Take The World By Storm - Connor

Sted: I udkanten af jordbærmarkerne.
Tid: Midt på eftermiddagen.
Vejr: Solen stråler vildt, og gør det umuligt ikke at svede.
Omgivelser: Jordbærmarker, enkle nymfer og halvguder.
Påklædning: http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2013/07/21/article-0-1AE93869000005DC-122_634x833.jpg (minus mikrofon).

Orion tøflede langsomt i udkanten af jordbærmarkerne. Han kunne sagtens bevæge sig længere ind på den, hvis han ville, for nymferne var ikke altid lige opmærksomme. Det var noget, han havde opfanget i løbet af sine mange år i Lejren. Det var også noget, som han tit udnyttede, selvom det måske ikkevar helt lovligt, men det havde jo aldrig generet Orion. Der var nærmest noget tillokkende ved, at det ikke var helt tilladt..
Han rettede på den hvide kasket, der sad overskrævs på hans lyse krøller. Den var ret nyttig i den bagende hede, der havde ramt De Forenede Stater. Det var hans shorts og t-shirt også, men det var slet ikke nok til at opleve bare lidt kulde. Nej. Solen havde besluttet at stege menneskene idag, hvilket ikke var særlig dejligt. Det var altid godt med varme, selvfølgelig, men Orion kunne bedst lide, når det var overskyet - det var det bedste vejr. Så kunne man træne uden at svede alt for meget, og have øjnene vidt åbne uden at blive blændet af solen. Der var absolut visse fordele, når skyerne trak indover landet. Sådan var tilfældet bare ikke denne dag, så Orion prøvede at få det bedste ud af det, uden at hans tøj blev helt gennemblødt. Han var trods alt en optimistisk, glad dreng, så lidt varme skulle da ikke holde ham fra at have det sjovt! Det var uhørt!
Han bøjede i knæene, så han kunne række sin solbrændte arm ned til jordbærplanterne. Ivrigt plukkede han et modent bær, der udsendte en masse rød farve. Da bæret flød mellem hans tænder, kunne han ikke lade være med at smile stort - fjoget. Det smagte virkelig godt! Af sol og sommer, hvilket gjorde Orion helt varm om hjertet. Han kunne blive sindssyg glad over selv de mindste ting.

Sikke en dejlig deag, det var blevet! Et smuk tid på året var begyndt, og Connor nød det allerede. Hm, hvad skulle han bruge dagen på, den dag? Det var en dejlig dag med masser af solskin - lige så om han elskede det! Måske han skulle besøge stranden eller jordbærmarkerne? Han anede det helt ærligt ikke. Så da han trådte ud af Apollons hytte, lod han sine ben føre an. Og, han endte ved jordbærmarkerne. Det var også et dejligt sted! Af og til kunne man lige snuppe et par jordbær, før han fik et par slag af nymferne. De var nu også pænt aggressive. Men af og til lykkedes det for den lille søn af Apollon, at snuppe et jordbær eller to.

Så Connor trådte ind på jordbærmarken. Han kiggede sig kort omkring, inden han lænede sig ned for at snuppe et bær. Og lige i det han skulle til at putte bæret i munden, mærkede han et slag over hånden. Og da Connor kiggede op, stod han ansigt til ansigt med en sur nymfe. Så drengen gjorde, hvad alle andre ville gøre. Eller, i hvert fald hvad han altid selv ville gøre, når han kom i ballade. Tog halen mellem benene og stak af. Så Connor løb længere ind på jordbærmarken, med en vred nymfe lige i hælene, som blev ved med at slå ud efter ham med en stang. "Av! Nej! Stop det! Undskyyyyld! Det var kun ét bær! Jeg gør det aldrig igen!" Råbte han febrilsk, alt imens han prøvede at stikke af fra den vrede nymfe, der råbte alt muligt af ham.

