Don't go easy on me, just because Im a girl - James

Tid - Ud på eftermiddagen, træningstid for Joy
Sted - Arenaen
Vejr - Strålende solskin og meget lidt vind
Omgivelser - Mange andre halvguder, der er kommet for at træne
Påklædning - en rystning og et jernsværd.

Det var simpelthen et fantastisk vejr at træne i. Solen var på sit højeste og fuglene pippede omkring hende. Det var så dejligt, hun elskede sommeren, hun elskede varmen og den følelse det gav hende, i forhold til vinteren, hvor hun følte sig meget trist i forhold til så mange andre, som var meget glade, fordi det var juletid.
Hun forstod ikke helt hvad der var så specielt ved juletiden, det havde aldrig sagt hende noget, helt ærligt, især ikke da hun fandt ud af hvilke rigtige guder som fandtes, så sagde det hende slet ikke noget.
Lige siden hun var kommet til lejren, for nogle uger siden, havde det ikke været andet end solskin, hun var også kommet fra kolde Norge, hvor solen ikke ligefrem altid var fremme og det var for det meste de sorte skyer som dominerede himlen.
Hun sukkede over tanken om hjem, hun savnede det slet ikke, hun savnede slet ikke sin stedfar, han kunne rådne op et eller andet sted og hun ville være så ligeglad, men hendes mor, hende savnede hun rigtig meget, hun var også den eneste der virkelig forstod hende, hun var den eneste der virkelig elskede Joy for den hun var, men hun var desværre død og der var intet hun kunne gøre ved det.
Hun løftede sit jernsværd og svingede det mod en dukke, for at komme af med hendes indre aggressioner, komme af med hendes tanker, som havde været ret så negative, efter hun kom til lejren, selvom det havde været en fantastisk velkomst.
Alle var så søde imod hende, de behandlede hende meget bedre end nogen nogensinde havde behandlet hende, men det var også fordi alle sammen havde en ting tilfældes, alle var halvguder, alle havde en mor eller far, som de aldrig nogensinde havde set, om sikkert var ret så ligeglade med deres eksitense, hvis hun virkelig skulle være ærlig og sige hvad hun troede. Hun vidste meget om Apollon, hun havde haft om ham i hendes skole, hvor de havde sagt at han var musikkens gud, kunstens gud og en spå gud, men hun havde læst meget mere om ham, hvor der stod han var aggressiv, hævngerrig, gud af sygdomme, gud af pest, det var ikke ligefrem det bedste indtryk hun havde fået af sin far og det gav hende slet ikke lyst til at møde ham, det havde hun dog heller ikke haft da hun fandt ud af hvem hun virkelig var datter af, hun ville ikke møde den mand, som efterlod hendes mor og hende, alene med det hele, uden at kigge det mindste tilbage, eller bare hjælpe dem en smule...
Uden hun havde lagt mærke til det, så dukken hun stod og slog på, ud til at have det ret så dårligt, hvis det havde været et rigtigt menneske... var vedkommende nok død, men ærligtalt ville vedkommende nok også havde kæmpet lidt imod... Det var det... hun havde brug for en rigtig udfordring, et levende menneske, levende halvgud, der vidste hvordan man kæmpede og havde styr på det, så hun rigtig kunne træne og slippe af med sine aggressioner, om hun så tabte, ja så var det jo det, det var ikke fordi hun var mester i at kæmpe, hun var meste i at forhekse.
Hun kiggede sig om i arenaen efter noget friskt og ungt kød, som måske ville have lyst til at udfordre en ny ankommende som hende.

James bevægede sig ud på kamppladsen, hvor han så sig omkring han bevægede sig over mod en af de andre halvguder der stod og ventet på og træne. Hans øjne så lidt på hende mens han bevægede sig tætte på hende, hvor hun slog den mod en dukke altså sværdet. James bed sig i underlæben, hvor hans øjne så hende træne. ”Bevæge dine fødder lidt mere, ikke.” Idet samme hun vendte sig om, så hans øjne på hende og sådan hun så ud fik noget frem i ham. James fik nærmest et chok eller sådan føltes det, hvilket gjorde James var chokkeret. Hvad lave Charlotte der, hun var ikke halv gud, James kom dog gennem det, hvilket fik hans øjne til og se hende. Dette var ikke hende, det kunne det ikke være, ”så skal vi få dig til og kæmpe mod en rigtig modstander, vis hvad du kan mod en der slår igen.” Lød det fra James, hvor han træk sit sværd Celeste, havde lavet ud. James greb et skjold os og gav, hende et skjold. ”Skal vi komme i gang, eller er du helt lamslået.” Lød det flabet fra James af, han prøvede og undgå og se hende i øjne, mere fordi han ikke mente han kunne fokusere ellers.
//sååå kort sorry :i//