Sv: Welcome to the blind girl ( Alle er velkommende ! )

af Gæst 17/12/2014, 19:56

Jason opdagede hun rødmede men kommenterede det ikke, som han normalt ville have gjort. Egentlig ville han vide hvad der foregik oppe i hendes hoved. Han klukkede kort, da hun tog om hans arm og gik ind til ham. ”Du lugter ikke af død, din fars blod der flyder i dig lugter af død” sagde han langsomt med et smil. ”jeg kan dufte gude blod” sagde han så langsomt og klukkede, ved ikke om andre kan det” sagde han så og fulgte hende hen til hades hytten. ”du dufter fint af roser, den overdøver lugten af død” sagde han så og klukkede lidt. ”hver gud har deres egen specielle duft” forklarede han langsomt.

af **Aedon** 17/12/2014, 20:10

"nårh ... ja okay så er det nok de død fisk der lugter og selve lejren" sagde hun og grinede. og tænkte meget over hvad han forklarede " så du har altså even til at lugter andre floks blod .. og du vist glad for træne ud fra dit bryst og din arm at dømme" sagde hun og tænkte sig om " spænende... du er en speciel person " sagde hun og smilede *det da klart han er halv gud .. dumt sagt aedon* tænkte hun irriteret. hun gik i takt med ham og lyttede omkring sig og prøvede at prøvede at finde nogle kendetegn på jorden som hun vil kunne huske til en anden gang. hun lyttede til hans åndedrat og hans fodtrin. hun analyserede alt omkring hende. det hele var så mærkeligt specielt, alle de nye ting gjord hende nervøs og fik hende til at til det trykkede sig indtil ham af usikkerhed. hun valgt at holde ansigt ned mod jorden så hendes hår gik ned foran ansigtet som et forhæng.

af Gæst 17/12/2014, 20:39

”Det skal jeg selvfølgelig ikke kunne svare på Aedon, det kan være det bare er fiskene og lejren der lugter sådan” Jason betragtede hende og smilede kort, han rystede på hovedet selvom hun egentligt på sin vis havde ret, ”jeg kan lugte gudeblod, så ja jeg kan lugte andres blod, så længe det er blandet med gudeblod, men det er mere end det, jeg har en overtruffen lugtesans” sagde han og smilede så kort ”jeg har overdrevne forstærkede sanser, og reflekser, altså alt du ville forbinde med jagt, er forstærket ved mig” mumlede han kort og så ned, ikke at det generede ham ikke spor, han havde bare svært ved at forklare det, for det var så bredt et spektre. ”Ja den høre jeg tit, men vi er alle specielle på vores egne måder” sagde han så kort og klukkede en smule han lyttede til hendes skridt ”jeg kan vise dig rundt, når du er faldet til” foreslog han med et skævt blik til hende. ”han stoppede op da hendes blik var vendt mod jorden.

af **Aedon** 17/12/2014, 21:21

Aedon smilede " det klart nogle bedre ting end jeg har " sagde hun stille. " det lyder som en god idé det kunne være meget hyggeligt" hun var meget nysgerrig, på hvordan det hele så ud og det altid dejligt med en der kunne vise en rundt. da han stoppede vende hun ansigtet mod ham *hvorfor stopper han? har jeg gjort noget forkert* tænkte hun men valgte ikke at spørger i det han måske af sig selv sagde noget. hendes opmærksomhed blev hurtigt fanget af de andre som snakkede igen og trak sig endnu længere ind *hvorfor var hun dog så bange?? der var et eller andet der plagede hende men hun viste ikke hvad det var.

af Gæst 18/12/2014, 08:51

”Jeg vil nu ikke sige det er gode, men de et nyttige i jagt” sagde han langsomt og smilede venligt til hende. ”Det var derfor jeg foreslog det, fordi det vil give os en mulighed for at lære hinanden at kende” smilede han så på hende, ”men lad os tage dette som det kommer… Skal vi ikke” hans stemme var stadig rolig og venlig. Han lagde en hånd på hendes hage og løftede forsigtigt hendes hoved, ”du har så kønt et ansigt, der er ingen grund til at du ikke burde vise dig frem” sagde han så langsomt

af **Aedon** 18/12/2014, 09:19

" jo det kan godt" sagde hun smilede kort da han løftede hendes ansigt op mod hans eller det gik hun udfra han gjord. et lille forsigtigt smil dannede sig om hendes røde læber en mærkelig kildende fornemmelse og fornemmelse af glæde dannede sig i hendes indre. Den varme han udsendte var så behagelig og gav hende en helt slap fornemmelse i kroppen. " jeg ... syntes du virkelig???" hviskede hun " jeg har aldrig set mit ansigt før så jeg ved faktisk ikke hvordan jeg ser ud." hendes smil forsvandt, hun havde altid ønsket at se hvordan hun så ud hun havde haft mange billeder af sig selv i hovedet både negative og positive. Men hun havde aldrig fået en beskrivelse af sig selv. hun lagde sin hånd på hans og for mærke og nyde hans varme. hun kunne mærke sorgen træde til, men hun måtte ikke græde. det havde hun lovet sig selv, men han vækkede følelser i hende hun aldrig havde haft før.

af Gæst 18/12/2014, 13:25

”Jeg vil sige at mine evner kan drive mig til vandvid” sagde han og smilede kort og grinede så. Jason betragtede hende da hun smilede, selvom det var et forsigtigt smil. ”Jeg siger det her fordi jeg syntes det er syndes det er synd for dig at du gemmer dig sådan væk, du har så meget at vise verdenen” sagde han langsomt og nussede kort hendes hage. Da hun spurgte om han mente det, kunne han ikke lade være med at smile over hende, ”ja jeg syntes virkelig du er en køn pige, med et smukt ansigt ” var hans svar til hende ”det er jeg ked af høre” sagde han så og nussede hendes hage igen. ”du er en meget køn pige, men jeg ville ikke kunne give dit udseende den respekt det fortjener” sagde han så langsomt og så ned i myldret af mennesker. Jason slap forsigtigt hendes hænder og lagede hovedet på skrå, ”skal vi komme videre?” spurgte han så venligt med et lille smil.

af **Aedon** 18/12/2014, 17:10

Aedon lyttede og analyserede meget hans stemme der var noget over hans stemme et eller andet han skjulte. hun smilede og sukkede hun viste godt han aldrig ville blive hendes såkaldte fyr for livet men en ven ville han altid kunne blive *min bedste ven jason! det lyder da meget godt ??" hun rystede lidt på hovedet ved tanken " jeg ikke forelsket i dig jason hvis det er det du tror. Respekt for mit udseende for jeg skam nok aldrig. Jeg ikke interesseret i at finde fyren i mit liv jeg vil slet ikke have børn faktisk har jeg det godt som ene person det hele er meget mindre hvad skal man sige .... kompliceret? ... jeg er blind og derfor er jeg ikke interesseret i at få noget jeg ikke kan se lige udover venner der støtter. har ikke brug for mere sorg en højst nødvendigt " sagde hun med et lille skævt smil. "men jeg kan hører og mærke på dig at der noget i fortiden der plager dig ??? en tøs?? familie??" spurgte hun nysgerrig " mit gæt er en pige fordi du har så vidt jeg kan forstå på det godt styr på hades børn?? men det kan også bare være en ven?" hans mystiske personlighed gjord hende nysgerrig men det var jo ting man nok bare aldrig skulle blande sig i. " jo du fører bare an hr. kaptajn " sagde hun for at sprede lidt humor.

af Gæst 19/12/2014, 10:23

Jason betragtede hende bare mens hun snakkede, ikke fordi det var uinteressant men han var blevet forvirret. Det med forelskelsen det undrede han, hvor kom det fra. Mens hun snakkede løftede han også det ene øjenbryn. "forelsket i mig. Hvor kom det fra?" Spørgsmålet var ikke hårdt, det var mere fordi det kom bag på ham at de snakkede om det."jeg siger ikke at du er eller tror du er forelsket i mig, jeg mente at jeg ikke ville kunne beskrive dig godt nok til at dit rigtige udseende, ville have beskrevet ordenligt." Forsøgte han at forklare. "Jeg giver dig ret i at det kan være kompliceret" sagde han kort og smilede til hende."Tja hvordan skal man sige den, den eneste pige fra lejren jeg har mødt og haft et meget nært forhold til, den første og eneste havlgudinde jeg har elsket, to år siden, vi gik fra hinanden og hun er hades datter" han så væk og slap hende ubevist og Sukkede for at komme til sig selv.
Det tog ham et pr sekunder at komme til sige selv, han tog hendes hånd igen for at gå mod hades hytten. Han grinte af hendes spøg, " jeg er da ikke en kaptejn" forsatte han med en latter.