Orion kiggede sig endnu engang hurtigt omkring, og snuppede endnu et bær, som nærmest smeltede på hans tunge og gjorde den endnu mere rød. Bærene smagte virkelig godt - af sol og sommer. Det var nok også en fordel for ham, at han var søn af Hermas, altså, en professionel tyv, så det var sjældent, at nymferne opdagede ham. Han havde trods alt styr på tingene, når han gik på tyvetogt. Han snuppede endnu et bær. Som han slugte det hørte han dog pludselig stemme inde fra jordbærmarkerne, hvilket undrede ham, for det var sjældent, at nogen bevægede sig derind og så endda begyndte at råbe op, så han lod nysgerrigt sine øjne afsøge markerne. Connor. Det var selvfølgelig Connor, en af hans bedste venner, der løb ude blandt bærene med en nymfe lige i hælene. Med et stort grin besluttede Orion sig for at joine ham, så han løb ind på marken til sin ven.
"Hva' er nu det for noget lort, du har lavet, Connor?" Grinede han, inden han henvendte sig til den vrede nymfe. "Rolig nu. Jeg har nogle drakmer, som du gerne må få, og så smutter vi bare igen, ikk'?" Forhandlede han selvsikker.
Det gjorde dog nymfen endnu mere sur af en eller anden grund, så Orion måtte også få benene på nakken, så han flygtede side om side med Connor, inden han prøvede igen. "Hvad med nogen frø? Solsikkefrø!" Det fik endelig nymfen til at stoppe sin salve af vrede ord. Derfor fandt han hurtigt den lille pose med solsikkefrø frem og kastede den til nymfen, som nikkede tilfreds og gjorde tegn til, at de skulle forlade marken. Det var heldigt, at han altid havde varer på sig, som han kunne handle med, hvis han kom ud i problemer. Han var en meget typisk søn af Hermes.
"Jeg stjal også jordbær." Smilede han til Connor, da han vidste, at det var lovovertrædelsen, han havde begået for at gøre nymfen sur. Det var jo det eneste, de blev sure over. "Men jeg blev bare ikke opdaget." Jokede han videre, og gav sin ven et venskabeligt puf.

Connor løb hurtigere og hurtigere. Dog blev han også mere og mere forpustet. Han havde sgu efterhånden løbet et stykke tid, og han var ikke ligefrem en god løber. Han fik så øje på en fyr, der kom løbende imod ham. Vent, var det ikke..? Orion! Hvad lavede han også herude på jordbærmarkerne? Ingen måtte være her, udover nymferne jo. Han sendte ham et svagt og lettere forpustet smil. Dette var dog som om, at nymfen kun blev vredere over, at de nu var to halvguder herude. Hun fortsatte i hvert fald med at løbe efter dem begge to.
"Jeg..urg..fuck,"
Connor kunne simpelthen ikke få ord frem. Han var pisse forpustet. Og måtte altså snart stoppe, ellers døde han nok. Det troede han på. Og han ville ikke dø foran en nymfe, eller Orion. Men da Orion så begyndte at handle med nymfen, så stoppede de alle med at løbe. I hvert fald efter andet forsøg. Connor stoppede op og trak nærmest hovedet mellem benene. Åh, fuck. Fuck, fuck, fuck. Han hev efter vejret og kiggede så op på Orion, der fortalte, at han ligeledes stjal jordbær. Hvorfor blev han ikke opdaget..?! Åh, vent. Hermes. Selvfølgelig. Selv var Connor søn af Apollon, ikke Hermes, og dermed ikke en specielt god tyv. Han var bare en lille solstråle. Han kiggede på Orion og rettede sig langsomt op. Han skar en grimasse.
"Det' snyd, når du er søn af Hermes,"
Mumlede Connor i et forsøg på at se vred ud. Hvilket ikke gik så godt. Han begyndte at få vejret igen. Og modtog et venskabeligt skub. Urg. Connor skubbede lettere svagt tilbage, grundet han var så forpustet.
"Stjal du nogen til mig også?"
Spurgte han så med et skævt smil.

// Shit, det blev ikke så godt D: