En gren? Ups. || Arya

af **Caitlin** 24/4/2012, 20:18

Tid: 12.00
Sted: Skoven
Omgivelser: Træer, træer atter træer
Vejr: Sommer, Solskin, men en smule køligt
Dag: Tirsdag
Årstid: Sommer/Forår
Påklædning: Right here!

Solbrillerne som sad i Caitlins ansigt dækkede sig elegant over hendes brune øjne. Hendes frakke som hun havde købt for ikke særlig længe siden matchede solbrillerne godt. Hendes knæhøje støvler, skulle beskytte hende i mod skarpe grene og muligvis levende krybdyr, som hun måske ikke ville have skulle være levende. Retningen pegede mod skoven, selvom Caitlin ikke havde den store lyst til det.

Det blæste en smule, men det var ikke disideret koldt. Caitlin gik ude i skoven med handskerne i den ene hånd. Selvom det var sommer, var vejret ret upræcise, og det irriteret Caitlin på en eller anden måde. Selvom der nu til dags var vejrudsigter kunne man aldrig regne med hvad de forskere inden for DMI havde fundet på. Alt kunne lige så godt være løgn og latin. Hun gik med hænderne og handskerne i lommerne. Hun vidste ikke hvad hun skulle tænke. Hun var ny, og hun vidste ikke hvem de forskellige personer var i denne lejr. Hun plejede ellers at være meget udadvendt der hjemme. Men altså, der kendte hun også alle, og der var ikke lumske kroge, hvor der blev bagtalt eller snakket bag om ryggen. Hun gik rundt og sukkede lidt for dig selv. Måske var hun ikke velkommen nok her. Alle dem her var så tæt knyttet at Caitlin umuligt kunne få nogle tætte forhold. Hun havde ikke snakket til nogen på lejren. En knæk lød bag hende. Et chok fik hun. Af ren refleks vendte hun sig om.

af **Arya** 3/5/2012, 13:14

Påklædning ~ Click here to see it!

Arya kom gående igennem skoven. Hun havde en hvis t-shirt på, med en sort vest uden på. Og så havde hun et par shorts på i mørkeblå, samt et par sorte støvler. Støvlerne havde hun mest på for at beskytte sine ben fra at blive revet af alle de grene og andre ting der var her i skoven. Og selvom det var lidt køligt idag frøs hun ikke specielt meget. Desuden.. Hvis hun nu skulle begynde at fryse ville hun da bare skabe en regnbue som hun kunne blive varmet af. Ligesom et tæppe. Det havde hun gjort før. Mange gange endda. Altså.. Når man nu havde kræfterne til det, hvorfor så ikke benytte sig af dem? Nej. Hun så virkelig ingen grund til ikke at udnytte sit fulde potentiale. Ej heller hendes kræfters fulde potentiale. Selvom hun godt vidste at hun kunne meget mere end bare at varme sig med en lille regnbue, brugte hun kun de andre evner når hun havde brug for dem. De var også en hel del kraftigere og farligere. Og de brugte også lidt mere af hendes energi. Men den havde hun nu heldigvis altid ret meget af.. Hun gik lidt videre ind i skoven, mens hun tænkte over sit liv. Hun tænkte på sin mor, sin far og Theodor. Hun ville ønske at hun kunne se sin mor noget oftere, og at hendes far ikke var blevet dræbt. Hun savnede ham noget så grusomt. Og det samme gjaldt Theo. Men nu havde hun jo lige mødt ham igen. Hun fattede stadig ikke at han også var en Halvgud, som hende selv. Men det var nu altså meget godt, for så kunne hun være mere sammen med ham.. Hun var stadig fordybet i tanker og opdagede derfor ikke pigen foran hende før hun stødte ind i hende. Pigen havde et lidt chokeret udtryk i øjnene og havde netop vendt sig om da Arya var gået ind i hende. Hun blev lidt forlegen og mumlede et hurtigt, "Undskyld! Jeg så mig vist ikke ordenligt for.." Hun smilte venligt til hende og gik lidt væk fra hende. Hun betragtede hende lidt med nysgerrige øjne. Hvem var hun mon datter af? Det kunne hun ikke helt regne ud..

En gren? Ups. || Arya

En gren? Ups. || Arya

Sv: En gren? Ups. || Arya