af **Aedon** 19/12/2014, 10:46

" jeg undskylder min fejl så for et kort øjeblik lød det bare som om jeg havde givet udtryk for at jeg var forelsket i dig" sagde hun flov over have nævnt det " men det giver bedre mening nu hvor du siger ikke kan beskrive mit udseende for mig" hun smilede skævt " men nu ved du jeg ikke har den slags følelser for dig! så kommer der ingen misforståelser i fremtiden" sagde hun og prøvede at vende det positivt nok mest for hende selv da det var rimelig pinligt. Hun lyttede med og begyndte at kunne mærke en mærkelig smerte i sin brystkasse? hun undreder sig hvorfor kunne mærke sorg når det ham der oplevede den?? " jeg tænkte det nok ... og du tydeligvis ikke over hende endnu"sagde hun og rakte ud efter ham da han havde sluppet hende men han nåede at grib fat i hende igen. hun tog sig en smule til brystkassen hun kunne simpelthen ikke forstå den følelse der dukkede op. hun begynde at smile da han begyndte at grine " jo du er da jeg din besætning der følger dig og du viser vejen samt guider mig. mere kaptajn bliver det vist ikke" sagde hun med smil.

af Gæst 19/12/2014, 16:34

”Jeg ville ikke kalde det en fejl Aedon” hans stemme var venlig som den næsten som den hele tiden havde været. ”Jeg kan ikke se hvad du mener at du har givet udtryk for, det vil jeg ikke ligefrem kalde det” han smilede lidt mens han talte, ”ved du hvad, lad nu være med at tage det så tungt, der er ingen skade sket” klukkede han venligt og smilede til hende. ”og jeg mener hvad jeg siger, selvom jeg ser så klart og så meget som jeg gør, kan jeg ikke beskrive hvordan jeg ser folks udseende da jeg ser så meget, og samtidig så lidt” klukkede han roligt. ”Ja og jeg kan også fortælle jeg ikke har den slags følelser for dig, for de ville som regel først komme over en længere periode, det er ikke så tit det sker sådan den første gang man mødes” han smilede lidt over hun havde taget det som noget pinligt, han havde ikke lagt noget i hans opførsel, det var sådan han var og han så hende som en veninde. ”Jeg vil sige jeg er ovre hende, jeg savner hende en gang i mellem, ja det er sandt, men sådan er det vel med den person man regnede med man skulle leve med” sagde han langsomt, men jeg er videre, dog er jeg ikke kommet mig over den sidste pige jeg var sammen med” han sukkede lettere trist. ”Hvad er der med dig?” spurgte han da hun tog sig til brystet, han slap hendes tasker og lagde den nu frie hånd på hendes skulder for at vise han var der for hende.
”hvor er du da fjollet, jeg vil ikke sige du er min besætning, jeg vil sige jeg er din føre hund” sagde han så smilende og rystede på hovedet over hendes fjolleri.

af **Aedon** 19/12/2014, 17:28

aedon smilede imens hun lyttede han var spænende at snakke med den første person i det heltaget havde snakket så meget med. og begynde at ryste på hovedet over det han sagde med at forelske sig " når du møder hende vil du med det samme vide at det hende du vil være sammen med hele livet" sagde hun dagdrømte lidt "kærlighed er nu en smuk ting, men smukke ting kan slå hårdt " hun vende hovedet mod ham " jeg er ked af hvis hun sårede dig" hun bid sig læben af smerte fra brystet " det ikke noget tror bare min krop er lidt ude af form" sukkede hun. " lad os komme videre min fører hun " sagde hun og smilede hun slap ham og gik lidt frem selv og stillede sig med fronten mod ham og piftede kort " kom så lille vuffi! kom så... din blinde ejer kan ikke finde vej ... " hun lavede de sjove bevægelser man nu gjord når man kalde på sin hund. Hun havde ikke lyst til at være den lille svage pige lige nu så selvom hun havde ondt bid hun smerten i sig og blev ved med lege at hund kalde på sin hun " kom nu... kom så lille vuffi... du må få en godbid hvis du hjælper mig den sit del af vejen."

