the morning- Pollux

-------------------------------------------------------------------------------------

hun havde lagt sig i markerne og kigget nu på sin ene klinge som hun havde taget med, det var kun efter nogen få uger efter hun var ankommet til lejren at hun var taget her ud.
hun syntes der virket så fredeligt i forhold til hvad hun nu var blivet nogen lunde vant til.
hun lhavde lagt sig her fordi hun ikke kunne sove, rent faktisk havde hun tænk sg at træne, men det kom hun ikke særlig langt med. selvom hun godt kunne lide at træne orkede hun bare ikke lige nu. tankerne om sin mor strømmede stadig igennem hende, det undret hende hvor hun var og om hun havde det godt og alt såden noget. hun savnet hende meget, så meget at nogen gange fik hun tårer i øjne, selvom hun ville nægte det.

hun gabte lidt, og tog nogle jordbær der lå hved siden af hende.
hun rejste sig op, og begyndte at svinge rundt i nogle glidene bevægelser med klingen.
de røg lidt over skulderen, over hovedet, og nogle gange drejede den rundt i hånden på hende. hun smilte i tanken om hvor let hun syntes det var at lære disse ting.

Påklædning; Sorte knæshorts og en sort t-shirt.

Jordbær smagte godt, men man skulle aldrig spise dem her. Nymferne ville blive sure på dig, og så kunne de snige sig ind i din hytte og så lå der en masse orme og larver i din seng. Pollux passede omhyggeligt på med at træde på dem, for han synes ikke det ville være det mest behagelige at blive vækket ved at en dræbersnegl kravlede ned i din navle. Nej tak. Istedet fremtryllede han en klase druer og en Fanta. Delikat.

Vinden blæste køligt i hans hår, og det så bedre ud når vinden pustede til det. Solen var ved at stå op i øst, og det så ud til at Helios havde travlt med at komme til Shanghai eller Yokohama, eller hvilken asiatisk storby hvori den nu skulle hænge ud med Apollon. Pollux lagde sig ned og tog en drue mere. Det smagte fantastisk, helt fantastisk.

hun hørte nogen lyde, og rejste sig hurtigt op, kigget sig kort omkring, og syntes hun så nogen eller noget tæt hvor hun var. hun tog hårdt om sit våben og gik, så stille og forsigtigt som hun kunne mod væsnet, som hun ikke vidste hvem var. hun sprang hurtigt frem tog fat i ham og sigtet klingen mod hans hals.

hun bliv forskrækket over at se, at det var en dreng. hun rejste sig hurtigt væk fra ham og var i totalt chok, eller nærmest. hun havde fjernet klingen fra ham.
"undskyld" skynde hun sig hurtigt at sige.

Overfaldet på jordbærmarkerne. En usædvanlighed, for nymferne kunne måske godt være lidt uvenlige, men de plejede altså ikke at være voldige. En klinge blev presset mod hans hals. Han så hurtigt at det var en pige. Det kunne altså godt være en nymfe, men han kunne ikke spørge, for han kunne ikke få vejret. Da han så klingen fandt han dog hurtigt ud af at det ikke var en nymfe. Det var en halvgudinde, datter af en af krigsguderne.

"Undskyld," havde hun sagt. Pollux havde ikke fået nok luft ind endnu, end til at sige, "Hvem er du?"

hun havde ladet klingen falde ned hved hendes side. hun vidste ikke hvad hun sku sige eller gøre. hun tjekket alle detaljer på ham, og hun vidste allerede nu at han nok ikke ville være den største udfordring. hun rakte den anden hånd mod ham "scarlet, datter af ares" sagde hun og kigget ham ind i øjne.

Ares. Den største krigsgud. Hun rakte hånden frem mod ham, men han tog ikke i mod den, i stedet rejste han sig selv op, og begyndte at bruge sin evne til at dræne en person for kræfter. Hun ville snart falde i søvn midt på marken, men indtil da skulle han være venlig. Det lignede at hun tjekkede hans styrke, men hvis hun udfordrede ham ville hun tabe. Selvom hun var krigsgudens afkom, så var hun afkom for den vilde og gale kamp, men de fleste andre guder var snedigere.

Hun ville falde i søvn så snart hun udfordrede ham, men indtil da skulle han være venlig. "Pollux, Dionysos stolte søn!"

hun bemærkede døsigheden ramme hende langsomt, og hun prøvet at ryste det af sig.
hun vidste ikke hvordan hun kunne blive træt så pludselig og var også ligeglad.
"godt at møde dig" sagde hun og rystet på hovedet for at vågne, hun var begyndt at slængre en smulle.

"hvad laver du enlig her ude" spurgte hun lidt efter, hun vidste godt hvorfor hun var ude men hun regnet ikke med at nogen ville komme her ud også så tidligt. hun havde sat sin klinge i jorden og lod sig nu støtte sig op af den.

Hun var tydeligvis ved at besvime, døsigheden ramte hende langsomt. Hun havde forspildt nogle af sine kræfter på at stille ham spørgsmål. Men han måtte være venlig, og svaret var "Jeg havde lyst til at gå en tur. Dig? Forresten, jeg tror du er kommet lidt for tidligt op, du ser lidt træt ud," og det blev sagt i en umådelig bekymret stemme.

hun kigget mistroisk på ham, og var hved at falde, hun gabte lidt, og satte sig ned med armene på sine knæ. "der var ikke nogen vågen, og så fik jeg lige lyst til at få noget at spise" sagde hun bare og kigget op i luften.

hun lagde sig ned med armene over hovedet, og lå lidt tid med lukket øjne. hun syntes ikke at han virket særlig farlig, men han kunne selvfølgelig snyde hende, så hun åbnet hurtigt øjne, selvom hun virkelig var træt så ville hun ikke give efter, og falde i søvn, med en vildt fremmed foran hende.