Noget af en ankomst!~Richard

Tid: Klokken 13:46
Sted: Nogle meter fra Thalias træ
Vejr: dejlig solskin dog blæsende
Omgivelser: et træ-.-'
Beklædning: hvid bluse, cowboycardigan og cowboybukser


Adrianna var lige blevet færdig med bueskydning og var som altid i dårligt humør efter det. De andre i lejren var til pegasus træning som altid fik Adrianna i bedre humør men hun kunne mærke noget i luften. Hendes far havde gjort det blæsende idag så der måtte være noget under gærde. Hun smed sin flaske på jorden i raseri men samlede den hurtigt op igen da hun vidste at Harpierne bare ville tage deres hævn og lade det gå ud over Poseidon hytten. Adrianna vendte sig om for at for at gå ned mod sin hytte da hun hørte råb bag sig. Hun vendte sig om og så at på den anden side af skældet var der en satyr og en halvgud og et eller andet som var meget skællet. Adrianna tænkte ikke så meget hun løb ud gennem skældet og ned af bakken mens hun trak sit yndlings sværd. Da hun var nået lidt ned af bakken opdagede hun at det var en drakanie med fuldt udrustning. Adrianna gispede da hun så hvordan halvguden var tilredt han havde tydeligvis kæmpet lang tid mod drakanien og var besvimet i græsset. Satyren var lænet ind over halvguden og prøvede at tilse hans sår. Heldigvis for Adrianna var drakanien skadet og træt så det ville ikke blive besværligt at besejre og desuden havde Adrianna nogle aggressioner hun skulle af med. Adrianna blev snittet på kinden af drakanien men idet hun blev ramt huggede hun drakaniens to haler af og drakanien faldt død om. Adrianna rensede lige sværet i græsset stak det i skeden og vendte sig om. Satyren så ud somom han skulle besvime så Adrianna kiggede ned af sig selv. Hendes ellers hvide bluse var helt rød af drakaniens blod og hendes bukser var pludselig meget lasede. Hun sagde ikke noget tog bare halvguden op som et lille barn med et støn han vejede godt til (muskler vejer mere end fedt;) ) og Adrianna var ikke helt den stærke type. Men hun kunne godt bære ham. Sammen med satyren og halvguden i sine arme begav hun sig op mod hospitalsfløjen.

Richard havde stået længe og bare kæmpe for at klare sig mod det her væsen, men jah han var til sidste blive slået ned af væsen, så han nu var både meget kvæste og lå besvimet. Hans tidelige liv fik han et flashback af hvordan han var blive fundet ved havet, og blive tage til en famille som der bliv dræbt inden han fyldet 13 år.  Han var bare kommet hjem og der ved fundet sine forældre eller dem han havde set som det, lå døde, og efter det havde han fundet ud af at han var en søn af en gud af den Satyr men det der var sket da han var kommet her hen. Han mærket en løfte ham, eller det troede han da. Han følte at person gik videre med ham eller han troede det, mens han lå  og  stadig  var besvimet. Hans vejrtrækning var stadig ikke helt normal, han havde fået en masede sår efter den kamp og nu var han jo bevistløse. Han kunne ikke noget, ville ikke kunne gøre noget selv om han ville. Han havde fået et sår som ville danne et ar omkring hans ene øje og hele hans tøj var smadret som om der ikke var mere på ham. Men det værste sår var dog et der var gået lige i kødet på ham, et som sikkert var det først da det var stort og meget dybt. Richard prøvede dog og komme ud af det her, alt han kunne selv om han var besvimede kæmpede han med det inde i sit hoved. Men han følte sig selv skyldig i at hans forældre døde og han ville aldrig se sig selv som andet en anden idiot, da han  blive hente der fra hvorfor var han en søn af en gud, han hade det han ville aldrig få et normalt liv aldrig det var han sikker på. Hans åndedræt begynde og blive lidt bedre, efter som han ikke bare lå ned længe.
//sorry for stavefejl og krea svigt.//

