Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

af **Ractor** 27/4/2012, 15:26

Tid: 13,53.
Sted: På toppen af Halvblodsbakken.
Omgivelser: Thalia Graces store træ med det gyldne skind, ellers ikke noget.
Vejr: Solskin.
Dag: Lørdag, så fri for pligter.
Årstid: Forår.
Påklædning: En hvid skjorte og nogle sorte jeans.

Halvblodsbakken. Det var her hvor eventyret startede. Ractor var en af de halvguder der havde størst evner eller det troede man i hvert fald, for der var kommet hundreder af uhyrer efter ham. Her på toppen af bakken besejrede han to empusaer, seks menneskeædende fugle, 20 skythiske drakainaer, og et par laistrygonere.. Han havde dog fået hjælp af... han vidste det ikke. Der var bare kommet et væld af pile ovre fra træerne. Han havde fået så meget held med sig på rejsen. Så meget.

af **Cornelia** 27/4/2012, 20:23

Solen indgød hende styrke og fik hendes øjne til at lyse endnu mere, irriterende.
Hun nåede udkanten af den grønne skov og fik Halvblodslejren i øjesyn.
Den milde vind fik det lange grønne græs til at bøje sig og ligne et grønt hav.
Hun smilte og stirrede op på himlen, mod solen.
Var det bare indbildning eller var det som om en vogn trukket af fire heste var lige i midten af solen? Det kunne da ikke passe...
Hun begyndte at gå ud af den grønne, flotte skov med de store brede egetræer og bøge, og den bladdækkede skovbund, de lette orange blade der dansede med vinden.
Hun sukkede og kiggede op på toppen af bakken, der stod en silhuet af en skikkelse deroppe.
Hun begyndte langsomt at gå fremad, op ad den grønne bakke. Vinden fik grenene på Thalia's træ til at svinge fram og tilbage.
Hun stillede sig om bag personen, lydløst og langsomt.
Denne person foran hende, var helt sikkert en halvgud da han stod på den sikre side af skellet.
Hvis han havde været et uhyre ville han stå formålsløst ude på den anden side af skellet og banke på den usynlige mur. Og da han ikke gjorde det, var der vel ikke nóget at være bange for... vel?
Hun bed sig i læben, overvejede igen og igen ordene. Hun trampede lydløst i jorden og begyndte at gå end igen da en gren knækkede.
Hun stivnede og lukkede øjnene... Great!

af **Ractor** 28/4/2012, 14:18

Knæk. En gren knækkede lige bag ham. Det kunne være et uhyre. Han vidste jo ikke præcis hvor skellet var, så måske var han uden for skellet. Det kunne godt være sket. Han trak sit sværd - det var glat. Det glimtede i solen. Det hed εξουσία, exousía, strøm. Det havdde en tveægget kerne; stygisk jern og overjordisk bronze. Sværdets skede var besat med de smukke ædelsten som hans mor havde foræret ham i fødselsdagsgave; En topas, en rubin, en opal, en lapis lazuli, en epidot, en ametyst og en diamant.

Topasen gav håb, rubinen gav tro på sig selv, opalen hjalp ham med at spå andres skæbne, den lapis lazuli gav ham ekstra held, epidoten kurerede gifte, ametysten gav fysisk og mental styrke, diamanten gav ham skønhed.

Han vendte sig om, og forventede at se et uhyre, men i stedet stod en yndig pige, omtrent på hans alder og kiggede forlegent omkring. Hun ville sikkert ikke have givet lyd fra sig, men hun var kommet til at træde på en gren. Ractor rødmede lidt. Han havde trukket sit sværd og rettet det mod den pige.

af **Cornelia** 28/4/2012, 14:31

Hun lukkede øjnene og åbnede dem igen, denne gang spærrede hun øjnene helt op.
Drengen foran hende havde trukket et våben, et stort og smukt sværd, smukt på en meget skræmmende måde.
Hendes kræfter handlede åbenbart af egen fri vilje da sværdet glimtede i solen, hendes hænder var omspændt af flammer.
Hun bed sig i læben og kæmpede for at få dem slukket, det gad de selvfølgelig ikke.
Da han vendte sig om hævede hun blikket, men hun kiggede ikke på ham. Blikket var fæstnet på hans sværd.
Flammerne blev mindre da hun så at han sænkede det, hun kiggede lettet op på sværdets ejermand.
Dreng, omtrent på hendes alder, fuldstændig ukendt for hende.
Hun kiggede op på solen igen, hun havde virkelig brug for hjælp nu og det vidste hun at hun næsten altid kunne finde i solen.
Hun vidste simpelthen ikke hvad hun skulle sige, denne situation var lidt... akavet, så hvorfor gøre den endnu mere akavet med et 'Hej'?
Efter hendes mening, burde det være ham der skulle starte en samtale...
I just want to run away right now..., klagede hun i sit indre.
Hun smilte ikke, det gjorde ngen når de lige havde været tæt på at blive hugget ned af et sværd.

af **Ractor** 28/4/2012, 15:09

Ractor stak sit sværd i skeden. Han havde set pigen. Hun havde haft flammende hænder, og Ractor var lige ved at blive blændet da han kiggede hende i øjnene. Hun kiggede hele tiden op på solen. Hun måtte være datter af Helios. Solguden. Hun havde smukke kvindelige former, og solen gjorde hende ikke grimmere.

