Sommer ved søen (Elena)

Tid:14:30
Sted: søen
Omgivelser: der er faktsik ikke så mange ved søen
Vejr:solen skinner fra en skyfri himmel og det er dejligt varmt..
Dag: Søndag
Årstid: sommer
På: jeans og sneakers og bar overkrop

Solen skinnede fra en skyfri himmel, det den første dag længe hvor solen skinnede fra skyfri himmel. Jake sukkede svagt af afslappelse. Han kiggede ned af sig selv han meget bleg. Folk skulle bruge solbriller hvis ikke de skulle blive blændet af hans hvide hud. Han kneb øjene sammen håbede at han ville være den eneste som var, men han tivilede at han ville være alene ret længe. Drog håbende han at han kunne være heldig, han mumlede svagt " de andre er sikkert nede på stranden" han viftede svagt med hånden for at få en flue væk, de var irrterende og skulle bare død hvis det stod til ham.
Faktisk havde han glemt en aftale han havde med en fra Ares hytte, de skulle havde trænet sværdkamp, men han havde ikke lyst varmen var ikke kvælende, men varm alt for varm til kæmpe med sværd. Han strakte sig en smule inden lagde sig græsset imens blik søgte op imod himmlen. hans mundvige pegede svagt ned af idet han kom til at tænke på hans mor. Ikke hans rigtige mor, men hans stedmor. Han kunne ikke fordrage hende, inden hun kommet ind billedet havde han og hans far elsket blomster og naturen, men nu hvor hun kommet ind billedet havde glemt alt om det. Han sukkede svagt. Han mærkede hvordan hans øjne langsomt faldt i og han faldte til sidst søvn.

" nej jeg vil ej" sagde han halv træt mumlende, men med et satte sig op med ryk hun skulle jo ikke være her, nej han skulle være ved stranden. Han kort suk unslap hans læber " skulle du ikke være ned ved stranden" sagde han lettere forvirret over denne bratte opvångning, han havde været så sikker på at var den eneste her nede. Han fortryd at han ikke havde taget en skjorte på, han rødmede svagt. Hvorfor skulle han nu blive så flov. Han stod længe og bare stirrede på Elena hans kæbe hang smule. Han lignede helt klart en idiot som han stirrede og han var ikke helt sikker på at hun den fremmede syntes det spicielt rart at blev ved med stirre. Han rystede til sidst så kræftigt på hovedet at hans hjerne var lige ved falde ud " undskyld selvfølglig må du gerne være her jeg er ikke kongen af søen" sagde han og grinede en smule angstrengt.

Han kiggede forvirret op på hende idet hun svarede ham hårdt tilbage havde han trådt hende over tæerne. Det var bestemt ikke hans menning at træde hende nogen steder. Han ånede drog lettet op idet hun præsenterede sig for ham, det mente vel at hun ikke hadede ham. Piger han fordtod sig ikke rigtigt på dem, men han havde heller ikke rigtigt prøvet at forstå dem før " mit navn er Jake den almægtige søn af Demeter" svarede han og havde dermed svaret på alle hendes, et svagt smil bredte sig over hans læber, han fandt alligevel hygsomt at hun kommmet. Han vendte sigt blik tænksomt op imod himmlen idet han hørte sin mors stemme i hans hoved. Hvorfor skulle hun lige snakke til ham lige nu " hold op" mumlede han og tog sig til hovdet. Han hadede når han ikke kunne høre andet end hans mors stemme. Folk inden han kommet til lejren havde troet han var sindssyg. Han knyttede sine hænder hårdt sammen, han troede ikke helt på at han virkelig var en halvgud, men på den anden side havde han havnet i denne sitatution hvis ikke han var halvgud.
Han anede ikke om han skulle respektere sin mor eller lade som hun ikke fandtes for han kom vel ingen gang til at se hende alligevel, så hvorfor gå så højt op idet det eneste han havde var denne stemme i hans hoved som ikke ville forsvinde. Han sukkede svagt og prøvede at lagde stemmen forsvinde i hans baghoved. Man skulle tro at efter tre år i lejren var det blevet en vane for ham. Med alle de ting som lid af pågrund af det halvgude tingen.