Sometimes, you really need a friend - Elena.

Sted; Ved spisestedet.
Tid; 18,33.
Vejr; Lidt køligt, men alligevel en smule solskin.
Årstid; Sidst på foråret.
Påklædning; En sort t-shirt og en lille trøje udenover, nogle mørke jeans og røde conversesko.

Ensom, kold og alene. Det var sådan Ractor havde det. De varme kyllinge enchiladas gjorde ikke hans liv bedre, han var sådan set alene i verden. De andre lejrdeltagere sad og snakkede, grinede og hyggede sig. Men han skulle være alene i verden, for ingen gad at snakke med ham. Han følte, i dette øjeblik at hans mor havde svigtet ham, for han havde i hvert fald ikke særlig megen lykke eller held i denne stund.

Der lød sang fra lejrbålet, men sang var ikke Ractors store interesse, og der var ikke lige meget gang i flammerne ovre fra bålet, og det var varmen fra dem Michael ønskede. Han tog en bid af sin enchiladas og skovlede en græsk kartoffel over på sin tallerken. Ensom, kold og alene. Det var med det humør han gjorde det.