Han rørte lidt på ametysten på sværdet. Mental styrke. Han rørte samtidig på den lapis lazuli, topasen, rubinen og diamanten. Han var lidt fristet til at røre opalen, men han hadede at spå om andre. Han fik altid enorm feber bagefter og en snurrende hovedpine imens. Han prøvede at indlede en samtale med hende med et "Hej, jeg hedder Ractor, søn af Tyche."

af **Cornelia** 28/4/2012, 19:15

Hendes blik fulgte sværdet hele vejen ned til skeden, før hun så endelig løftede blikket.
Uden at det var med vilje fik hun vist hendes øjne til at gløde så meget at de blindede ham, før hun lukkede dem.
Han rørte ved alle hans ædelstene på sværdet undtagen to, en rubin, en diamant, en ametyst, topasen og en ædelsten hun ikke kendte.
Sværdets diamanter var virkelig smukke, og samtidig skræmmende. Det var som om hun kunne mærke den magt der glødede fra dem.
Søn af Tyche? Velstanden, lykken, heldets, tilfældets og skæbnens gudinde? Interessant, vældig interessant...
Hun havde altid beundret Tyche, andre halvguder sagde at hun var en meget smuk kvinde og man sagde hun havde en meget dramatisk fortid som menneske, før hun blev ophøjet til gudinde.
Hun var mundlam, ikke af overraskelse... men af generthed, det var hun altid.
"Hej... Jeg er Cornelia, datter af Helios.", svarede hun og smilte stille til ham.
Hun vidste ikke hvad der var, denne dreng var bare... anderledes end alle de andre?
Måske fordi at han var den eneste der havde mødt hende med spidsen af et sværd? Det var der ikke mange halvguder der gjorde, heldigvis.

af **Ractor** 29/4/2012, 08:13

Datter af Helios. Det havde han nok næsten set i forvejen. Han kiggede lidt over mod skoven. Der lurede mange farlige væsener derinde. Han havde engang prøvet at sove derinde. Det var natten før han kom til Halvblodslejren. Den mest uhyggelige nat i hans lange, og sørgelige liv. Han tænkte på sin lillebror, Greg, og sin stedmor, April Jackson. Han havde elsket dem begge så højt, men de forsvandt for flere år siden.

"Ok. Hvor lang tid har du været i lejren?" spurgte han Cornella, eller hvad det nu var hun hed. Nårh jo! Cornelia!

af **Cornelia** 29/4/2012, 13:00

Hun kiggede ned fra bakken og ud på det åbne land med de små lunde og de små gårde.
Et sted græssede nogle heste, eller så var det køer, et andet sted gik nogle hvide og sorte får og et tredje sted gik nogle børn sammen emd nogle hunde ude på deres gårdsplads.
Hun smilede og tænkte på det hun havde tænkt på i så mange år, hvad hvis hun ikke var født som halvgud? Ville den græske mytologi så overhovedet interessere hende? Og ville hun være den samme person? Ubesvarede spørgsmål der sikkert heller aldrig blev besvaret.
Hun kiggede på ham igen da han sagde noget, hvor længe havde hun egentlig været i lejren?
"4 år, og når sommeren ender 5 år...", svarede hun stille og tilføjede så:"Hvad med dig?"
Hun tænkte på sit liv før lejren og rynkede panden, hvad var der sket før hun blev hentet på hendes gymnasium af satyrdrengen?
Det var en tåget erindring hun havde, fuld af slørede mennesker, men den afslørede ikke noget.
Det var som om den del før gymnasiet var slettet, som om... havde hun glemt så mange år af sit liv? Det var da ikke umligt... var det?

af **Ractor** 29/4/2012, 19:57

Det var godt nok lang tid! Ractor var kun lige kommet, for højst en uge siden, men han havde det som om han kom i dag. "Ehm, jeg har vist været her i en uge."

Han kiggede hen mod træerne, solen gjorde dem enormt flotte. Han elskede træer. For træer gav ham altid held. Han kunne aldrig få for meget held. Han lod fingerspidserne komme ned til hans sværd og røre ved ametysten. Han følte sig straks stærkere. Han strejfede også topasen og rubinen, som også gav ham styrke. Han prøvede den lapis lazuli, der gik en kuldegysning igennem hans krop, men han følte det som om intet kunne gå galt for ham. Intet.

af **Cornelia** 30/4/2012, 14:34

Hun havde stadig rynket pande og anstrengte sig meget for at huske hvad det var der var sket før hun pludselig var blevet optaget på et gymnasium, og siden et universitet, inde i New York.
Hvad var det? Hun kunne huske at hun havde boet på et hotel i et par uger i Las Vegas, men... det kunne da umuligt være det, vel? Hvad farligt kunne der dog være ved et hotel?
Hun sukkede og lod fortiden være fortid, for derefter at rette opmærksomheden mod Ractor, da en begyndte at tale igen.
En uge havde han været her... Det var ikke meget i forhold til mange af halvguderne, men en uge skulle nok snart blive til et år, og så til to år...
Hun lagde undrende mærke til at han rørte ved alle hans ædelsten, undtagen opalen.. Var der noget særligt ved dem? Noget magisk?
Hun vidste det ikke, og var ikke så sikker på hun ville vide det, ting fra halvgudernes verden der var i levende halvguders besiddelse, havde meget tit en skræmmende fortid.
En uhyggelig fortid, og oftest meget ulykkelig og dramatisk. For eksempel Percy Jackson's sværd, der symboliserede at Zoë Nightshade blev udstødt af hendes søstre og far. Blevet en forrædder, pågrund af helten Herakles... der måske ikke var en helt da det kom til stykket.

af Sponsoreret inhold

Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.

Sv: Det var vel her, det hele startede? - Cornelia.