//helt iorden^^//

Adrianna sad på en af sengene i hospitalsfløjen. Hun var blevet tilset af en af Apollos døtre og der var kun overfladiske sår. Adrianna vidste at det ikke var så godt at hun havde dræbt den drakanie.** Nu kunne hun ihvertfald være sikker på at hun ville blive jagtet af drakinien når den ville blive genfødt. Hun skulle bare have forvandlet sig til en hest samlet satyren og halvguden op og så reddet ind i lejren. På den måde ville hendes yndlings bukser heller ikke blive ødelagt...** Adrianna var nysgerrig over hvem halvguden hun havde reddet var søn af hvilken type han var og om han kunne huske sin rejse til halvblodslejren. En søn af Apollo var på det tidspunkt igang med at behandle den nyankomne. Apollosønnen trak forhænget til side og sagde til Adrianna:" Han har nogle dybe sår men der skal bare noget nektar til så er han så god som ny. Han vågner lige om lidt". Adrianna nikkede **det er alligevel utroligt hvad nektar kan gøre**.

Richard begynde og røre lidt på sig, *hvor var han dog henne det hele kørte stadig for ham nå jo han var jo på halvblods lejren.* Han fik rejste sig op, og kiggede på en dreng der undersøgt ham og havde givet ham et eller andet det var hvis nektar kalde de det. Han skubbede sig selv frem, mens han rejst sig op og kiggede på Dreng der havde passe ham han kiggede frem og begynde med og gå selv om han stadig var meget træt. Richard skubbede sig bare frem og fnøs, af  ham der havde gjorde det han var meget vred og sur lige for det her. Han kunne sagtens ha klaret sig selv lige meget hvad, han ville være komme videre uden hjælp fra ham dreng, så slemt var det nemlig ikke han sukkede og gik videre ud fra  det sted han havde ligget i en seng uden og tale til nogen af dem hvor havde han bare lyst til og være i nærheden af havet eller bare vand. Han sukkede og kiggede sig omkring, mens han stod udenfor hvor de skade normalt var han sukkede en til gang. *Poseidon hvorfor nu hvorfor nu skulle jeg komme til lejren* tænke Richard mens han lukkede hans øjne. Han hade hans liv hvorfor kunne han ikke være normal, hvorfor han hade det. Han ville bare være en helt normal dreng, alt det der var sket med hans Famille eller dem han havde kaldt det. Gav han sig selv skylden for da de var blive dræbt, lige foran hans øjne han hade det og så var han blive fundet efter hans satyr men han var lidt ligeglad. Han ville bare ønske, han kunne ha leve i uvidenhed i stede for det her. Men sket var sket længe var den jo ikke, han skulle bare lære og leve med det her. Ikke andet selv om han nok aldrig ville se det som en gave men mere en forbandelse, han havde fået og som altid ville være en del af ham.

Adrianna sad og stirrede ned på den hospitalsseng hun sad på. Hun havde mest af alt lyst til at gå tilbage til sin hytte og få skiftet tøj men for det første så følte alligevel en ansvarsfølelse for drengen han skulle jo have en ordentlig rundvisning ikke? Og for det andet så ville han jo nok også blive glad for at få at vide hvad der overhovedet skete. For første gang nogen sinde var Adrianna faktisk glad for at hun ikke kunne lide bueskydning. Og for det tredje så syntes hun også at hun fortjente et tak. Hvad kunne der ikke være sket hvis hun ikke havde været der? Og hun havde jo sådan set også ofret sine yndlingsbukser! Pludselig blev forhænget trukket til side og drengen kom gående ud. Han så ikke helt frisk ud... Han gik ihvertfald ikke helt lige. Hun ventede på at han ville komme hen til hende men han stoppede ikke op. Adrianna måbede han gik bare lige forbi! Adrianna var altid meget sød og blid men hun var alligevel datter af en af de mest tempramentsfulde guder hun kunne ikke undgå at arve det. Lige nu havde hun virkelig brug for at få bevist at hendes bukser ikke var blevet ødelagt for ingen verdens nytte. Hun rejste sig arrigt og gik efter drengen indhentede ham og spurgte surt: "hvad har du gang i?!"

