What the hell am I doing here? - Åbent for alle

Tid: lidt efter sengetid
Sted: hovedbygningen
Omgivelser: halvblods
Vejr: kold og skyfrit, klar måne
Påklædning: sølvfarvede skijakke og cowboybukser

Amethyst havde hendes bue i hånden.
De sølvgule øjne så op mod Hovedbygningen.
Hr. D var gået tidligt i seng som altid, hans snorken kunne høres helt fra disse ti meters afstand, måske var det pågrund af hendes radar hørelse.
Lidt fra sig kunne hun fornemme nogle Aphrodite-børn der var på vej tilbage til deres hytte, deres klare fnisen gik som pile ind i hendes ører.
Hun skulede derhen af mod dem. Hvis hun bare kunne...
Hun så op mod det store hus igen, oppe på loftet lå der et halvmåne formet spende der var lavet sådan at det ville forvandle sig til en flot, sølvtræsbue. En bue som hendes egen, men meget nemmere at bære rundt på.
Amethyst gik stille hen mod døren på den knirkende træterasse, men hos hende forblev den helt lydløs.
Nogle ville tage det som forbløffende, andre ville blive jaloux, de helt tredje var pænt ligeglade.

Ann var på vej, sammen med nogle af sine søskende, tilbage til deres hytte. Nogle gange var hun helt vild med sine søskende, men for det meste vidste hun ikke, hvad hun skulle snakke med dem om. Nogle få stykker af Afrodite's børn var ret cool, men resten var også vildt overfladiske. Hun kiggede og hørte på dem grine og blev en smule misundelig på deres venskab. Hun kiggede sig lidt omkring og så en yngre pige står lidt længere henne. Ann gik væk fra gruppen og hen til pigen, men pigen var på vej et eller andet sted hen, og Ann besluttede sig for at følge efter. Men vent... Pigen gik jo helt lydløst! Det samme kunne man ikke sige om Ann. Hun var en smule klodset og var allerede i gang med at brage ind i tingene. Hun larmede og pigen hørte hende selvfølgelig. "Øhmm... Hej?" sagde Ann en smule dumt.

Påklædning: Normalt hverdagstøj...

Adrianna skulle lige over til Chiron for at spørge ham om nogle ting. Hun var meget ny så der var meget hun ikke havde styr på. Adrianna havde altid været meget genert så hun turde ikke spørge de andre lejrdeltagere. Hun higede altid efter en ven en hun kunne stole på og altid regne med. Indtil videre havde hun ikke fundet nogle. Så hver gang hun så nogle stå og snakke blev hun jaloux. Og her var der selvfølgelig også nogle... Adrianna diskuterede med sig selv om hun turde gå hen og snakke med pigerne. På et eller andet tidspunkt blev hun jo nødt til det ikke? så Adrianna gik hen og sagde: Hej jeg hedder Adrianna hvad hedder i?