af Gæst 19/12/2014, 19:12

Jason kunne se hun smilede og fandt megen glæde ved netop det, han kunne ikke forklare det, men måske var det fordi hun snakkede med ham på grund af den han var, i stedet for den interesse der var ved hans udseende, hvilket var en lettelse, det skete kun få gange at folk snakkede med den virkelig ham i stedet for at se ham som et trofæ på grund af hans krop og udseende, men med Aedon var dette ikke et problem. ”det er sandt, men mig og så din halvsøster havde et specielt bånd, som vi begge nok håbede ville vare livet igennem” sagde han så langsomt, ”men nu tror jeg at jeg har fundet en anden, en som jeg kan blive lige så glad for som jeg var for hende” hans stemme var blevet en smule mere sorgfuld. ”Hun sårede ikke mig, jeg var fjolset der forlod hende, fordi jeg elskede hende, og ikke kunne levet et liv i lejren med den fortid jeg nu en gang havde” hans stemme var en næppe hørlig hvisken og han bakkede lidt væk fra hende, da han blev bekymret over at han kunne se hun ikke havde det særlig godt ”jeg tror det er noget andet, skal vi få dig ned til din hytte så kan vi få en læge eller healer til at se på det med dit bryst” han lød bekymret.
”Som frøkenen ønsker det, skal frøkenen får det som frøkenen vil have det” sagde han langsomt og smilede venligt til hende han samlede hendes tasker op og smilede lidt inden han gik hen mod hende og grinte ”jeg kommer nu jeg kommer nu” sagde han så venligt og smilede.

af **Aedon** 19/12/2014, 21:43

"Uh en nye pige!? gi den gas og scorer hende! eller hvad du nu vil?"sagde hun og smilede. Hun følte efter ham da hun fandt ham, mærkede hun efter hans ansigt og klappede ham blidt på kinden. " dygtig hund" hviskede hun glad og tog hånd om arm og den anden hånden på brystet " smerte er bare en følelse der forfalder kroppen som man siger" hun havde aldrig været glad for læger healer eller andet der havde noget som helst med de ting at gøre hun så den helst forsvinde "men for at vende tilbage til din tidligere lovestory. Du er ikke et fjols, fjolset er den som ikke kan se og accepter dine valg når det for vedkommendes bedste. du træf et valg og du fortryder måske en smule? men der et langt liv foran dig? du kan stadig nå at finde den rigtige eller prøve at vinde hende tilbage." hun smilede kort " kærlighed er noget pis når man står i det men når man mister det så savner man det. det noget forvirrede sags" hun rystede kort på hovedet " godt jeg aldrig skal opleve den.." hun begyndte at smile " men vil glæde mig til den dag du finde en så jeg kan få lov til at opleve et bryllup!" et af hendes største ønsker var at opleve at aldrig havde hun set et men altid hørt om det og læst det i en enkelt blindebog som er den eneste hun har men tilgengæld også en bog hun havde læst 450 gang måske mere? hun var holdt op med at tælle. " jeg har hørt det skulle være en af de smukkeste ting der sker for et menneske også lige det med at føde men tjaa der skal man nok helst være den der føder eller selve faren tilskuer er det nok ikke så spænende" hun vende hovedet frem for sig og dagdrømte lidt " har du oplevet?"

af Gæst 19/12/2014, 23:57

”Ja der er en ny pige, hun er vidunderlig, men på en særlig måde, hun ser drengen bag mit ydre, lidt ligesom du gør, hun er bare interesseret i mig” sagde han og grinte lidt ”og så kan hun se mig, ikke fordi din blindhed ville have været en ulempe, eller noget, ikke at jeg siger jeg er forelsket i dig, ikke misforstå mig.” hans stemme var stadig rolig men det var tydeligt at han var bekymret for om hun ville misforstå ham. ”du fik det nemlig til at lyde som om at det er det at du ikke kan se noget der gør at du ikke vil have et forhold” afsluttede han venligt. ”Ja jeg er en dygtig førerhund det ved jeg godt, men nu ser jeg også bedre end en normal førerhund, og jeg lugter også bedre” grinte han og lukkede øjnene da hun blidt klappede hans kind. ”Hey, smerte i brystet er ikke bare noget at spøge med” sagde han alvorligt, hun var hans veninde, og han var bekymret for hende, på så mange punkter. ”Jeg var et fjols, tro mig, jeg valgte at forlade hende, for at afslutte min egen historie” sagde han så langsomt og sukkede kort ”jeg forlod hende på et tidspunkt hvor vi nok manglede hinanden mest” tilføjede han langsomt. ”Det er en skam hvis du vælger den glæde fra på grund af du er blind, det ønsker jeg ikke for dig, ikke for nogen, du ville ikke sige sådan hvis du fandt en du gerne ville dele dit liv med, en der ikke bare er en ven” sagde han kort for hovedet og lagde en hånd på hendes skulder. ”Ej nu må vi lige vente med det bryllup til det er helt sikkert at jeg skal giftes syntes du ikke?” spurgte han med et lille grin. ”men om du må komme med til brylluppet, syntes du så ikke det er for tidligt at snakke om sådan noget alvorligt noget, når man tænker på at jeg er single” grinte han. ”om jeg har oplevet hvad?” spurgte han så langsomt.

