Let there be Light - Fideliana

af **Leonardo** 8/9/2014, 17:18

Tid: 22.30
Sted: Lejrbålet
Omgivelser: En pæn klump af halvguder, spredt omkring bålet.
Vejr: Lunt, sommeragtigt og stjerneklart.
Påklædning: Sorte jeans, mørkegrå sweater og sorte converse.

Michael rynkede på næsen, mens han stirrede ind i bålet. Det havde været en højst mærkværdig dag fyldt med meget alenetid. Det i sig selv var overhovedet ikke noget problem - overhovedet - for han elskede at være alene. Friheden til at gøre hvad man ville var altid skøn. Idag var mærkelig, fordi han havde fundet ud af en ny evne. Han havde altid tænkt at hans evner skulle have noget med død og mørke at gøre - sådan havde det så ofte været og sådan var det med mange af hans søskende, så han havde ikke skænket det en tanke at hans far også var gud over jorden. Fascineret af nogle store klipper længere inde i skoven, havde han bevæget sig rundt om dem, for at se om der var en hule. Pludselig var en af stenene begyndt at svæve, og han fandt hurtigt ud af, at han kunne kontrollere stenen. Sten. Jord. Selvfølgelig. Hvis han tænkte sig om havde han også hørt at Hades, hans egen far, kunne bruge geokinese - manipulation af jord og sten.
Nu sad han og følte sig helt tom. På den ene side var han fristet til at løbe ud til klipperne igen, og prøve sin nye evne af, og på den anden side var han både mentalt og fysisk træt efter evnen, der havde trukket på en masse af hans energi. Så nu sad han bare og stirrede ind i ilden, der dansede rundt på de store stykker træ og kastede lange skygger rundt imellem træerne omkring dem - i det moment følte han sig de andre halvguder overlegen.

//Håber det er fint, havde ikke lige den vildeste kreativitet og min computer er ved at gå ud, så det gik lidt hurtigt (;

af **Delia** 8/9/2014, 18:44

Fideliana gik igennem lejren med sit sædvanlige smil på læben. Hun havde trænet det meste af dagen, og om aftenen efter maden, en ting hun endelig havde fundet glæde ved. I starten havde hun haft svært ved det og ikke rigtigt gidet, for alle de andre var jo meget bedre. Og så var hun ikke ret stærk eller sporty. Det havde ændret sig nu, ikke at hun var blevet buff, men hun gad faktisk træne. Og til hendes overraskelse gav det hende endnu mere energi, en ting hun havde troet umulig. Men i aften kunne hun nu meget godt bruge at slappe af. Til hendes held var det lunt, så hun gik uden sko, præcis som hun bedst kunne lide det. Til en forandring havde hun dog taget et lang kjole på. Som altid i et let og lyst stof der flagrede om hendes ben, men dog lang. En trøje havde hun også droppet, varme var ikke et problem, slet ikke nå hendes retning var lejrbålet. Der var en god slat halvguder, og ikke ret mange hun snakkede med. Det var de færreste hun kunne med, andre mente tit hun blev for meget med sin glæde og energi, men var hun datter af festens gud eller ej? Heldigvis var der da et par stykker hun kunne med, og en af dem fik hun øje på. Michael sad for sig selv, noget hun egentlig undrede sig over. Altså, hun vidste godt han godt kunne lide at være selv, men han plejede ikke at trække sig tilbage. Hun gik over mod ham med et smil og kastede sig ned og sidde ved siden af ham med et smil på læberne. "Hva' så? Du ser lidt død ud." Hun skubbede drillende til ham. Den slags dårlige humor burde han vær vant til efterhånden. Egentlig var det bare et lettere patetisk forsøg på at få ham til at smile, un brød sig ikke om den dybt alvorlige måde han stirrede ud i luften på.

// helt perfekt! ^^

Let there be Light - Fideliana

Let there be Light - Fideliana

Sv: Let there be Light - Fideliana