Richard fnøs let af hvad hun sagde inden han vendte sig om mod hende. Han var lidt ligeglad med det hun havde sagt, han gjorde hvad han mente føltes rigtig og nu ville han smutte igen væk fra dette sted. Hvis hun bliv ved med og lære ham manere ville han helt sikkert gøre det, om det så var det sidste valg han havde han kiggede på hende med et skarpt blik inden han vende blikke mod himlen igen og sukkede. Han kiggede på hende igen, han fatte ikke hvad hun sagde mente hun var bedre ende ham gjorde hun det. Han vendte sit blik mod hende igen, og kiggede så på hende "hvad taler du om jeg tror jeg er hvem jeg er og det er jo sandt." Sagde han og kiggede med brænde øjne på hende, hvem var hun overhoved og han ville sku ikke svare på de ting hun selv sagde han var lidt ligeglad nu. Han sukkede  og vende hende ryggen igen, mens han talte til hende. "Hvornår er satyr klar til og rejse, for jeg vil smutte igen." Lød det fra Richard mens han kiggede mod hende, han ville bare væk herfra han var lidt ligeglad med det hele han ville bare leve på gaden til han e dag fandt et hjem. Han ville rejse og blive ved med det, selv om det nok ikke var en god ide men det var det han ville.
//sorry krea svigt//

Adriannas temperament blussende endnu mere op da han stadig ikke havde sagt tak men pludseligt gik det op for hende. hun kunne takke sit milde sind. lige da hun var kommet til lejren havde hun heller ikke lyst til at nogen skulle fortælle hende hvordan hun skulle opføre sig selvom at hun havde opført sig uforskammet."Hvornår er satyr klar til og rejse, for jeg vil smutte igen." Adrianna kiggede ham lige i øjnene da han sagde det. hun vidste at hvis han rejste ville man kunne finde ham 2 meter fra halvblodslejren i tusind stumper. Det ville hun ikke være med til. Hun ville ikke være skyld i at en anden halvgud døde bare for hendes stolthed og ære." Jeg hedder Adrianna. Datter af Poseidon. Dig?" Hun valgte at ignorere deres forhenværende samtale og lade den ligge. Det var jo lige meget. //undskyld ventetiden var på ferie^^//

Han kiggede hende i øjne igen, det var som om at hvis han ville gå fra lejeren ville han nok dø eller komme meget til skade, Richard vende sig om igen, men valget så og kigge på hende igen han nikke til hendes navn får at få den på plads i hoved. "Richard søn af Poseidon," svare Richard og kiggede så på hende igen hun kunne ikke være hans søster det kunne hun ikke. "Og Jack ham der er min beskytte eller satyr, som i kalde det hvornår vil han være frisk igen jeg spørge bare." Sagde Richard og kiggede på hende, inden han vende sit hoved mod Himlen igen da han ikke kunne se vandet. Han lod et suk  komme frem, og stillede sig så op af en Mur mens han  prøve og finde ud af noget med sig selv. Men det var dog rimliget vanskeligt. Han lukkede dog øjne et øjeblik for at være sikker på dette her, som han håbede han ikke havde ret i var virkeligt han kiggede på Adri som han havde besluttede sig at kalde hende og talte så. "Tak for hjælpen der nede, ved indgangen til Lejeren men du behøvede ikke og ha hjulpet mig." Svare han og kiggede let på hende
//sorry har hovedpine så hvis svaret er lidt småt så må du undskylde.//

Adrianna udstødte et lille gisp da hun hørte at fyren hun havde reddet: Richard var hendes halvbror. De lignede slet ikke hinanden men inderst inde selvom at hun ikke ville indrømme det syntes Adrianna at de mindede om hun hinanden: temperamentet, du-skal-ikke-bestemme-over-mig-sindet, jeg-kan-godt-klare-mig-selv-indstillingen og så antydningen af blidhed overfor venner." Jeg regner med at han vil være klar om en dag han var ikke så slemt tilredt..." Selvom at hun ville holde den kolde og professionelle facade kunne hun ikke lade være med at trække lidt i smilebåndet da han sagde at han ikke havde haft brug for hendes hjælp. Det måtte være en form for joke ikke? Men hun kunne godt forstå det sådan var hun også lidt selv. Hun blev meget glad da han sagde tak folk plejede at være søde når de kunne mande sig og sige tak. Adrianna sendte Richard sit varmeste smil og sagde:" Ingen årsag. Vil du gerne have en rundvisning?" Dette kunne være starten på et godt søskende-skab.
//Jeg svarer også småt så det gør ikke noget:) //

