ned ved søen -daniella

af **deazeus** 23/12/2011, 11:03

Tid:16:23
Sted: søen
Omgivelser: der er faktsik ikke så mange vedsøen
Vejr:blæsende
Dag: mandag
Årstid: sommer

deazeus gik stille ned mod søen, han var egentlig ikke klar over hvad han ville gøre der nede han så sig omkring, der var faktisk ikke så mange som han havde regnet med.
han kiggede sig omkring en extra gang der var dog nogle få personer.
han satte sig ned tæt ved søen og så ud over den.
han overvejede lidt at gå igen men blev siddende.

// sorry vidste ikke helt hvad der skulle ske LOL

af **Daniella** 23/12/2011, 13:33

Påklædning: En mørkegrøn kjole, en sort kappe og et par converse sko.

Daniella sad på en bænk på badebroen. Hendes hår var sat op i en høj hestehale og hendes kjole så en smule forblæst ud. Hun havde løbet igennem skoven for mindre en ti minutter siden og nu var hendes vejrtrækning en smule hurtigere end normalt. Hun sukkede og overvejede at rejse sig men hun valgte at blive der. Hun syntes af en eller anden grund at det var hyggeligt at være der. Hun smilede for sig selv og slappede en smule af. Hun kiggede rundt og fik øje på en der sad ikke så langt væk fra hende. Hun smilede roligt derhenaf men vendte hurtigt ansigtet. Hun var af en eller anden grund genert idag..

af **deazeus** 23/12/2011, 23:23

deazeus lagde sig ned i grasset og lyttede til vinden, han lukkede også øjnende bare et lille hvil inden han ville gå vidre.
tålmodighed var desværre ikke ikke en af hans stærke sider han lå i cirka 5 minutter indtil han begyndte at ked sig, han åbnede sine øjne langsomt og syntedes at lyset var meget skarpere end for 5 minutter siden, han satte sig op og så sig omkringe endnu en gang denne gang ladge han specielt mærke til en bestemt person en halv gudinde.
deazeus rejste sig langsomt, tog sine hænder i lommerne og gik hen imod hende med at skævt smil.

af **Daniella** 25/12/2011, 11:04

Daniella havde ikke regnet med at drengen havde tænkt sig at gå hen til hende og sad fordybet i tanker. * André * Tanken genblød i hendes store sind og hun lukkede sit sind. Hun kiggede på drengen og et forsigtigt smil spillede på hendes læber. Hun betragtede ham ” Hey ” Sagde Hun roligt og kiggede på hans lyse hår, lyse øjne. Hun kiggede ned på vandet, dets bløde vand. Hun betragtede ham roligt mens hendes sind forsøgte at finde enhver revne at bryde igennem. Hun tænkte voldsommere og mærkede modstanden i hendes sind forsvinde som var det af glas.” Mit navn er Daniella, hvad er dit? ” Spurgte Hun..

af **deazeus** 26/12/2011, 01:06

deazeus så på daniella da hun svarede, han blev helt fanget af hendes udseende. hans gæt var at hun var datter af afrodite, siden hendes udseende var så velsignet.
men deazeus svarede "mit navn er deazeus"
dog kiggede han ud mod søen da han fortsatte men pludseligt mærkede han et slag mod foden han væltede forover, han formåede at lagde at dårligt og ikke så professionelt han væltede ned på jorde og blev liggende lidt.
deazeus satte sig op rejste sig og slog sine hænder mod bukserne for at børste støvet væk.

af **Daniella** 26/12/2011, 19:33

Daniella smilede ved lyden af hans navn. Hendes tanker smagte på navnet, * Deazeus *. Hun betragtede ham nysgerrigt. En let latter undslap hende da han faldt og hun smilede glad til ham. Hun vidste at han ikke havde slået sig og rejste sig op. ” Skal vi gå en tur? ” Spurgte Hun roligt og kiggede ind mod skov-stien. Hun betragtede ham nysgerrig og hendes lange øjenvipper strejfede hendes hvide kind da hun blinkede. Hun smilede forførende til ham uden tanke på konsekvensen. Hun var så tæt på at slå sin evne til. Hun kunne nærmest smage dens søde smag. Hun holdt sig dog tilbage, selvom hun var født til at få folk til at forelske sig i hende selv og andre, var hun stadig påpasselig. Hun kunne sagtens huske da hun gik i skole og alle fyrene strømmede til.

af **deazeus** 26/12/2011, 20:06

deazeus kunne let se på hende at hun var ældre end han men, det ændrede ikke hans svar som var " selvfølgelig.. eller det kan vi godt"
han så på hende da han begyndte at gå stille hen af den skovsti som hun tidligere havde kigget på, en let brise kom ind over ham den føltedes så befriende.
"såå... hvor lang tid har tid har du boet eller været på lejren" sagde han for at få startet en samtale. han havde jo boet her hele sit liv han havde kun været væk meget få gange så hans kamptekninker var gode, han havde jo kunne øve sig siden han kom eller nej da han kom var han jo kun et år.
han tog sine hænder i lommerne imens han ventede på svar, og samtidig lyttede han til nogle små fugle der pippede muntert.

