Just brilliant † Ann-Sophie

Tid → 15.43
Sted → Afrodites hytte
Omgivelser → Nogle få af Afrodites børn
Vejr → Skarp sol og nogle få centimeter sne
Påklædning → Hvid bluse, sorte bukser og to guldøreringe formet som to store cirkler. Håret er som på billedet.

Afrodites hytte var nærmest afbefolket, da Drew gik ind ad døren. En lille pige på omkring de ti år, så på Drew og skyndte sig hen på sin seng.
Et hånligt fnys forlod Drews læber, da hun gik til hendes seng. Den kiste, der stod foran hendes seng - ligesom der gjorde ved hver eneste anden seng i rummet, var lyserød og hendes navn var skrevet på den med svungne guldbogstaver. Hendes sengeareal var lidt større end hendes 'naboer', hvilket var let nok at gætte grunden til - hun havde bare spurgt dem, om de ville give hende lidt mere plads. Ikke så overraskende nok, så gjorde de det. Hun elskede hendes mor, for at have givet hende den evne, hun var i besiddelse af. Den gav hende magt til at gøre de ting, hun vidste hun ikke kunne overtale folk til, uden hjælp.
Hun så irriteret på den lille pige, der gjorde alt for at ignorere Drew, hvilket fik hende til at skule ondt. Ingen, og hun mente ingen, skulle ignorere Drew McClane - den handling ville den lille pige i sandhed fortryde. Men nogle gange var man nødt til at tage hævn med publikum til, hun ville ydmyge ignoranten, når hele hytten var samlet, før den gik over til aftensmad. Måske pigen ville tage hendes rengøringstjans dagen efter...? Det var der store chancer for.

Påklædning: http://im.glogster.com/media/2/8/8/68/8086878.jpg
___________________________________________________________

Ann-Sophie var på vej ind i sin hytte for at skifte tøj. Hun var rassende! En eller anden idiot var stødt ind i hende og havde spildt sodavand ud over hende. Ud ad til havde hun selvfølgelig bare smilt og sagt, at det var okay og at det ikke gjorde noget. Hun havde beholdt sin venlige facade. Det var ret trættende altid at skulle lade som om, at alle de irriterende folk betød noget. De var jo helt ligegyldige! Men lige siden Ann-Sophie var barn, havde hun altid fået folk til at kunne lide sig. Det var sådan, man fik hvad man ville have. Det var et faktum.
Hun var nået ind til sit værelse og begyndte at finde noget tøj frem. Hun tog bare hurtigt en orange kjole på. Det betød ikke altid så meget, hvad hun havde på. Hun så godt ud alligevel, om hun så havde grædt eller havde fået tværet mascara ud i hele ansigtet. Det var det der fortryllede de fleste folk, og hun elskede sin mor for den skønhed, hun havde givet Ann-Sophie. Problemet var bare, at de fleste halvguder var vant til Afrodite-børn, så det havde ikke altid den store effekt.
Hun udstødte et lille suk, gik ud fra sit værelse og lukkede omhyggeligt døren efter sig. Hun gik et lille stykke og så en blond pige gå forbi. Hun stoppede og bakkede langsomt bagud. Var det...? Nej, det kunne det ikke være! Hun udstødte et lille gisp. Hun gik med hurtige og selvsikre skridt hen mod pigen. Hun gjorde sit bedste for at udstråle sit mest bitchy attitude. Hende her ville hun i hvert fald ikke bruge høflighedsfraser over for! "Drew... Hvad laver du her?!"

Hun kunne virkelig ikke fordrage små børn. De opførte sig som det de var - små børn, der troede de var alt. Og så hendes søstre - så søde og venlige på overfladen, bare for at dække over deres sande natur. Det var til at brække sig over.
Så hellere bare gjort klart for folk at de - herunder også hende selv - var det man kaldte bitches.
Hun snurrede rundt ved lyden af en alt for velkendt - og forhadt - stemme, der tilhørte en person, Drew havde afgivet et løfte om aldrig at tale til igen. Hun stirrede koldt på hendes gamle veninde, nu fjende.
"Jeg bor her jo nok, ikke, søde ven?" hendes stemme var rolig, men iskold; hun havde intet til overs for Ann-Sophie. "Men hvad laver du her? Du kan umuligt være datter af Afrodite."
Det var noget nær umuligt, at Ann-Sophie skulle være datter af Afrodite. Afrodite var kendt for sin skønhed, og Ann-Sophie var ikke engang i nærheden af at kunne blive beskrevet som 'smuk', deri havde Drew altid kunnet slå hende med flere længder. I følge de personer, der var blevet spurgt. Eller som Drew havde spurgt.
Hun lagde alt sin kraft i det sidst hun havde sagt; de fleste kunne ikke modstå det, og ville give hende ret. Herunder også Afrodites børn - de var ikke beskyttet bare fordi deres mor også var Afrodite.