Han  smilede da hun fortælle at han ville vær klar igen om ikke så længe, det var en meget dejlig nyhed så Richard sende hende et smil igen. Mens han lyttede til hende, en rundvisning lød nu ikke som en dårlig ide vel så jah det ville. Richard nok godt sige ja til men han var ikke helt sikker på det, han kiggede på hende valget ikke og smile som sådan med mindre det var livs nødvendig. Men hun skulle være glad for at han havde smilede, selv om han ikke normalt gjorde det her med og smile havde hun jo fået et smil frem. Han lukkede øjne et øjeblik og kiggede så på hende igen, og smilede et varmt smil tilbage til hende. Men det var kun fordi han føle han var nød til det, Richard fik dog mere selvsikkerhed da han hele tiden følte en trang til og smile til Adri og mene det. Han smilede til hende et varmt smil, og denne gang mente han det hvilket hun nok også selv ville kunne føle. Han nikkede let til hende og smilede varmt, "ja hvis du vil kun hvis du vil kan du godt vise mig rundt." Svaret Richard og kiggede lidt på hende, og rundt omkring sig ikke fordi det var noget bestemt han ville men mere fordi han havde det på en måde som om han kunne mærke at de var søskende på deres være måde.

Adrianna var tilfreds; lige før var de uvenner og råbte af hinanden, men nu talte de normalt sammen, smilede og hun følte lidt at de havde et særligt bånd, som hun ikke ville få med sine andre halvsøskende. Adri kunne godt mærke at Ric, som hun syntes lød godt til ham, var lidt utilpas stadig så hun skyndte sig at tage hans hånd og hive ham med. "Jeg vil vise dig nogle steder som er mine foretrukne og som du måske også vil syntes om", sagde Adri mens hun i et lidt langsomt tempo, begav sig fremad, Ric var jo såret. De gik i lidt tid, inden de kom til hytterne, som var formet i det græske omega tegn (altså en hestesko med to haler). Adri begyndte at gå over mod hytte 3, som jo var deres fars hytte. "Det er her du skal bo sammen med os andre, du må gerne kigge, men eftersom du ikke har nogle ting, så kan vi 
godt vente med at installere dig, ikke?" Sagde Adrianna smilende.

Han ville nu ikke sige at de var venner ikke i nu, han var jo ikke komme sig over at hun var hans søster. Han kiggede på hende og fulgte derefter med hende, idet hun fortælle ham det med at de nok ville kunne lige de samme ting, hvor hun så trak ham med sig. Han kiggede lidt væk og nikkede tavst til hende. Richard var Næsten sikker på det  bare var en syg drøm, han ville ikke tro det hans far havde flere børn og en helt hytte med dem. Han lyttede til hende da hun talte omkring hytten, han nikkede til hende og sende et smil for en gangs skyld et rigtig smil ikke bare et smil for at være høflig men et han mente. "Lad os bare gå videre det med hytten tag vi senere, det er ikke sådan noget der haste da jeg jo ikke har nogen ting med som du jo har bemærket." Svare Richard og lyttede til hende, hvor han bagefter fulgte med hende da hun skulle gå igen med ham. Men lige nu kiggede han bare på alle hytterne, og dem der gik rundt mellem husene hvilket var nogen andre halvguder. Richard kiggede sig omkring da han så nogen andre halvguder nok 3, det var dog ikke så mange nok fordi de fleste trænet lige nu så på en måde havde de timere han ville ikke være halvgud han hade det.  Han ikke længe ville være halvgud., han følte ikke noget for det han ville leve normalt, men det ville nok aldrig ske. Han vendte sig mod adri, og smilede "hvad så nu hvor skal vi hen af." Han kiggede meget spændt på hende, mens han bare stod og vente.
//håber det kan bruges //

