Hvem er den bedste? - Elena

af **Matt** 3/2/2012, 16:06

Tid: 15.00
Sted: Bueskydningsbanen
Omgivelser: Skydeskiver for enden, ellers er der en del der står og skyder med bue og pil.
Vejr: Solen skinner, det er vel omkring 21 grader, det er enkelte skyer.
Påklædning: se profil billede, metal rustning, en bronzehjem med en blå fjer pynt.

Matt kom løbenede op mod bueskydningsbanen.
Han havde en hvidtank top på, cowboy bukser, et par sort sko. Udover sin hvide tank top, havde han en metal brystplade, grunden? 1. den var tungere, ergo mere træning, 2. metal beskyttede mere end læder, så det var en win-win situation. Udover rustningen havde Matt også en hjelm med blå pynt og til sidst havde han på sin skinneben to par metal skinnebensbeskyttere.
Våben? Ganske simpelt 2 sværd på ryggen, og tilsidst havde han et skjold, som også sad på ryggen.
Matt stillede sig op på en tom plads, han smed sine pile og sin bue og gik der efter hen til en træstub, hvor han smed sine sværd, sit skjold og sin hjelm.
Hjelmen smed han fordi at den begrænsede han syn på det groveste, sværdene og skjoldet fordi, hvad skulle han dog bruge dem til? Det var jo ikke fordi han skulle slås, men hvis han skulle blive for rapkæftet så ville det være nyttigt.
Matt gik tilbage, han trak en pil op fra pilekoggeret og løb ned af banen og satte pilen i midten af skydeskiven hvor den derefter løb tilbage, svingede pilekoggeret over skulderen og til sidst samlede han buen op.
Ramte han ville han bevise overfor sig selv og hele lejren at Sønner og døtre af Ares var de bedste af de bedste i kamp. Hvilket de jo også var
Matt trak en pil og lagde den på stregen, spændte buen helt tilbage og efter han slap og sendte pilen afsted.
1 sek. efter sad pilen i skydeskiven, pilen havde ramt omkring 10 centimeter fra midten.
"Pis!" råbte Matt, hvor efter han gentog den samme proces. Tog en ny pil og affyrede den, endnu engang ramte den forbi, han gentog og gentog, samme resultat.

af **Elena** 3/2/2012, 20:47

På:

Hvem er den bedste? - Elena Dobrev+nina+2010+may+lakers3

Elena kom hen til bueskydningsbanen hvor hun tog plads ved en tom bane.
Hun havde selv bue og pil med som var hendes ejne og ikke lejrens. Hun gjorde pilen klar til at fyre den af og hun tog så sigte ved at lukke det ene øje og så gav hun slip og pilen susede afted gennem luften med fuldfart. Den ramte lige midt på skiven men hun sagde ikk noget med yes eller yay. Hun var van til at ramme. Hun ramte altid og sådan er det når man havde trænet i flere år og havde boet i en lejre hele sit liv og blevet trænet til det plus man var Athene's datter. Hun elskede at være den hun var. Nemlig datter af en gudinde der var både stærk men også helt vildt klog og selvsikker. Hun elskede hende mor mere end noget andet på hele jorden eller i hele lejren.
Hendes mor var den der gjorde hende til den hun var. Hun gav Elena lysten til at kæmpe så godt som hun gjorde og til at ligge så mange krafter og så meget tid i træning og kamp. Hun havde trænet så meget på det sidste at hun havde glemt alt om hendes venner og alle dem der betød meget for hende.
Hun havde slet ikke lagt mærke til det da træning kom i første række. Det havde hun altid sagt til sig selv og hun havde brugt alt sin tid i arenaen og havde ikke engang tid til at hjælpe hende venner også selvom de virkelig havde brug for hende. Hun tog endnu en pil frem lukkede så det ene øje og fyrede den så af. Den ramte også midten på skiven. Hun smilte for sig selv og begyndte at skyde flere og flere pile af som ramte på midten. Til sidst da der ikke var plads mere på midten af skiven så hun gik hen til den og pillede de andre pile af en efter en.

af **Matt** 5/2/2012, 13:46

Matt lagde godt mærke til at en pige ramte gang på gang.
Matt fnøs ved tanken om at det sikkert bare var en datter af Artemis, hvilket så ville forklare hvordan hun ramte gang på gang, hvor i mod Matt bare var søn af Ares, men det var han stolt af, han havde fået den far som var mest temperamentsfuld og gjorde hvad der passede ham, så længe han kunne komme i kamp...... Sikke en far.
Matt trak endnu en pil og affyrede den.
Pil fløj i en lang lige bane, og til alles store forbavselse ramte pilen lige i midten af skydeskiven, med andre ord den kløvede den første pil i to.
"Yes baby!" udbrød Matt højt og tydeligt.
"Hvem kan? Matt O'Connor, Søn af Ares, ingen er bedre end Ares sønnerne til at kampe, eller håndtere et våben" råbte Matt, han var overvældet af glæde og overraskelse.
Hvordan var det muligt, at en søn af Ares, kunne håndtere en bue så godt? Altså den sad jo lige dead center.

