Ny, nysgerrig og nyttig //Elena= privat

// det er helt okay. Håber du synes det jeg skriver er okay


Elena var inde i arenaen og kæmpede mod en dreng. Hun havde et sværd og et skjold i hænderne og hun kæmpede med stor kraft og styrke. Man kunne høre lyden af sværd og nogle kamp lyde som folk kom med et par gange. Elena slog sin modstaner i gulvet men sårede ham ikke. Hun hjalp ham op igen og takkede for den gode kamp de havde. Men hun var sikker på at han sikkert ville skamme sig over at blive slået af en pige resten af hans liv.

Elena fik øje på pigen der lagde hovet på skrå. hun smilede veligt til hende og gik helt hen til hende.
"Hey... Jeg hedder Elena og dig?" Spurgte hun og tog sit skjld af og rakte hånden frem mod hende den fremmede mens hun smilede et stort tandsmil.

Anxiety blev bare stående da pigen kom gående hen til hende. Hun rettede hovedet op, og smilede svagt, skævt og venligt igen. Hun rakte sin hånd frem og tog pigens, som for at sige 'hej'.
"Hej, jeg er Anxiety" svarede hun og tog sin hånd til sig igen. Hun kiggede kort rundt på de andre i arenaen, men lod sit blik falde på pigen igen, pigen hvis navn nu jo var Elena.
Anxiety lavede en svagt kaste bevægelse med hovedet for at få pandehåret til at sidde, så hun kunne se Elena. "Jeg er lige ankommet, jeg var nysgerrig og gik herind..." Hun holdte en kort pause og smilede en smule større til hende.
"Du er god til at kæmpe lagde jeg mærke til" sagde hun i et beundrende tonefald og flettede sine fingre sammen omme på ryggen.
"Din kampteknik gør mig nysgerrig, hvem er din gudefar/mor?" Anxiety spurgte ikke for at fornærme hende eller komme for tæt på med det samme, hun var nysgerrig. Hun kunne ikke vente med at finde ud af om hun havde halv søskende, eller hvem de andre havde som forældre. Selvom hun aldrig havde mødt sin egen far, hvilket hun heller ikke regnede med ville ske, så kunne det være sjovt en dag at sidde sammen med sine venner og snakke om, hvordan de forestillede sig hvordan guderne så ud...
Et eller andet sted, håbede hun vel nok at Elena her, ville være en del af de venner hun forhåbenligt ville få her på lejren.

"Tak for komplimenten. Min mor er gudinden Athene. Det siger nok sig selv at jeg er god i kamp." Sagde hun og smilede. Anxiety lød virkelig som en sød dejlig pige. Hun var sikker på at de nok skulle blive gode venner og måske bedste venner for den sags skyld. Hun bukkede lidt ned i sine knæ og kastede sit sværd og det landede præcis på hylden med de andre sværd. Hun rettede sig op og smilede til Pigen.

Elena blev en smule bleg og kiggede med store øjne på Anxiety. "Hvad...?" Hviskede hun og skar ansigt og trådte tætterer hen til hende. "Er din far virkelig Hades?" Spurgte hun og trådte endnu tætterer hen til hende så hun så Anxiety helt ind i øjnene.

Elena smilede. Hvis hun var glad for at være Hades datter var hun selv glad. "Har du så set ham før?" Spurgte hun og tog sine beskytter på. Hun brugte dem aldrig i en rigtig kamp men når hun trænede brugte hun dem. Alle andre end hende syntes det var meget underligt men hun havde en anden holdning til det hele. Hun syntes at når folk trænede så var det godt med beskyttelse og når de var i kamp skal de kunne tro på sig selv og gøre det uden beskyttelse. Men det var hendes mening. Hun var jo datter af Athene og det ville ikke være nødvendigt overhovet at hun brugte dem.

"Det er jeg ked af at høre." Sagde hun og kiggede ned på sine beskytter. Hun fortrød at hun havde spurgt. Men Elena havde en idé om at gøre det godt igen på en god måde som sikkert ville hjælpe. Ihvert fald på hende selv. "Skal jeg lære dig at kæmpe så du bliver en god kriger?" Spurgte hun og kiggede op igen med et stort varmt smil.

"okay så..." Sagde hun og gik hen til våbenkammeret. Hun tog selv et stort langt sværd og et mindre et til Anxiety. Hun tog to skjolde til dem begge og gav sværdet og skjoldet til Anxiety. Hun skulle nok lære hende at kæmpe. Elena kunne hjælpe alle. selv de mest dovne og talentløse.

"Jeg skal nok lade vær med at slå dig ned." Sagde hun og grinte. Hun gik op på en kampbane og stillede sig i en kampstilling. "Når du kæmper er det om liv og død glem aldrig det. Du behøves ikke at slå din modstaner med du kan også bare unvige din modstaner's træk. Når tiden så er inde at slå til så gør det." Sagde hun og smilede til hende.

"Jeg slå dig ikke ned rolig." Sagde hun og smilede venligt til Anxiety. "Bare husk at det gælder om at være stærk og modig." Tilføjede hun og slog ud efter hende med sit sværd. Hun ville se om hendes reflekser var gode og om de kunne forbedres.

// når jeg ingen krea har skriver jeg kun to linjer O,O


Elena smilte og tog hånden til sig igen. Hun havde virkelig nogle gode reflekser. Og de kunne klart forbedres. "Hm... Dine reflekser er gode. De kan blive bedre men ligemeget." Elena smilede til hende og havde tænkt sig at teste hendes erfaring for kamp sport.

Elena slog ud efter hende igen men denne gang gjorde hun det lere gange i træk. Hun havde refleks men hvor lang tid holdte den. De flete unvigede kun de første slag og blev så ramt af de sidste slag. Anxiety kunne godt lære hvis hun havde lyst. Det kunne Elena mærke lige da de mødtes for allerførste gang.