Adrianna smilede da hun så hans spædte ansigtsudtryk. Han interesserede sig da for at se lejren. 
"Hvad så nu hvor skal vi hen af"? Spurgte Ric. Adrianna blinkede til ham, "det finder du jo snart ud af" sagde hun bare for at bidrage til stemningen. Hun trak af med ham igen men denne gang småluntede de. Der var stilhed mellem dem men den var behagelig ikke akavet. Der var ikke så forfærdeligt langt fra hytterne til søen. Adrianna stoppede brat op. " det her er et af mine foretrukne steder man kan altid være alene og så har os Poseidon børn bare noget med vand," sagde Adrianna lavt og stille somom at stedet var helligt. "Hvad syntes du?"

Han kiggede forvir på hende idet hun blinkede, og sagde "det finde du ud af." Han smilede lidt og begynde så og gå med hende, mens han kiggede sig omkring han smilede stadig og lige da de nåede søen gik han lidt frem af så han næsten rør vand med hans hånd. Hvis han strækket armen lidt ud og lænet sig frem af,  han smilede og tog noget af vand og kaste det i hans ansigt. Han smilede og vendte sig mod hende igen, mens han kiggede sig omkring det var et meget godt sted. Han smilede til hende og nikkede, "ja det her er et godt sted et pragtfuld sted med masede vand så ja det er det." Svare Richard og kiggede på hende, mens han kløede sig lidt bag det ene øre. Han smilede og kiggede sig omkring inden han sætte sig lidt, og nydt udsigten til havet og søen det så så smukt ud men han havde jo aldrig kendt hans far og hans mor var jo død så han kunne ikke gøre noget overhoved. Richard lukkede øjne et øjeblik for ikke og fælde en tåre, græde foran folk han knap kende mens han kiggede på søen. Men nu måtte tiden jo vise hvis der var mere ikke, ellers ville han jo bare føle sig svigte men efter Richards mening havde han ikke en søn det ville nok ikke ændre sig. Han smilede op til Adri "det er  pragtfuld Adri," svare han hvor han så rejste sig op og var så klar igen til og se mere af lejren. Men søen ville han nok vende tilbage til., helt sikkert.
//håber det kan bruges//

Det var tydeligt at Richard kunne lide stedet. Adrianna satte sig i vandkanten og tegnede cirkler i vandet. Hun havde aldrig været rigtigt tæt på vandet i Avignon så hun følte ikke så meget for det måden hun kunne mærke sin far var igennem heste. Pludselig fik hun en ide; "kom Richard der er noget endnu bedre jeg vil vise dig!" Sagde hun glad. Hun begyndte at spurte hen mod staldene og hun håbede bare at Richard kunne følge med. Adrianna vendte sig om mod Ric da de nåede stalden og smilede. Hun følte på det store bronze håndtag og trak ned i det. Hun lænede sig med al sin vægt mod døren for at få den kæmpe port op. Hun havde altid betragtet døren ærefrygt. Det var nogle dryader der havde udskåret og udsmykket døren. Den var så smuk med flotte malerier af Herakles og Herkules med pegassuser og heste omkring. Adrianna fik porten op og gjorde tegn til Ric om at han skulle følge med. Deres skridt gav genlyd i stalden selvom der bestemt ikke var stille. Alle de bevingede heste vrinskede eller gumlede på noget hø. " Hej frue! Har du en sukkerknald?", spurgte en sølvglinsende pegasus. En af Adriannas evner var nemlig at hun kunne snakke med hestedyr. "Selvfølgelig Silver det har jeg jo altid med, værsgo", sagde hun til pegasussen ved navn Silver og rettede sig bagefter mod Ric "det her er mit yndlings sted! Men man skal bare altid huske sukkerknalder;) kunne du tænke dig en tur?"
 //det er meget brugbart og undskyld ventetiden og at jeg hele tiden skriver så små stykker//