"Top den" mumlede Matt mens han så på Elena, der var noget ved hende der virkede bekendt, Matt kunne bare ikke helt se hvad.
Mens så igen, Matt havde jo se mange halvguder i han år i lejren, han havde jo boet der det meste af sit liv, så måske virkede hun bare bekendt fordi at han havde gået forbi hende. Hvem kunne vide det?

af **Elena** 1/4/2012, 10:50

Elena gjorde en pil klar til at fyrre den af men sænkede så buen da hun hørte en halvgud skrige af lykke og derefter mumlede noget. Hun kiggede hen mod det sted hvor mumlen kom fra og så så at det var den halvgud der havde misset et par gange men så endelig havde ramt skiven. Endda i midten. Hun havde godt nok lagt mærke til at han hoverede lidt virkelig meget men hun havde bare ignoreret det da hun ikke syntes det kom hende ved hvad andre gik rundt og lavede. Men da han mumlede et eller andet var hun nød til at se hvem denne halvgud var. Hun vidste at han hentød til hende med hans mumlen. Så hvorfor ikke se hordan denne person som snart fik bank så ud. Matt O'Connor... Det var det han sagde han hed. Søn af Ares... Hun begyndte at tænke tilbage mens hun så på halvguden for at komme i tanke om hun kendte denne... Matt O'Connor som åbenbart var søn af Ares. Da han nævnte det med at det kun var søn af Ares der kunne håndtere våben stivnede hun helt. Hvad bildte han sig ind?! Hun gik helt amok indvendigt og løftede så buen igen og spændte buen så meget at pilen fløj super hurtigt afsted. Hun så lidt irriteret ud og smed så hårdt buen væk fra sig og gik hen til halvguden. "Hvad er det jeg skal toppe? Vil du da gerne lege? Fint! Men bare så du ved det er der slet ingen grund til at prøve!" sagde hun hårdt og irriteret til ham. Hun så på ham med et hadefuldt blik.

af **Matt** 9/4/2012, 19:41

Matt kunne ikke lade vær med at stå og små grine lidt over hendes reaktion.
"Jeg vil gerne lege, hvad med at vi leger, 'hold mund, mens sønnen af Ares udfolder sig'? Det går simpelthen ud på at du holder mund og smutter langt væk så jeg kan vise alle andre hvorfor man ikke bør lægge sig ud med sønnerne af Ares okay?" sagde Matt og lavede tegn til at hun skulle smutte.
Matt trak en pil og satte den på buen, bare for at provokere Elena sende han sin pil ned mod hendes skydeskive.
Pilen ville ramme perfekt og knække den pil der sad i midten af skiven.
"Se sådan gør man det" sagde Matt og gik hen til sine ting, han smed buen og pilene.
Matt satte sig på træstubben.
"Du kan lige så godt stoppe, ingen bliver bedre end en søn af Ares når det gælder et våben" sagde Matt og fnøs.

Når det galt halvguderne så var Athene børnene nogen Matt tog stor afstand fra, da deres mor og hans far ikke var særligt gode venner. Ares havde altid være kold over for havde de andre guder mente, hvilket havde ledt til at Ares og Athene havde begge deltaget i kampene om Troja, dog på hver sin side.
Det havde gjort at Matt holdt sig laaaaangt fra dem som han mente var opblæste klogeåger. Dog mindes han at havde kendt en datter af Athene. Men det var meget lang tid siden.
"Når du mener lege hvad mener du så?" sagde Matt og tog begge sine sværd, han kastede det ene sværd for hendes fødder.
"Du ville legs vis mig hvad du kan" sagde Matt og så på hende med et hævet øjenbryn.