af **Aedon** 20/12/2014, 09:52

hun begyndte at smile. " hun lyder vidunderlig, jeg ved godt du ikke forelsket i mig?" grinte hun " det snak har vi jo lige haft søde Jason, det vil jo være mærkeligt som du sagde da du ikke får følelser for en person så hurtigt " hun rettede håret " jeg syntes du skal gå efter hende hun lyder som en sød pige eller kvinde? det vist lige noget du trænger til" hun smilede og gav ham et lille venskabeligt klem i armen. " jeg ønsker intet forhold eller familie med andre. det en smule pga. jeg er blind men men det også fordi jeg ikke har tilliden til andre mennesker. " hendes smil forsvandt for en stund" jeg har hørt så mange der snakkede om ulykkelig kærlighed og jeg har bare ikke brug for mere sorg end jeg allerede har omkring min blindhed selvom der nogle der syntes det dejligt jeg er det?" hun rystede på hovedet for glemme følelserne "de evner er vildt smarte! det skal vi prøve og lege lidt med bagefter" sagde hun smilede "vi kan gå hvis det bliver værre men det lader til at forsvinde så.." hun fjernede hånden fra bryste og lagde den ned på hans arm " ja det måske lidt tidligt at snakke om men jeg tror du har gode chancer i fremtiden, og man har vel lovtil at drømme lidt?" sagde hun og smilede "jeg spurgte bare om du havde oplevet et bryllup før?"

af Gæst 20/12/2014, 11:35

”tja hun er en skøn person” sagde han så langsomt og klukkede lidt. ”Det ved jeg godt du er klar over” han smilede mens han talte, ”det er nemlig det vi har, ej jeg vil sige, jeg begyndte at får de her sære følelser mens jeg snakkede med hende den første gang, det er bare det jeg lagde mærke til ved hende, hun gjorde noget ved mig” sagde han langsomt, det var ikke noget han havde lyst til at tale om hans beundring for en ny kvinde da han havde troet han var færdig med sådan noget, men næ der skulle bare noget nyt til. ”Hey du skal nok opleve det på et tidspunkt, jeg troede også jeg var færdig med det, men se mig, jeg er jo nærmest, ja hvad skal man kalde det” mumlede han med en lille latter, ”jeg håber da du vil eller kan stole på mig” sagde han venligt og smilede lidt ”Hey det er noget skidt når man bliver svigtet af den man elsker, men man skal huske på, man kan rejse sig fra alle problemer” sagde han så smilende og klukkede lidt. ”Vi går hvis du ikke får det bedre, om du vil eller ej Aedon” sagde han roligt men venligt. ”jeg har ikke været til et bryllup, ikke engang min egen fars nye bryllup med hans kone som ikke kan lide mig” mumlede han lavt. Han førte hende det sidste stykke hen til Hadeshytten og stoppede op ”skal jeg gå med ind?” spurgte han

af **Aedon** 20/12/2014, 14:36

" uuuuh kærlighed !! hvor jeg elsker det !! du må fortælle mere om hende personlighed din følelser hvordan hun ser ud hvad hun hedder osv. " hun smilede spændt " elsker andre folks historier det får mig til drømme " sagde hun hun elskede at lytte til disse historier om oplevelser hun elskede at sidde og forstille sig disse ting. " jeg vil ikke opleve den? det en skræmmende tanke jeg har aldrig været i et forhold og vil aldrig komme i det. Jeg nyder singlelivet " sagde hun og smilede " jeg regner med at blive gammel og have 70 katte hvor alle navne er i alfabetiskrækkefølge." hun grinte lidt ved tanken " og så vil jeg læse højt for små børn på børnehjem og bagesmåkager hverdag og når jeg når til aften vil jeg læse min prik-digtsamling og tænke tilbage på mit unge live." hun smilede " og jo du den første og den eneste jeg stoler på indtil videre. " hun klappede ham blidt på skuldren. " du får mig ikke med uden kamp. " grinede hun " jeg er så lægeskræk.. jeg slår gerne ihjel for a undgå en læger " hun smilede et frækt smil til ham og begyndte at sænke farten en smule da hun kunne mærke en bygning komme nærmere. " hmmm det jeg ked af at hører.. kan være du får muligheden på et tidspunkt." sagde hun smilede. " jeg tror det en god idé ved ikke hvordan det hele ser ud eller fungere endnu " sagde hun med smil.

