Take all the time you need... to lose ~ Noomi

Tid: 13.40
Sted: Arenaen
Omgivelser: Kæmpende halvguder
Vejr: Solskin, virkelig varmt, blå himmel med få skyer
Påklædning: Clicky! - uden mikrofonen og det lille stykke papir med et nummer, of course xD

Darren var inde i arenaen og kæmpede mod en dreng. Han havde et sværd og et skjold i hænderne og han kæmpede med stor kraft og styrke. Man kunne høre lyden af sværd og nogle kamplyde som folk kom med et par gange. Han slog sin modstander i gulvet men sårede ham ikke. Han hjalp ham op igen og takkede for den gode kamp de havde.
Drengen skulede til ham og børstede savsmuldet af sit tøj, men dette fremtvang ikke andet end et skævt smil hos Darren.
Nogle halvguder, inklusive ham selv, hadede at tabe i kamp og især når modstanderen oven i købet sagde, 'Tak for en god kamp'.
Men selvom han hadede at opleve det selv, elskede han at bruge det overfor andre. Darren havde vist ikke helt fundet ud af hvad udtrykket 'Vær mod andre, som du vil have de skal være mod dig' betyder...

//Ingen krea, so sorry

Noomi havde set på i et stykke tid, men havde intet sagt. Hun var den ældste hun havde mødt af bueskytterne endnu.
Hun havde sit svær ved sin side, lyse jerseyjeans på og en sort trænings'bh.
Hun så rundt, ledte efter en der måske var værd at slås mod. Hendes pandesmykke - gaven fra hendes mor - prydede endnu engang hendes pande.

Hun så en ung mand, med lyst hår. Han havde lige besejret en anden ung mand. Taberen så ud til at være ret sur over nederlaget.
Noomi betragtede kun drengen, gjorde intet for kontakt. Hun smilede ikke, hun kiggede bare. Med et blik, der nemt kunne føles intimiderende.

Han kunne mærke et blik i ryggen på sig, men lod som ingenting. Hvis personen der overbegloede ham ville have kontakt med ham, så ville den person nok tage kontakten selv. Han var sådan set ligeglad om den gjorde eller ej, bare han fik noget mad. Så var han glad og tilfreds.
Han smilte skævt da hans modstander gik væk, med savsmuld over hele ryggen og lidt på bukserne, det så faktisk temmelig komisk ud, virkelig det gjorde det.
Han så sig rundt, der var mange ude at kæmpe i dag. Alle fra Morfeus' hytte og alle fra Poseidons hytte var der, samt nogle fra de andre hytter der.
De var egentlig mange halvguder i lejren, underligt... guderne havde ellers tit sagt at 'de ikke havde mange børn' og 'Nej, nej, de elskede dem alle og selvføleglig holdt de deres løfte til Percy' Men hvis de allerede havde løjet én gang, hvorfor så ikke to?