, og han havde derfor ikke fået fjernet billedet inden afrejsen. Dog havde Theodor ikke lagt mærke til billedet endnu. Væggene var også præget af familiebilleder og billeder med Theodor og hans venner.  
Udover de førnævnte genstande på værelset var der nogle småting og nogle hylder med bøger. Ikke det helt store, da Theodors mor ikke havde særligt mange penge at gøre godt med, hvilket også var en af grundende til at Theodor rejste til lejren, så hans mor ikke skulle bekymre sig om at forsørge ham. 

Theodor tog sin overtrøje af og smed den over på sengen. Han kiggede afventende på André og kløede sig lidt akavet i nakken, "Det er ikke så stort... Men håber det går", han sendte ham et forsigtigt smil.

//Håber ikke beskrivelsen af værelset er alt for forvirrende..