Noget af en ankomst!~Richard

Richard smilede men det forsvandt da han så bølgende, så han ud som et stort spørgsmålstegn. "Well Fuck me," var det eneste der kom ud af munden inden vandet ramte ham. Han blive skyllet længere ud men han nåede og gribe fat i noget og smilede bare til hende da hun hoppet i, mens han så hesten hoppe i var han et øjeblik sådan *shit det ende aldrig godt.* Men af en eller anden grund var hesten vild god til og svømme, hvilket der først gjorde Richard mere forvire han stod bare stadig og kiggede på dem mens han var blive mega meget forvire. Han begynde først med og at komme til sig selv igen. da Adri talt til ham "komme du ikke med herude." Han smilede til hende og svømmet så ud efter hende, "det der skulle du aldrig ha gjorde søs:" Svaret Han og kiggede på hende. Det der sket bagefter var at han dukket op bag hende, og kaste iskold vand ned over hende inden han dykke igen. Hvor han så svømme væk fra hende så hurtig han kunne. Han smilede drillende til hende "hævn," råbte han mens han svømme videre.
//sorry det korte svar viste ikke hvad jeg skulle skrive.//

"Oh no you didn't!" Sagde Adrianna med påtaget Amerikansk ghetto dialekt, sådan så det lød ekstra sjovt med hendes lette franske accent. De svømmede længere ud, måske på femten meters dybde de kunne jo klare det, med den afstamning de havde.
 Pludseligt dukkede der en delfin flok op og snakkede smilende til de to børn af havet. Adrianna havde aldrig set en rigtig delfin før, så hun gjorde store øjne, men hoppede dog op på ryggen af den ene og red på den måde på den gennem bølgerne. hun gjorde vandet omkring hende varmt, så det føltes som at sidde i et spa. I nogle få øjeblikke syntes hun at høre en dyb rungende mande latter nede fra dybet, som en far der betragtede sine børn lege i fred og harmoni. Adrianna fik en varm fornemmelse i kroppen og blev pludselig opmærksom på det spænde, hendes hår var sat op med. Hun tog den et øjeblik ud og så på den lille ægte perle. Den skinnede som om, at det var tusind meter under havets overflade og var det smukkeste på denne jord. Hun elskede det ikke kun fordi, at det var smukt, også pga af at det havde været hendes fars, det havde også været hendes længe savnede mors. De to søskende blev ved at lege i deres fars domæne, i noget der svarede til en evighed for en halvgudinde.

Efter en del tid kravlede Adrianna fortumlet og udmattet op i sandet. Hendes tøj var heldigvis ikke gennemsigtigt, men det var ikke særlig behageligt eller varmt. Hun mærkede efter i håret om hendes spænde stadig sad der, og hun følte sig frem til, at den lille bløde perle stadig sad der. Hun trykkede lidt vand ud af håret og vendte sig om mod Richard. "Jeg ved ikke med dig, men jeg skal i hvert fald op og skifte i hytten. Vil du med?"

Richard grinte og svømme ud med hende, mens han stadig kaste lidt vand på hende han svømme ud med hende til de var ved og være meget dybt ude hvor han så smil til hende. '"Det her er pragtfuld Adri," Sagde Richard og smil til hende efter de havde snakket lidt tid, dukke der delefiner op Richard så ud som et spørgsmåls tegn. Han begynde og snakke med dem som Adri gjorde, og han forstod dem hvilket chokeret ham meget mere. Hvordan kunne det lade sig gøre, han fulgte efter Adri og det der så ske chokeret ham meget mere han fald af den mens Adri forsætte med at ride på dem var han ved og drukkende eller det føltes det som om. Men da han lukke øjne og var ved og besvime eller sådan føltes det, så han sin Far eller det så det ud til. Men da han kom til sig selv lå han inden på selve landet ved siden af Adri, de sidste han kunne huske var han fik et eller andet på hans hals, han åbent hans øjne og kigge på halskæden som nu lå om hans hals. Det var nogen perler fra havets dyb der var på den, han hoste meget lidt vand op han skulle aldrig være falde i søvn. Han kigge på Adri, da hun talte til ham han nikke lidt, men han kigge stadig på Halskæden  da han gjorde det her det var da ikke hans far der havde givet den til ham var det. "Adri har du nogensinde talt med vores far, og hvis du har kan du så hjælpe mig jeg vil nemlig godt udspørge ham om jah om en masse." Richard kigge håbe fuldt op på hende mens han sagde det han ville ønske, han havde mødt hans far da han var yngre men det var måske ikke for sent. Han kigge lidt mere på halskæden som han lige pluslig havde fået, dens kæde var af muslinger mens den havde to perler der hang i den.
Mon han ville se sin far nogen sinde, han rejste sig og gik med Adri , mod deres hytte.
//håber det kan bruges:)//

Adrianna smilede tilfreds med sig selv.
 Hun syntes selv, at hun havde været en fremragende vejleder, og hun var stolt af at kunne mærke, at hun havde vundet sin brors tillid og respekt.
Adrianna gik lidt i sine egne sejrstanker, indtil at Richards stemme hev hende ud af dem.
"Hva'? Nå. Ja det har jeg. Et par gange har jeg, ja. Men Richard, du skal gøre noget farligt eller sådan noget for at vække hans opmærksomhed! Jeg har snakket med ham tre gange. Den ene havde jeg seriøst brug for hans hjælp fordi ellers ville jeg ikke kunne komme til halvblodslejren den anden var jeg lige ved at dø og det var en form for drømmesyn og den tredje ja... Der var jeg død," fortalte Adrianna, og fortsatte da det gik op for hende, at det havde lydt lidt underligt, "jeg mener, jeg var død, men tiden redede mig. Ved du hvad? Glem det, det er en lang historie! Anyways så skal du være klar til at gøre noget overilet og sikkert den sikre død for at kunne snakke med ham."
Hun gik lidt og tænkte over det.
Hun ville være villig til at gøre sådan noget for sin bror, hvis det var vigtigt for ham. Hun ville i hvert fald ikke lade ham gøre noget farligt alene. Uden hendes hjælp og rådgivning.
Men det ville betyde for hende, at hun igen ville skulle risikere sit liv, og hun vidste, at Tychee havde været med hende indtil videre, men hun var klar over, at det ikke kunne blive ved sådan. Hun kunne ikke blive ved med at være så heldig. Hun var som altid nervøs for at miste alle sine nærmeste - sine halvsøskende, sin far, sin kæreste, sine tre bedste veninder, sit elskede hjem og camp og alle de dejlige halvguder der boede i den.
Hun kiggede vurderende på sin lillebror. Men hun ville aldrig kunne bære at lade ham gå alene i døden.