af **Elena** 9/4/2012, 22:13

Elena blev godt vred på ham og stirrede på ham med et skævt og provokerende smil. Mindede han ikke om en hun engang kendte? Da han begyndte at grine rystede hun på hovedet og løftede det ene øjenbryn mens hun lagde armene over kors. Da han lavede den lille hånd bevægelse havde hun lyst til bare at tage fat i hans hånd og vrikke den om hvilket hun sikkert ville havde gjordt hvis ikke der var andre tilstede.
Da han tog sin bue og sendte en pil afsted grinede hun højt og koldt af ham. "Er det virkelig sådan man gør? Ja du har ret. Det er sådan man gør i børnehaven hvor du jo hører til. Så hvorfor går du ikke tilbage dertil og lader de profesionelle her i lejren gøre det der rigtig skal gøres her i lejren?" sagde hun koldt.
Elena gik hen til ham og bukkede sig ned og så ham lige i øjnene med et flabet smil på læberne. "Jeg stopper ikke med noget dit selvglade fjols! Ares sønner er nogle forpulede og selvglade idioter der kun bruger våben til at blære sig med så de andre halvguder her i lejren ikke kan se deres sande angst og frygt når de er i kamp. Men bare så du ved det lille ven..." Hun tog et skridt frem mod ham og lagde stille hovedet på skrå mens hun stadig smilede irriterende. "Jeg ser den. Jeg ser det i deres øjne. Så hvis du vil kæmpe så kom bare!" hviskede hun og tog så nogle skridt tilbage igen mens hun lagde hele vægten på den ene hofte.

Da han kastede sværdet foran hendes fødder tog hun det hurtigt op og kiggede på det med et lille sjovt smil på læberne. "Så mener jeg at du skal gøre dig parat til dit livs største nederlag nogensinde." sagde hun med en sød lille uskyldig stemme som en lille pige på fem år. "Kom så skal du se hvad jeg kan." tilføjede hun uden at fjerne blikket fra sværdet. Hun kiggede endelig væk fra det og hen på halvguden. "Matt O'Connor."

Hun kunne faktisk ikke rigtig huske hvor hun havde hørt navnet henne men hun vidste at det var flere år siden nogen havde nævt det. Kendte hun ham enlig? Eller var han en tidligerer fjende? Eller en meget nær ven? Hun kunne simpelthen ikke huske det og hendes ansigts udtryk skiftede til et tænktsomt udtryk. Hun sænkede sværdet og kiggede væk. "Matt O'Connor..." hviskede hun helt lavt for sig selv. Hun vendte sig mod halvguden igen og så slet ikke sur eller kold ud. Mere forvirret. "Siger navnet Elena Johnson dig noget...?" spurgte hun stille og bed sig virkelig hårdt i underlæben.

//Undskyld hvis det blev et dårligt eller kort indlæg xD

af **Matt** 30/6/2012, 20:13

Selvglade idioter, der gemte deres frygt bag deres talent til at mestre stort set alle våben... Tsk, hun lød som en datter af Artemis, men der kunne også være noget Athene over hende. Da Athene og Ares ikke just holdt af hinanden, Ares var mere lige på og hård, og var som regel en af de eneste guder der deltog aktivt i menneskenes kampe. Så var der Athene den gud som deltog i passivt ved at giv ideer og taktikker til menneskene som de kunne bruge.
"Snuske du skal passe på, det sværd er tungere end du tror" grinte Matt hånende.

"Hvem er du? Du skyder med bue som en datter af Artemis, men du snakker med så meget had at man skulle tro at du var datter af Athene.... Vi gemmer os ikke bag vores talent, vi demonstere blot hvordan en ægte kriger kæmper, det eneste vi frygter er at dø langsomt og ikke på slagmarken." sagde Matt mens han fjernede sværd-holderne fra sin ryg og lagde dem sammen med hans skjold.
Elena Johnson... Navnet virkede bekendt, der var et eller andet over det navn som bragte nogen minder tilbage. Kunne det være hende? Den pige som Matt havde vokset op med og set som en søster, på trods af at hun ikke var datter af Ares.
"Elena Johnson.." Mumlede Matt mens han så på hende, der var noget der virkede bekendt ved hende som stod foran ham. Det mørke hår, de brune øjne, ej det kunne ikke være Elena. Matt havde hørt rygter om at hun havde forladt lejren.
"Elena Johnson er vel ikke en datter af Athene?" sagde han og så på hende

Da Matt var blevet omkring 13 år og hans brødre os søstre havde fortalt om hvordan at børn af Athene var nærmest giftige og var kun rivaler, havde Matt mistet alt kontakt til Elena. En dag spurgte han så efter hende og fik at vide at hun var taget afsted. Siden den dag havde Matt ikke tænkt over det navn... Før nu altså.
"Elena?....... Elena, også kendt om Lena? Er det dig?" sagde Matt og smed det sværd han havde i hånden, det ramte perfekt jorden så det stod nærmest 90 grader.
"Det er dig!" udbrød Matt og sprang op, og nærmest overfaldt hende. "Hvor har du været?" sagde Matt og slap sit tag om hende.