Richard kiggede på hende, og løb efter hende  hvor skulle hun hen det var en rundvisnig men stadigvæk hvor. Han sætte sit tempo op og spurte efter hende, mens han forsøgt og holde samme tempo som hende hvilket han godt kunne heldig nok. Richard stoppede op foran døren ind til en stald hvis som hun, stod og åbent døren. Richard fulgte med hende ind da hun havde åbent den dør, og givet tegn til at han godt kunne komme med ind. Richard kiggede sig omkring mens han gik kiggede han efter  hvor han gik, så han ikke trådt i noget som han ikke skulle træde i. Richard lyttede til hende og kiggede på hende, hvad en tur var hun sindssyg han ville sikkert falde af og brække sin nak hvis ikke der skete noget andet. Han sank en klump og prøvede og tænke klart, mens han gik med hende og stod ved siden af hende. "jeg ved ikke rigtig Adri jeg har aldrig prøvet og ride før, så jeg ved det ikke om jeg vil prøve eller ikke. Hvad hvis hesten eller Pegasussen ikke kan lige mig så blive jeg jo smidt ned og før måske." Svaret Richard inden han gik hen til en af dem og prøvet og røre den, han kiggede på en af Pegasussene som han stillede sin flade hånd frem mod den så den kunne snuse til ham.  Den snuse til ham og slikkede så hans hånd inden han begynde og røre den på dens hals og klappe den der. Så bare nussede den på dens hals, hvor han smilede til den.

Adrianna kunne tydeligt mærke at Ric var nervøs ved situationen." Orh bare rolig! Den kunne ikke finde på at smide dig af! Vi er Poseidon børn vores far skabte dem. De adlyder mig og hvis du ridder på Brownie så forsikrer jeg dig at hvis du falder så griber han dig igen", sagde hun og pegede på en udsædvanlig brun pegasus," det er forresten også en del af rundvisningen, jeg tager Silver". Hun gav ham ikke noget valg tog bare træktovet fra Silvers og Brownies boks dør satte det i deres grimer og trak dem ud. " kan i stå lige så pænt og vente her på staldgangen Brownie? Silver? Godt! Kom du med Ric. Adrianna vidste godt at det var strengt af hende at hive Richard med til noget han ikke ville men hun vidste at han ville elske følelsen og på den måde kun de også komme hurtigere hen til de andre steder hun ville vise ham. Hun tog Brownies sadel ned fra dens plads og rakte den til Richard, "her jeg skal nok vise sig hvordan man sadler op:)" Hun tog selv Silvers sadel og de begav sig ud på gangen hun fik lynhurtigt lagt Silvers sadel ordentligt og fik spændt gjorden. " hey du er et naturtalent til at ligge sadel på den ligger helt perfekt! Har du prøvet det før?"

Richard kiggede på hende forvente hun han skulle sætte sig på sådan en, aldrig nogen sinde ville han sætte sig op på sådan et dyr. Han gik med hende hvor hun ville hente sadle tøjet, og der hun gav ham det og gik hen og lagde det op på hendes egen hest. Brød han tavsheden, han ville ikke op på sådan et dyr "Adrianna det kan du godt glemme. Jeg vil ikke ride på sådan en om jeg så kun havde valg muligheder, enten at ride sådan en eller dø ville jeg vælge og dø." Sagde Richard og lagde sadlen fra sig, mens han kigge på hende han ville ikke det her det ville han bare ikke. Richard kiggede på hende og stod helt stille, mens han vente på hvad hun ville svare han stod bare og kigge på hende han var helt sikker på det her han ville bare ikke gøre det. Han sukkede og tog sig til hoved, "vi må finde en anden vej for jeg går ikke op på den. Det gør jeg bare ikke er du med på det," Svaret Richard Adri mens han kigge på hende man kunne se han ikke ville skifte indstiling han skulle ikke væk fra jorden af aldrig han ville det ikke.  Richard sukkede og vente på hendes svar, han var helt sikker på det han ville gøre lige meget hvad.

