En chance der måtte tages! - Clarisse

Adrianna hoppede op og ned, hun kunne simpel hen ikke gå stille og roligt. Hun glædede sig bare så meget! De var på vej ned mod hovedbygningen, og der var dermed ikke særlig lang tid til, at de skulle ud i verden. Hun lignede sikkert en idiot, som hun gik der og smilede. De trådte ind ad døren til Dionysos' kontor. "Vi ved ikke hvem der tog Hestia, men det er jo også jeres mission..." Sagde Dionysos og vendte sig om mod et verdenskort, dog med nogle tilføjelser som f.eks. hvor Kirkes ø lå. "Det kan give Problemer på sigt, fordi det er hende og Hera, der sørger for freden på Olympen," Dionysos så for første gang lidt urolig ud. Pludselig gik missionens alvor op for Adrianna; Hestia var meget vigtigere end, hvad de andre guder gav udtryk for. "Det kan være en Titan, der har taget Hestia, det er vi næsten helt sikre på", sagde Chiron og stampede lidt i gulvet med hoven.

Clarisse fulgte med Adrianna, faktisk lidt spændt på at se hvor de skulle hen. Hun vidste verden var et rigtigt farligt sted, specielt for halvguder. Derfor måtte de være forsigtige, og skulle mindst have en satyr med dem til at beskytte dem. *Jo hurtigere de giver os de vigtige informationer, jo bedre.* Tænkte Clarisse for sig selv, Dionysos var Daniels far.. Det kunne man sagtens se nogle steder faktisk.. Hun slog dog Daniel ud af hovedet igen for at fokusere igen. Freden i Olympen var i tynd tråd hvis der ikke blev gjort noget hurtigt. Clarisse virkede ikke nervøs over missionens alvor, hun var pragtisktalt klar på hvad som helst man kunne give hende af udfodringer. "Fortæl de vigtigste detaljer, jo hurtigere vi kommer afsted jo bedre."Sagde Clarisse handekraftigt.

Dionysos hadede, når nogen skyndte på ham, men han snakkede da idet mindste lidt hurtigere. *Det var tydeligt, hvor god familien var på Olympen. De havde lige mistet et medlem, og de virkede allesammen ligeglade!* "Vi ved ikke hvor Hestia er, men vi har mærket noget fra vandtitanerne, det kunne godt være dem, der har taget hende" sagde Dionysos. Adrianna blev glad, da Dionysos sagde, at de højst sandsynligt skulle under vand, lige indtil at det gik op for hende, Clarisse og en satyr skulle med. Hun kunne godt få sig selv og andre, til at trække vejret under vand, men hvis de også skulle kæmpe? Det måtte hun tænke over senere; de skulle ihvertfald først til San Francisco. *Det vil blive en lang rejse*. "I er klar til at komme afsted nu", afsluttede Dionysos sig selv af med. Sommerfugle baskede rundt i min mave. Vi begav os over mod halvblodsbakken ud på mission. Vi fik tildelt en satyr, som vidst hed James. De andre halvguder var samlet på Bakken, og de stod enten og klappede og ønskede os held og lykke eller surmulede.