Sv: Welcome to the blind girl ( Alle er velkommende ! )

af **Aedon** 22/12/2014, 11:55

Aedon smilede " hvor du sød " ikke lige de ord hun havde tænkt sig at bruge til at kommentere hans lille forklaring på men hun var så tryllebundet af hans stemme og personlige charme at hun ikke rigtig kunne styre sig. Letter panisk følelse bredt sig i hende det var så nye føleser og alt for overvældende alt omkring inden i hende lukkede bare af som et skræmt dyr der var bange for det ukendte. Hun havde ikke kontrol over noget som helst ved sig selv. hun fjernede roligt sine hænder fra ham og trak tilbage og væk fra ham så de stod med et mellemrum som der normalt vil være blandt venner. hun rystede en lille smule på hovedet for at hører en smule efter d hun havde misset en del under panikken. "øhm jo klart .. kan prøve at lærer dig det .. måske" hun hviskede det sidste måske. " ja du har intet at undskylde for..jo lad os komme afsted" sagde hun letter usikker og bid sig læben hun rakte sin hånd efter jasons så han kunne guide hende på vej. hendes hjerte bankede hurtigere ind nogensinde og hun arbejdede på højtryk for at få kontrol på sine egene følelser " kan vi snakke om hende din pige igen ??? " sagde hun med en klang af desperation for at få sine føleser på plads og den eneste måde var at holde afstand og snakke om andet ind ind lige kærlighed osv.

af Gæst 22/12/2014, 12:51

Jason betragtede hende smil og rystede på hovedet over hende ”Du er sikker på at jeg er sød?” spurgte han så med et løftet øjenbryn, det var nok ikke et ord han nogensinde ville bruge om sig selv, men ak det var jo ikke ham der skulle beskrive sig selv eller noget, det var hvad andre så ham. Jason betragtede bare Aedon, uden rigtigt at sige noget, han kunne se der foregik noget i hele hendes krop, og især i hendes hoved. Han ventede bare på at hun skulle få styr på sig selv, det var jo ikke fordi de havde specielt travlt. Han lukkede øjnene og lyttede til hendes krop, til hendes vejrtrækning, da han åbnede øjnene igen og smilede lidt, han lyttede til hendes svar og nikkede så. Han så hun trak sig væk fra ham, og lod hende gøre det. ”Tak fordi du vil forsøge, det er dit valg, jeg er ret sikker på det ikke nogensinde bliver en nødvendighed at kunne læse det, men jeg skal vel lære at skrive det, hvis jeg nogensinde vælger at skrive et brev til dig eller noget der ikke bliver sendt elektronisk” sagde han så langsomt. ”Ja lad os komme afsted så vi kan finde et sted hvor vi kan slappe af og du kan falde lidt til” han begyndte langsomt at gå efter han havde ladet hende få hans hånd, så hun havde en støtte og guide. ”Der er ikke ret meget at sige om hende, andet end at jeg mødte hende en dag jeg var i New York City, vi stødte tilfældigt ind i hinanden, og jeg opdagede selvfølgelig hvad hun var på grund af mine evner, men lod hende gå i uvidenhed, men vi snakkede, indtil det blev for meget for mig og jeg ligesom fortalte hvad det er jeg er, og hvad vi har tilfælles” sagde han så langsomt, ”og så snakkede vi egentlig bare, og aftalte vi ville følges tilbage til lejren, og aftalte at vi også skulle ses igen, sådan som venner nu engang gør” sagde han så ”Mere er der egentlig ikke i det”.

af **Aedon** 22/12/2014, 15:03

Aedon trakvejret dybt. hun var glad for at han ikke tog hendes mindre tilbage trækning så voldsomt. " det ikke det nemmeste så du advaret men jo det kan være hyggeligt at modtage nogle brev som man faktisk kan læse " sagde hun smilede. hun bid sig læben da han begyndte at skifte emne blev hendes krop mere rolig. og hun lyder til hver lille detajle som han fortalte omkring hans pige. "kærlighed når det bedst, hvornår skal i ses igen?" hun vende ansigt mod ham og trak vejret dybt " hvordan ser hun ud? beskriv hende for mig " sagde hun nysgerrig. hun begyndte at tænke på hans ekskæreste. hun håbede for ham at det næste forhold ville gå for han fortjent virkelig at møde kvinden i sit liv. han var lige den rette mand at avle børn på som hendes plejefar plejede at sige. I lang tid havde hendes plejeforældre prøvede på at finde hende en mand, men hver gang mislykkes det dem da ingen ville have en blind-pige. hun rystede kort på hovedet aldrig skulle hun ligge i samme seng med en fyr. hun havde aldrig prøvet det og ville aldrig. der gik så mange skræmme historier det gjord hende ikke mere tryg ved tanken.