Adrianna smilede bare til Richard hun vidste godt at hun ikke ville få ham derop og det var okay der var jo ikke noget ved det hvis han ikke ville. Han var jo også helt ny. "Har du noget imod at jeg skridter på Silver ved siden af dig altså at vi bare går derned?" Spurgte Adrianna muntert og strakte sig endda at chatte til ham. Hun proppede Brownie ind i boksen igen Mens hun nynnede lidt for sig selv.
// sorry! Jeg ved godt at det er mega kort men jeg mangler svaret.//

Han kiggede lidt på hende, da hun sagde det efter hvad han mente var det lidt lige meget så hun måtte jo selv bestemme ikke. "ja hvorfor ikke, du må helt selv om det jeg fortrækker bare mine fødder." Svare Richard mens han stadig holde det alvorlig udtryk, i hans ansigt hendes lille chat med hånden virket heller ikke. Richard kiggede på den brune, som bliv lukket ind igen men inden den bliv lukkede ind slikkede den ham i ansigt. Hvilket han hurtigt tørt væk, mens han kiggede på Adri og begynde og gå lige så stille og gå han vente dig på hende da han var nået hen til stalddøren ud. Han sukkede lavt og vente på hende, han havde ikke noget til overs for nogen lige nu. Ikke engang hestene som han stadig kaldt dem. Richard kiggede på hende og vente så på hvr de ellers skulle hen, af  han kunne ikke lige dyr på nær hunde og katte ellers kunne han ikke lige nogen slags dyr. 
//sorry viste ikke helt hvad jeg skulle skrive//

Adrianna svang sig i sadlen ude på gårdspladsen. Hun kiggede ned på den reserverede dreng, som hun havde reddet, og som hun kaldte sin bror. Bror? Det var underligt for hende, da hun ankom til lejren, lige pludseligt at have en masse søskende, så det måtte vel også være underligt for ham? Hun betragtede ham tavst og kneb øjnene sammen. Spøjs dreng, især da han var Poseidon søn og tydeligvis ikke brød sig om heste. Hun forblev tavs og bad lydløst sin ganger om at bevæge sig fremad. De gik i nogle minutter stadig i tavshed. Adrianna havde det sådan at nu havde hun snakket og underholdt i lang tid så hvis Richard ikke brød sig om tavshed så måtte han selv bryde den. Hun havde ikke selv noget imod den, og hun ville heller ikke trænge sig på, engang imellem var tavshed ikke akavet.

Endeligt ankom de til destinationen, som Adrianna havde tænkt sig. Pegasussen hove lavede en behagelig lyd i sandet, og bølgerne klukkede beroligende ind mod kysten. Adrianna åndede lettet ud, som om at hun ikke havde haft fred før der, hvilket hun jo heller ikke havde haft. "Så kom vi til stranden", sagde hun henvendt til Richard, men fjernede ikke blikket fra vandet, hun kunne lugte sin far. Hun svang sig ned fra hesten og bad den om at blive der og slappe af. Hende og Richard gik afslappet i vandkanten, Adrianna havde sine totalsmadrede støvler i højre hånd og gik og soppede i vandet. "Hvor er du fra?" Spurgte Adrianna endeligt. og strøg sit hoftelange og blonde hår om på ryggen.
//Så kom svaret endeligt! Undskyld at det tog så lang tid...//

Han gik med hende mens hun red frem af, han sukkede og nød luften mens han forsætte med og gå. Han kiggede på hende, mens hun red ved siden af ham  han forsætte med og følge med hende. Mens de begynde og gå ned mod stranden, han sukkede lidt mens han fulgte hende. Han gik med hende og tænke, lidt over tingene mens han fulgte med hende. *Han var jo hendes søster, men han fatte det stadig ikke.* Han tog sig sammen, og gik med hende mens de gik ved kanten tænke han lidt på hvordan det hele var for dem der var der hjemme. Han stille sig ved vandet og kigget ud, mens han fløjte lidt han kigge over på hende og smilede let til hende. Mens han gik videre sammen med hende, det var en meget dejlig dag og være her ved stranden. Han kigge sig omkring på en måde glad for at være her, mens han gik videre her sammen med hende han elskede vinden. Det var ikke lige frem det dårlig vejr man så, men det var meget normalt for ham nu mens han gik her. Han kiggede et øjeblik på hende, da hun spurgte om hvor han var fra. Han kiggede et øjeblik på hende, mens han kløede sig i nakken.  Han sank en klump mens han så sig omkring, og kiggede på hende.  "jeg er oprindligt fra frankrig, men er opvokset så længe jeg kan huske i New York ." Svare han og sende hende  et smil, mens han ville spørge hende om hvor hun kom. "Hvor er du så fra Andri,  var" Svaret han og sende hende et lille smil //sorry svaret er lidt dårlig til svar idag//