af Gæst 20/12/2014, 22:17

”Ja kærlighed er nu nogle gange en fantastisk ting” sagde han langsomt og smilede over hende. Jason så på hende og rystede på hovedet ”jeg vil gerne lære hende lidt bedre at kende, inden du får den idé at jeg er helt væk i hende, jeg syntes hun er et spændende og interessant selskab” sagde han så langsomt og smilede til hende. ”Du må vente med at høre, til jeg finder ud af om der overhovedet er en kærligheds historie” sagde han så langsomt med et smil. Igen rystede han på hovedet, han var begyndt at indse at han ikke ville kunne få hende til at give det en chance og hun var for langt væk til at han kunne nå hende ”Aedon jeg forstår godt det, hvis du har det med det som du nu har, men du skal også vide at du gå glip af det der gør menneskeheden stærkere, men i den sidste ende er det jo dit valg, eller det er det ikke, hvis du en dag møder en du tænker wauw, så håber jeg ikke du vælger at vende den vedkommende ryggen, men vælger at give personen en chance for at lære dig at kende, og vis dig hvad det vil sige at være elsket, ja nogen gange skal man gennem nogle fjolser, men derude et sted er der en person der venter på at møde dig” hans stemme var blevet en hvisken mens han talte, ”du er en komisk dame, kvinde, pige, hvad du nu helst vil kaldes” sagde han med et smil og puffede blidt, blidere end han normalt ville gøre, men han vidste ikke hvor god hendes balance var. ”Jeg slæber dig gerne med, du skal se en healer for det hvis det ikke bliver bedre” hans stemme var stadig bestemt. ”du kan bare prøve at dræbe mig, det er ikke lykkedes for nogen endnu” grinte han og rystede på hovedet over deres samtale. ”nej det er okay med at jeg ikke var med til det bryllup, jeg fik tiden til at gå med noget andet i stedet” grinte han kort og fulgte hende med ind til hytten. ”nej men vi kan muligvis finde en af dine søstre, der kan få dig til at finde dig til rette, så skal jeg nok vente herude” sagde han med et smil.

af **Aedon** 20/12/2014, 22:37

" iorden " hun smilede forstående " hvis der kommer en får han chancen ingen tvivl." hun grinte "men tror sq den eneste fyr jeg kommer i nærheden af er dig" sagde hun og lagde sine hænder på hans skuldre hvis hun kunne ville hun kigge ham dybt i hans øjne. hun nød i stedet lyden af hans åndedræt og stemme Hun nussede blidt hans kind og lagde sin hånd på hans bryst lige udfor hans hjerte og mærkede efter hans hjerte rytme " jeg er en stædig tøs, men har aldrig mødt kærlighed det en følelse jeg aldrig har haft før.. jeg nok bange for den ?? " hviskede hun og sukkede " derfor håber jeg du kan forklare den for mig? når du en gang får lyst " hun smilede skævt " du kan bare kalde mig frøken, det andet virker så akavet. Er nok lidt gammel på det punkt" hun grinte lidt over sig selv og grinte lidt mere da han snakkede om at slæbe hende afsted " du fortjener sq et kram du er så herlig." i det hun sagde det gik hun tætter på og lagde armene om livet på ham og hovedet på hans skuldre og krammede ham " du er en vidunderlig person jason." sagde hun stille " du gør mig så glad" hun elskede hans varme og hans personlighed han var ikke som alle andre han var noget for sig en gentagende tanke der gjord hende varm og glad inden i. Han var en af de få personer hun kunne fortælle alt. "skal vi ikke bare lade min ting stå her og gå en tur i stedet gider ikke til at pakke ud" sagde hun lidt dovent " har intet de kan stjæle ud over en blinde bog men så de godt nok også desperat " grinte hun og vende ansigtet mod hans.