af Gæst 22/12/2014, 17:47

Jason smilede over hende da hun beskrev det at skulle lære ham at læse og skrive blindskrift, ”Du vil opdage jeg er en nem elev” Sagde han langsomt og smilede smule ”Jeg lære hurtigt hvis det er noget der interessere mig, og jeg må være ærlig det er rart at have en der minder om gode tider i stedet for dårlige” hviskede han ”hvis jeg nu forlader lejren igen, som jeg har for vane, jeg kan ikke klare at være i lejren for længe af gangen. Jeg høre til på den anden side, hvor jeg kan gøre en forskel som politiet” hviskede han langsomt og så skamfuld ud over at skulle nævne det, hvert ord selvom han var skamfuld var fuld af ærlighed. Han fornemmede hvor afslappet hun blev ved det nye emne og smilede lidt over situationen. ”jeg vil ikke ligefrem kalde det kærlighed endnu” sagde han så langsomt og smilede kort ”vi nåede ikke at aftale videre hvornår vi skulle ses igen, men jeg ved jo hvor jeg kan finde hende, så det bliver ikke så svært” han så lige frem for sig og klukkede da hun bad ham beskrive hans pige. ”Det er lige meget lige nu, jeg vil gerne have det på plads først Aedon” grinede han og trykkede lidt til hende, da han ikke kunne få sig selv til at puffe til hende, ”men du har vel ligeså lidt erfaring som jeg har angående det med at have et forhold, eller måske har du ligefrem mindre” han så på hende og forsøgte at læse hendes reaktion.

af **Aedon** 22/12/2014, 18:32

Aedon smilede af hans mod og viljestyrke " jamen det må vil vi kigge på en gang så" hendes smil falmede en smule over at hører han to hjem nogle gang fordi hun viste hun ville være alene i den tid han var afsted " det en smuk tanke og man skal være de steder der brug for en. hvis der fandtes et sted der havde mere brug for mig ind lejren var jeg taget afsted for længst. jeg syntes det sejt jason." hun smilede sødt til ham. "har du ikke lyst til at kæmpe for hende ?? er hun virkeligt bare en ligegyldig ting som du bare smider væk? for sådan lyder det nogle gange" hun smilede skævt og uforstående " jeg ved det hårdt at komme over et tab.. men hvis hun virkelig er den eneste ene hvorfor så tabe hende til en anden? lige pt. går hun frit?" hun så ligefrem og smilede falmede på hendes læber da han spurgte ind til hendes erfaringer. " jeg har ikke nogle... eller det løgn jeg har aldrig været forelsket." hun sukkede stille "jeg har op til flere gange været med til nogle møder omkring ægteskaber og sådan noget da jeg jo har været meget eftertragtet på markedet på grund af min jomfrulighed... men min mit mindre uheld har gjort det det umuligt at gennemfører det." hun bid sig i læben. " så efter noget tid bliver man klar over dette ikke er vejen frem... og da mine små evner begyndte at tage overhånd så tja.. blev det jo ikke ligefrem bedre?" hun smilede

af Gæst 26/12/2014, 00:20

Jason så på hende med et blik fuld af vilje, han var sikker på han nok skulle lære at læse og skrive blindskrift for at han ville kunne holde kontakten med hende, selv når han ikke var til stede i lejren. ”Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at være i lejren, men fordi jeg har tilbragt så mange dage, måneder og år, på at se hvordan de mennesker jeg holder af forlade mig herinde, og ude på den anden side, har jeg familie, der ikke er familie, men jeg ved hvad jeg laver derude, jeg ved hvis jeg gør noget i mod loven bliver jeg straffet, og hvis jeg bliver fundet af nogen af dem jeg har forsøgt at ryste af mig, har jeg to muligheder, og det er enten at tage de konsekvenser der følger med, og nogle af de mennesker ser helst mit hoved på et sølvfad, så i mit tilfælde er det, dræb eller bliv dræbt der er mine muligheder på den anden side.” han stemme var en hvisken sorgmodig og trist, men han søgte ikke medlidenhed, for han havde selv rodet sig ud i det, og det måtte han leve med følgerne af de valg han havde truffet. ”Jeg har ikke snakket med hende siden, vi er ikke stødt på hinanden, og det virker også til at vi begge har ret travlt med det der hjemsøgte os den dag, hun skulle mødes med nogle veninder, og jeg stødte på nogle gamle venner, som blev ret så glade for at se mig” sagde han langsomt med et sarkastisk tonefald. ”Jeg ved ikke hvor vi står med hinanden, og det er derfor jeg ikke går videre, for jeg vil vide, hvordan det er jeg er med folk inden jeg lukker dem ind, i det der har ødelagt et pr liv indtil videre. ”han så på hende og sukkede kort. ”hey i mine øjne burde du stadig være eftertragtet og jeg hvis jeg havde været interesseret i dig, stadig have dig blind eller ej” sagde han lige ud, han håbede hun forstod at det at hun var blind ikke var grunden til at han ville finde det utiltrækkende at være sammen med hende, men han så hende som en ven og det var det der gjorde at han ikke var interesseret i hende på nogen anden måde end det.

//undskylder tiden, men har haft lidt travlt med nogle ting IRL //

af Sponsoreret inhold