Adrianna tænkte et stykke tid over spørgsmålet. De eneste spørgsmål hun ikke kunne svare på, var om hendes egen fortid. Hun overvejede et øjeblik at lyve, men slap hurtigt den tanke - hvis hun ikke selv var ærlig, var der ingen andre omkring, hende der ville være det. "Jeg boede i Avignon i Frankrig, du ved tæt på floden Rhône, men det var hos nogle plejeforældre, jeg blev født i Athen, men min mor var ikke derfra... Jeg ved ikke helt, hvor hun er fra - måske Rusland. Det er en meget indviklet historie", sagde Adrianna ærligt. Adrianna gengældte Richards smil og trak på skuldrene. "Kan du så fransk?" Spurgte hun og fjernede det melankolske ansigtsudtryk. Pludseligt opdagede hun en revhaj, der var svømmet for langt ind mod kysten og sad fast. Den måtte havde kunnet mærke Poseidon-børnenes tilstedeværelse. Hun fik medlidenhed med den lille haj og sendte en bølge ud gennem vandet, som tog hajen med ud på dybere vande. Hun kiggede ned på sine lakerede tånegle og lod dem synke ned i det våde sand. Lige meget hvor hun havde boet før, var det her sted helt sikkert hendes hjem.

Richard tog et øjeblik inden han sætte sig ned, hvor han lytte til hende. Han kiggede lidt længere frem og prøve så og huske på det han viste om hans forældre, han kende jo ikke hans mor og fransk var ikke noget han havde lært som sådan. Han ryste på hoved og kiggede på hende, mens han talte til hende"nej for jeg blive sendt til New York lige da jeg blive født kan knap nok huske hospitalet." Svaret Richard og kigge ud på havet mens han kigge på hende, han viste ikke hvad han ellers skulle sige. "Men kan du da fransk Adri" svaret Richard og smilede til hende, mens han selv så den haj ravhaj som var fanget mens Adri sendt en bølge ud til den så den blive skubbet ud i havet igen. Richard fandt noget vand og før Adri viste af det, kaste han vand ned over hende mens han grinte og løb ud mod havet.  "Hvad Adri er du blivetvåd allerede godt gået." Grinte Richard til hende mens han stod i kanten til havet. Hvor han smilede drillende og barnligt til hende. Han håbet da ikke hun tog det alt for personligt, men man viste jo aldrig.
//sorry viste ikke hvad jeg skulle skrive//

Adrianna smilede til ham. "Ja selvfølgelig kan jeg da fransk! Godt nok snakkede jeg engelsk hos mine plejeforældre, men vi boede alligevel i Frankrig," sagde hun, mens hun tænkte tilbage på den tid. Pludseligt var hun helt våd, og Ric stod og grinede af hende. "Hvor vover du at lægge dig ud imod mig?!" Brølede hun med et fornærmet ansigtsudtryk. Hun fik en 3 meter høj mur af vand, tang og fisk til at rejse sig ved siden af Ric, og fik den til at ramme ham. Nu var det hendes tur til at være flad af grin. Ric så helt lamslået ud; hun håbede bare på, at han ikke troede, at hun var rigtigt sur. Hun kunne ikke klare en trist mine i længere tid, så hun grinede til ham og hoppede i vandet. Hun var ligeglad med at hendes tøj blev vådt, det var jo alligevel blodplettet og flænget. Alt blev meget klarere neden under vandoverfladen, der var virkeligt smukt med alt det liv fra planter og fisk. Hun brød vandoverfladen og råbte til Richard som stadig stod i vandkanten: "Kommer du ikke med i?" Pegasussen Silver hoppede også i og dykkede under vandet. Den var mindst lige så yndefuld under vand som over.