af Gæst 21/12/2014, 22:42

”Tak skal du have” hans stemme var lettet over at hun forstod. ”Det er jeg glad for du siger, for jeg håber den heldige herre vil give dig et helt nyt syn på livet som det er, også selvom der måske kommer nogen fjolser ind i mellem, så er den rette derude et sted” sagde han ved et venlig smil, ”og vis nogen af dem prøver at såre dig, kommer jeg for at støtte dig, hvis du vil have det, vel og mærket” sagde han venligt med et smil. Han lukkede øjnene da han mærkede hendes hænder mod sine skuldre og smilede lidt over det, inden han åbnede dem igen, og betragtede hende ansigt. Han smilede over at hun lyttede til hans åndedrag der blev en smule tungere da hun begyndt at nusse hans kind, da han mærkede hendes hånd mod sit bryst smilede han og så ned på den ”Hey, der kommer nok en fyr der kan bløde den stædige tøs op” sagde han med en mild latter, og betragtede hende endnu, han lagde en hånd på hendes, der hvilede på hans kind. ”De fleste er bange for noget de ikke har oplevet før, for så ved de ikke hvad det er” hans hviskede dette og lod sin frie hånd finde hendes hage. ”Jeg skal nok gøre mit bedste for at forklare dig det” sagde han så og smilede venligt. ”Jeg kalder dig frøken hvis De ønsker dem det” sagde han så og lagde hovedet en smule på skrå med et smil om læberne, ”det er altså helt okay at være gammeldag, så holder man af normerne og ved hvad pli er” sagde han så og grinte da hun sagde han fortjente et kram ”Så skal du da nok finde en der er villig nok til at indløse et kram” sagde han med et smil. Da han mærkede hendes arme om sit liv, stivnede han kort, inden hans arme lagde sig om hende, og hans hænder hvilede midt på hendes ryg ”Det ved jeg nu ikke om jeg ville kalde mig selv for Aedon” hviskede han blidt. Jason så overrasket på hende og lyttede til hendes ord og smilede så lidt ”Det er jeg selvfølgelig glad for at du siger” sagde han og smilede glad over det hele, han kunne ikke forklare men han var allerede begyndt at holde af hende, hun var allerede en ven. ”Jo vi kan godt bare gå en tur, men så må du lige vente her til jeg får dine ting hen til hytten så folk ikke falder over dem” han kom ud af hendes greb og stillede taskerne op af væggen og gik så tilbage til hende ”jeg tror de færreste vil stjæle en blindebog med mindre den har megen stor værdi i penge” sagde han så.

af **Aedon** 21/12/2014, 23:35

aedon smilede og lyttede til ham. de havde så meget tilfælles og at han ligefrem vil hjælpe hende når der brug for det gjord hende varm inden i. det var lidt ligesom en store bror eller en beskytter? hun havde aldrig haft nogle af delene så det var svært at sige hvordan dette måtte følelses men det noget i retning af at føle sig speciel og elsket måtte være nogenlunde den følelse man havde for det var den følelse der spredte sig fra hendes kolde hjerte og varmede hver en lille del af hendes krop *du må til vær en tid beskytte mig... det vil jeg på ingen måder have noget imod* tænkte hun men valgte at lade det være et spørgsmål for ham. hun lod mærke til at han stivnede men lod det ligge ikke alle brød sig om det og derfor kom det ikke bag på hende at han reagerede som han gjord. hun nød hver enkelt lille berøring det føltes så vidunderlig dejligt, hun nød hvert sekund .. hvert minut der gik for man viste aldrig hvornår det ville forsvinde igen og hun igen ville stå alene. og ligeså hurtigt som han havde rørt hende ligeså hurtigt var han holdt op og som hun forudså stod hun nu alene helt paff og næsten hungrede efter mere men inderste ind lød det også lidt for uhyggeligt og klamt så hun smid hurtigt sin begær væk og rettede på både håret og tøjet " den er vel mange penge værd? der findes vist kun en af den" sagde hun stolt "men tja igen blindskrift .. det sænker værdien" hun smilede og hun foldede sin hænder bildt foran sig og lyttede rundt og dejrede hovedet lidt rundt efter lyden ligesom om hun så rundt. Hun skruttet sig en smule og vende hovedet ned mod jorden i mens hun ventede på han kom tilbage til hende.