af **Elena** 6/10/2012, 22:20

Elena havde mange gange hørt at hun burde være datter af Ares da hun havde et meget stort temperament. Men hvad de ikke vidste var at hende og Ares intet havde tilfælles udover deres voldsomme temperament. Elena ville aldrig nedlægge en modstander hvis hun kunne se at modtanderen var rædsenslagen når hun pegede sit sværd mod ham eller hende. Hun ville sænke sit sværd og hjælpe personen op at stå på benene hvor Ares derimod sikkert havde nedlagt modstanderen med det samme uden at havde vist noget tegn på nåde. Elena kunne være led og ond men hun kunne aldrig finde på at tage en anden persons liv da hun vidste at det dyrebareste i hele verden var livet. Man levede kun én gang. Hun ville aldrig kunne se sig selv i spejlet igen hvis hun vidste at hun lige havde taget det dyrebare liv fra et andet menneske eller dyr. Elena så op på drengen da han snakkede og gennemborede ham med et ondt og koldt blik. Ingen skulle kalde hende snuske. Elena havde aldrig brudt sig om at blive kaldt sådan nogle ting. Snuske eller trunte eller hvad man nu ville kalde hende. Gjorde man det var man færdig. Hentydede han til at hun var svag? "Intet er tungt nok til at jeg ikke kan være det her i lejren" sagde hun ligeud og koldt og ikke mindst irriteret.

Nu var det blevet Elena's tur til at grine hånligt af den lille halvgud. Han vidste ikke hvem hun var? Wow. Det kom bag på Elena. Men nu kunne hun jo vise ham hvad hun var kendt for i lejren. Hun kunne vise ham hvem hun var og han ville aldrig glemme det. "Jeg har boet i lejren siden jeg var en lille pige. Man lære en masse på så mange år" svarede hun ham kort for hoved. Hun undgik med vilje at svare på det andet da hun ikke mente at det var det værd at starte en diskussion med et afkom af Ares som han var. Men hun kom i tanke om noget. Der var jo dengang hvor hun faktisk var bedstevenner med en Ares søn. Ikke bare bedste venner faktisk... Han var som en bror for hende. Hun kunne huske de skænderier hun havde med sine halvsøstre og brødre. De var alle samlet i Athene Hytten og ventede kun på at hun kom hjem fra Arenaen så de kunne skælde hende ud og forklare hende at det hun havde gang i var fuldkommen forkert. De fortalte hende løgnehistorier om ham. De sagde ting om ham der skræmte Elena. Hun var bange for at han måske ville skade hende. Elena havde ikke altid været så stærk som hun var den dag idag. Da hun var mindre var hun skrøbelig da hun ikke havde vænnet sig til den tanke at hun ikke havde sin far mere. Derfor holdt hun sig væk fra ham og legede ikke sammen med ham mere. Nogensinde.
Elena droppede sin kolde attitude med det samme da han spurgte hende om noget. Det kunne ikke være sandt... Og alligevel nikkede hun kort.

Elena slog hånden op for munden og stivnede da han nævnte det kælenavn som hendes barndomsven plejede at kalde hende. Det var helt utroligt. Det var ham! "Du laver sjov..." sagde hun og kunne mærke at hun snart skulle græde. Det var jo helt vidunderligt! Elena smilede stort til ham og begyndte at grine da han overfalt hende. "Mattie!" skreg hun og krammede ham. Hun tog fat i hans hånd som hun altid gjorde da de var mindre. Hun havde længtes efter at kunne holde den hånd bare én gang til. Og nu havde hun hånden i sin. Den følelse der strømmede igennem hende var helt vidunderlig og umulig at beskrive! Hun gav hans hånd et klem for at være sikker på at det ikke var en mærkelig drøm hun havde. "Jeg har været lige her. I lejren" sagde hun uforstående. Hvor troede han lige at hun havde befundet sig?

af **Matt** 21/10/2012, 23:43

Hvad var det lige præcist der skete? Det var som om Matt var med i en eller anden dårlig film, først møder han en totalt modsætning af sig selv, som så viser sig at være Elena Johnson, den pige som hans kære søskende havde sagt var taget tilbage til sin far. Det hele virkede bare så surrealistisk..
Men altså det var jo forståligt nok, de var hinandens modsætninger hun, Matt var blevet til den stereotype Ares søn, hård, lettere koldhjertet og pumpet.
Og Lena, hun var blev meget stærkere end han huskede hende, men altså der var jo også sket meget siden da.
Matt, var blevet som sine brødre var på den tid, og Elena ud fra Matts synspunkt lige som alle hendes søskende.
De var et bevis på at man ændres efter det miljø man er i.