af **Daniella** 26/12/2011, 22:32

Daniella tænkte sig godt om før hun svarede. ” Jeg boede her da jeg var helt lille, så tog jeg afsted i noget tid og så kom jeg tilbage, så der er ikke helt tal på hvor mange år ” Sagde Hun roligt og betragtede ham imens de gik hen af stien. Hun lod sig forandre, til den skikkelse hun havde da hun var 15. Hun mærkede sin krop forandre sig og da den var færdig kiggede hun roligt på Deazeus. Hun smilede forførende og kunne ikke lade være med at sende ham et flirtende blik. Hendesgrønne blik glødede nærmest..

af **deazeus** 27/12/2011, 01:04

deazeus vendte sig og kiggede på daniella og tog et par skridt mod hende og sagde "okey" med et smil.
han så på daniella og kunne se hun havde forandret sig, til at starte med vidste han ikke hvad det var men det gik derefter hurtigt op for ham at hun var blevet en anelse lavere og så lidt yngre ud.
han gik hen til daniella og spurte så " hvad med den gå tur" og vippede lidt på tærende.
han så på hende og kunne meget vel se hendes flurtende blikke, men rent faktisk følte han sig bedre til pass med dem selvom han plegede at være genert

af **Daniella** 28/12/2011, 15:39

Hun begyndte at gå hen af stien og snart omsluttede træerne sig om dem. Hun gik en smule langsommere end normalt, normalt plejede hun at haste igennem skoven af en eller anden underlig grund men idag var det for fornøjelsens skyld. Hun smilede roligt til ham, dog med en flirtende underkant. ”Hvor lang tid har du været her?, Altså i Lejren ? ” Spurgte Hun roligt imens de gik. Hun betragtede ham roligt, hendes sind var vagtsomt men hun kunne føle et strejf af en svaghed der viste sig kortvarigt. Hun rynkede panden af svagheden men lagde ikke mere i det..

af **deazeus** 28/12/2011, 19:31

"hvor lang tid jeg har været her... hehe jeg har boet her stort set hele mit liv min mor blev dræbt da jeg fyldte 1 og så bragte min far mig her til" sagde deazeus roligt.
han så på daniella imens han vandrede et par skridt skråt tilbage for hende.
han tænkte tit på hvorfor zeus ikke ikke havde redet hans mor, han havde tit overvejet at tage til hades, og så finde elysium.
han betragtede gabriella imens han ventede på at hun skulle sige noget.

af **Daniella** 29/12/2011, 10:00

Daniella kunne ikke forstå hvorfor hun havde bragt emnet op. Det var aldrig sjovt at tænke på dem der døde i fortiden. Dog blev hun en smule imponeret over at han havde været der hele sit liv. Hun vendte sig hen mod ham imens de gik og hendes tatovering blev synlig. Der stod DMH med gotiske bokstaver på hendes overarm. Hun smilede roligt til ham. ” Hvad er din evne? ” Spurgte Hun nysgerrigt og Hendes Grønne, klare øjne betragtede ham. ” Jeg kan få folk til at forelske sig, formskift og healing på lavt niveau ” Sagde Hun roligt og smilede til ham. Hun vendte sig igen om og skjulte sin DMH- tatovering...

af **deazeus** 30/12/2011, 02:03

Deazeus så på hende og begyndte og tænke på hendes evner, han ville ikke kunne gøre vis hun nu fandt på at gøre det mod ham "det er en kræftfuld og lidt skræmmende" sagde han stille. Han så ned af sig selv og sukkede "jeg har ikke fundet min vis jeg altså har nogen, kun min fysik, styrke,hurtighed selvom jeg stadig ligner en spejs hehe. Jeg håber zeus har givet mig mere, hvem ved?" sagde deazeus

af **Daniella** 30/12/2011, 10:20

En let latter undslap hendes ellers sammenbidte læber. ” Vis det er meningen at du skal have en evne så sker det på et eller andet tidspunkt ” Sagde Hun roligt og smilede stille. Hun sparkede til en sten der nærmest fløj ind i skoven. ” Jeg ville aldrig bruge mine evner mod nogen der ikke har slået ud efter mig enten psykisk eller fysisk ” Sagde Hun og hendes klare grønne øjne betragtede ham roligt. Hun rodede en smule op i sit hår da de gik videre. ” Hvordan er det at have været her i lejren hele sit liv?, jeg har kun været her siden jeg var 7 ” Sagde Hun nysgerrigt..

af Sponsoreret inhold

ned ved søen -daniella

ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella

Sv: ned ved søen -daniella