Gudinden Hera

Hun er den græske gudinde for ægteskab, kvinder, familien mm.. Udover dette er hun den yngste datter af titanerne Kronos og Rhea såvel som Zeus' storesøster og kone, hvilket gør hende til Dronningen af Olympen. Udover dette er hun også lillesøster til gudinderne Hestia og Demeter og storesøster til guderne Hades og Poseidon.
Hera bliver ofte associeret med tamkvæg, hvilket skabte en opfattelse af, at hun var kvæggudinde.

Hera var det tredje barn af Kronos, Titan kongen af Othrys, og hans søster-kone Rhea. Kronos havde modtaget en profeti om, at en af hans børn ville vælte ham, så han slugte alle sine børn hele undtagen Zeus, men Hera var knap så heldig. Rhea havde håbet, at fordi Hera var det smukkeste barn, så ville han skåne hende, men hendes skæbne blev som hendes to forhenværende søskende. Hun spenderede derfor hendes barndom ufordøjet i hendes fars mave med hendes søskende, hvilket resulterede i, at Kronos fik kælenavnet 'Kannibal Kongen'. Hera og hendes søskende blev dog reddet, da Zeus fik infiltreret Othrys og skænket Kronos med en drik, der fik ham til at kaste børnene op i omvendt rækkefølge; kampstenen, som Rhea havde snydt Kronos til at sluge, så hun kunne redde Zeus, efterfulgt af Poseidon, Hades, Hera, Demeter og til sidst Hestia. Grundet deres udødelige guddommelighed var de alle fuldvoksne. Zeus introducerede sig hurtigt til sine ældre søskende, hvorefter de flygtede til hans grotte ved foden af bjerget Ida på øen Kreta. Her blev de genforenet med deres mor, Rhea, som grædende omfavnede hendes børn. Kort efter accepterede Hera og de andre guder Zeus som deres leder og blev enige om at erklære krig mor deres tyranniske far. Dog havde titanerne mange våben, og guderne havde ingen. Så Hera aftale at redde Ældre Kykloperne og og de Hundrearmede, som var deres onkler, fra Tartaros med hendes søskende, inden de startede en krig.

tekstteksttekstteksttekstteksttestk

tekstteksttekstteksttekstteksttestk

tekstteksttekstteksttekstteksttestk

tekstteksttekstteksttekstteksttestk

Grundet hendes udødelige loyalitet til hendes mand har gudinden aldrig været ham utro. Dog formår hun stadigvæk at skabe halvblodsbørn. Dette gør hun ved at skænke ulykkelige elskere, der ikke kan bære frugt, at erstatte moderens gener med hendes egne. På denne måde bærer moderen stadigvæk barnet, men det er Hera og den mandlig dødeliges gener, der formes til et barn, hvilket gør Hera til barnets biologiske mor.
Det dødelige par bliver informeret om, at det barn, som den dødelige kvinde kommer til at føde, er en Halvblods. Udover dette får de også fortalt, at barnet vil vokse op med diverse komplikationer som ADHD og ordblindhed. Alt nødvendig viden om at opdrage et halvblodsbarn blive givet til det dødelige par, før Hera vælger at skænke dem. Er de indforstået med den byrde, det kan være at husere og opfostre et halvblodsbarn, skænker Hera dem.

tekstteksttekstteksttekstteksttestk

tekstteksttekstteksttekstteksttestk