Whats wrong with me ~Litsa

Tid: 08:30
Sted: Søen
Vejr: Køligt, næsten omkring frysepunktet overskyet. gråt
Omgivelser: Ikke mange halvguder der har bevæget sig ned mod søen på grund af kulden.
Påklædning: En hvilikket d T-shirt, et pr mørke, men løse bukser. Et pr mørk Nike Free.



Jason stod med hænderne i lommerne, hans blik var rettet ud over søen. Langsomt vendte han blikket tilbage mod et træ hvor hans trøje lå, på mange måder var stilheden en længselsfuld glæde for ham, ikke nogen det irriterede ham, intet der forstyrrede hans tanker.
Kulden gjorde ham ikke noget, generede ikke ham, da han for længst havde vænnet sig til at skulle sidde stille i den samme stilling flere timer, nogle gange dage, Sådan havde livet på gaden hærdet ham, efter han var stukket af fra hans far. På et tidspunkt hvor sandheden om ham var for meget, han kunne ikke magte at hans liv ramlede sammen, eller forandrede sig.
Han trak hænderne op af lommerne og knyttede dem, hans blik blev fast og mørkt, nogle minutter stod han bare og stirrede fast og mørkt på søen. Indtil han kom til sig selv med en lettere hovedrysten. Langsomt strakte han sig, gik op mod trøjen. Da han havde fået den samlet op og lagde den over skulderen satte han sig ned under træet lænede sig op af det, og gik tilbage til at stirre ud over søen.


//Sorry det korte svar. //

Litsa gik igennem skoven mod søen i sine egne tanker og med et smil om læberne. Hun nød stilheden og roen naturen gav hende, selvom hun nu ellers var en meget social person. Om morgenen kunne hun nu godt lide ro, hvilket var grunden til hun havde forladt hytten. De stramme jeans hun havde på gav ikke meget varme, det samme gjaldt de converse der var på hendes fødder. Til gengæld havde hun et varmt sjal rundt om skuldrene, der dækkede hendes overkrop og skuldre ganske fint. Det var koldt nok til at hun kunne se sin ånde i luften når hun pustede ud. Det morede hun sig kort med, inden hun så rettede fokus frem mod søen. Hendes tanker var på hendes søstre og brødre tilbage i hytten, hvad de mon lavede. Selv når hun var her, prøvede at slippe for deres larm og skænderier, kunne hun ikke lade vær med at tænke på dem.
Hun stoppede op da hun så en dreng ved at træ. Egentlig havde hun regnet med at være alene hernede lige nu, men det så ikke til at ville blive tilfældet. Hun smilede dog lidt og satte igen gang i sine skridt for at gå over imod ham. Måske var han flink nok? Hun kunne i det mindste sige hej. Det var der aldrig nogen der havde taget skade af.
"Godmorgen. Flygter også fra larmen?" Hun stillede sig ved siden af ham og så på søen. Først du hun havde talt færdig så hun ned på ham med et imødekommende smil, for at vise at hun ikke ville være i vejen, hun prøvede blot at være venlig og flink. At sætte sig ned ved siden af ham turde hun ikke helt, der var også grænser for hvor nærgående hun kunne tillade sig at være. I stedet opretholdte hun det venlige smil og håbede han kunne se hun mente det rigtigt.

//I orden ^^

Drengen virkede rolig, en ting hun sjældent havde tænkt her i lejren. Ro og orden var nok ikke ord nogen ville forbinde lejren med. Ikke at det gjorde hende noget, hun var trods alt vokset op i larmen fra krigerne og lugten af svedbog blod. Det var ganske enkelt bare hjem. Men alligevel satte hun stor pris på halvguder der kunne forholde sig i ro i mere end to sekunder. Hun lagde godt mærke til at han virkede noget på vagt overfor hende. Hun kunne ikke bebrejde ham, hendes søskende vaf vist ikke helt kendt for at bruge deres evner til andres fordel end deres eget, meget sjældent i hvert fald. At hun var anderledes, for det meste, det kunne han jo ikke vide.
"Det lyder dramatisk. Er du sikker på du ikke er farlig?" Hun smilede drillende til ham inden hun satte sig ned ved siden af ham med et smil. Hun var ikke bange for ham, hunnvidste nogle halvguder havde stærkere og mere farlige kræfter end andre, hvis han var en af dem og mente han skulle passe på ikke at gøre skade på andre accepterede hun det blot og ville ikke spørger ind til det. Hun så ud på søen med et lavt suk. Der var vist ingen tvivl om at han havde gættet hvem hendes mor var. Men hun kunne ikke sætte finger på hvem han var søn af. Ares, måske. Siden han sad her og ikke ville skade andre? Der var jo kun en ting at gøre for at finde ud af det. Spørge. Men dog på en høflig måde, ingen grund til at bekræfte fordommene. "Mit navn er Litsa, datter af Afrodite, men det har du vist fundet ud af. Og du?" Hun smilede blidt og så ind i hans øjne.