Matt gned sig i øjnene det hele føltes surrealistisk og nærmest som en drøm
"Her i lejren? Men de andre sagde at du var taget af sted væk herfra, så jeg opgav min søgen på dig og begav mig så på at blive som mine brødre" Matt sluttede af med et grin, han var glad?
Matt havde endelig fundet sin barndomsven.
Matt rejste sig op for at se hende lidt længere væk fra. Hun så anderledes ud, men det var jo ikke nogen stor overraskelse eftersom at Lena var på samme alder som ham og havde jo også fået former.
"Se dig lige, hvor er den Lena jeg kendte" Grinte Matt og puffede blidt til hende.

"Wow, hvis jeg ikke havde været så rapkæftet havde vi endt i en mindre slåskamp" grinte Matt, han satte sig ned ved siden af sine våben og udstyr.
”Kan du huske hvordan jeg ville gøre alt for ikke at ende op som mine brødre? Tror vist at vi begge er blevet som vores søskende, jeg mener hør lige på os selv vi var lige ved at farer i flæsket på hinanden, på grund af en skydeskive, som jeg totalt tilintetgjorde bare en mindre detalje, men altså wow” Matt var nærmest i chok.

Han krop rystede nærmest på grund af denne episode, det var jo ikke hver dag at ens bedste veninde gennem mange år lige pludselig stod foran endnu engang.
De var nærmest fjender, også ikke det var ret underligt faktisk.

”Wow” Matt rejste sig op og så rundt, han havde været overfor flere frygtindgydende Ares sønner, sine brødre, og ikke haft det som han havde det nu, det var skræmmende.

af **Elena** 23/10/2012, 17:26

Det var derfor Elena elskede at være sammen med Matt. De var begge så forskellige og alligevel så ens. Hun fattede stadig ikke hvorfor hun aldrig var blevet træt af ham da de var små. Hvorfor hun blev ved med at lege med ham. De havde slåskampe sammen og Elena var en rigtig drenge-pige som lille så hun begyndte ikke at tude så snart han fik hende ned at ligge. Hun begyndte bare at grine og skubbe ham af og derefter begynde på en ny runde. Men hun fik dog også lagt ham ned en del gange. Spurgte man hende havde han været en rigtig piveskid. Selvom hun godt vidste at han var alt andet end en piveskid. Han var en virkelig sej fyr som turde at slå på piger. Men mon han havde ændret sig siden da? Der var jo gået over ti år. Måske var han blevet en rigtig gentleman med lidt for mange ord i munden. For så skulle der uddeles øretæver.

"Hvem er 'de andre'?" spurgte hun forvirret. Hvem kunne dog finde på at sige sådan? Halvdelen af lejren vidste da hvor gode venner hende og Matt var og hvor tætte de var. Hvordan kunne nogen dog finde på at ville skille dem ad på den måde? Hun vidste godt at hendes søskende havde sagt at Matt var smuttet ud af lejren men hun troede dem ikke. Ikke før hun indså at hun lige så godt kunne stoppe sin søgen efter ham da hun ikke kunne finde ham alligevel. Elena fik et chok da hun hørte hvad han ellers havde at sige. "Som dine brødre?" sagde hun uforstående og så forvirret på ham. "Hvorfor?" Elena smilede til ham og grinede selv da han puffede til hende. "Pigen blev teenager og voksede op. Men jeg er da stadig den sammen indeni! Jeg kan da stadig tæve dig!" svarede hun ham drillende.

Elena satte sig også ned på jorden. "Du har altid været stor i munden!" drillede hun og grinte. Elena nikkede. Han havde ret. Hun var blevet en ægte Athene datter og han en ægte Ares søn. Hvor meget hun end hadede den tanke så var det sandheden og man kunne ikke flygte fra den. "Tilintegjorde?! Hallo! Så du ikke min skive?!" sagde hun forarget og lavede store øjne men begyndte så at grine. Det var så typisk ham. Kunne ikke tabe til en tøs.

Elens rejste sig ikke op men så bare op på ham. "Det er rart at se dig igen Mattie." sagde hun og smilede til ham. Og hun mente det. Det var sandheden. Det var virkelig rart at se ham igen.

af Sponsoreret inhold

Hvem er den bedste? - Elena

Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena

Sv: Hvem er den bedste? - Elena