af Gæst 22/12/2014, 08:30

Jason var allerede begyndt at holde af hende, men han kunne ikke lade være med at holde af hende. Jason ville være der for hende, og beskytte hende så længe hun ville have det, han var hendes ven. Jason hold hende egentlig bare tæt ind til sig og så ned på hendes hoved. ”Du må undskylde at jeg sådan virker til at et kram… Det er bare når man ikke er van til det, så kommer det nogen gange bag på en, og jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem er den mest sociale person du kommer til at møde, der er kun nogle få der er kommet tæt på mig, eller tæt nok til at de har kunne give mig et kram” sagde han så med et smil for at forklare hvorfor han var stivnet over hendes arme om sit liv. Jason kom tilbage da han havde stillet taskerne ved væggen, han gik hen og lagde hænderne på hendes skuldre, ”jeg er ked af jeg bare sådan forlod dig et kort øjeblik” hviskede han og lagde armene om hendes liv og løftede hende lidt over jorden. ”Jeg skal ikke kunne sige om den er penge værd, men jeg kan sige at jeg ikke kan bruge en blinde bog, da jeg ikke kan læse det” sagde han så med et lille smil. Jason trykkede hende lidt ind til sig som undskyldning for at han var kommet ud af hendes arme uden at sige noget. ”undskyld jeg bare forlod dig” hviskede han lavt.

af **Aedon** 22/12/2014, 09:57

" det en normal ting" sagde hun og smilede skævt " så du behøver ikke forklarer er vantil den reaktion." hun blev letter overrasket over hanvar så hurtigt til at flytte hendes ting. men der var heller, ikke så mange. hun begyndte at smile ved hans undskyldning *hvor er han dog sød og loyal* tænkte hun " alt forladt ! men du behøver ikke sige undskyld for at forlade mig et kort øjeblik." hun grinte lidt " skal nok overleve." hun nussede hans kind og gav et lille gisp fra sig da han løftede hende op hun smilede hun fortryd på intet som helst tidspunkt at hun havde forladt sin plejefamilie til fordel for sin lejre. efter at have mødt jason ville hun aldrig nogensinde rejse fra den lejre! der var hun lykkeligere end nogensinde ihvertfald når han var til stede. "at læse blindskrift er også meget svære en normalt. " forklarede hun "men det er en ting jeg have trænet igen og igen fordi jeg vil have noget andet ind at tegne og strikke at lave når jeg trængte til at være kreativ" tre ting hun har kunne lærer. musik aldrig hendes stærke side? motion? en risko hun aldrig vil løbe da hun nemt kan farer vildt. " hun nød øjeblikket i hans omfavnelses at kunne mærke et menneske så tæt på var så ubeskrivelig dejlig. hun lod sin glide forsigtig fra hans ansigt og ned af hans hals og til sidst ned på hans skuldre og brystkasse. hun nussede ham blidt "der intet at undskylde for" hviskede hun igen.

af Gæst 22/12/2014, 10:42

”Hey jeg er bare ikke van til sådan en fysisk kontakt,” hviskede han blidt og smilede til hende. ”Jo jeg blev nød til at forklare for, jeg kan ikke have du troede det var noget med dig at gøre” sagde han så med et lille smil. ”Du fortjente at vide det ikke var dig” Sagde han så langsomt og trykkede hende lidt mere ind til sig. Jason smilede over hende og kunne ikke lade være med at holde en lille latter tilbage ”Det var ikke derfor jeg undskyldte, men fordi jeg kom ud af dit greb uden at du havde en chance for at reagere derefter” sagde han så langsomt med et lille smil. ”Jeg ved hvordan det er at stå tilbage alene i mørket” hviskede han og så ned, inden han lukkede øjnene ”jeg ved du nok skal overleve, du har overlevet nogle lidt værre ting end at du måtte undvære mig i nogle få minutter” sagde han langsomt og smilede til hende. Han kunne ikke lade være med at smilede mens hun nussede hans kind, og grinte da hun gispede. Han havde en virkelig god veninde i Aedon. Han var virkelig glad for hende. ”Det vil jeg gerne tro, det kan være du skal lære mig det på et tidspunkt, så Jeg kan følge med dig også” smilede han lidt og satte hende ned på jorden igen og løsnede sit greb om hende en smule. ”Er du sikker på at der ikke er noget at undskylde for?” Spurgte han venligt og løsnede hendes greb om sig også, ”Så hvad blev det til med den gå tur?” spurgte han så med et lille smil.

af Sponsoreret inhold