TRY ME_ Anubis

S:skoven
T: 15.56
Påklædning: sin dragt(profil tekst)


hun kom løbende og trænet stille med sig selv, alle de andre havde stoppet... trode hun, ihvertfald. svedet perlede bare ned af hendes våde hår, og hun kæmpet virkelig for at lade være med at lyde forpustet. svingningerne, var både blide og hårde. hun kastet den ene mod et træ, og så hvor stærk den enlig sad, og tvivlet lidt på om hun kunne få den ud igen. hun åndede tungt da hun gik hen og tog fat i klingen, den sad rigtig godt fat og det tog mange kræfter at få den ud igen. hun håbet at der ikke var nogen der så hvor dum hun så ud. da hun endelig fik den ud stod hun i lidt tid og prøvet at få vejret. hun lyttet i det hun syntes hun hørte noget, men tænkte bare det ikke var noget, og begyndte traningen igen.
hun bevægede sig op og ned i benene og svinget yndefuld og fuld af kraft i hvert trin hun lavede.

Anubis sad over ved et andet træ og kiggede på klingen som ramte træet på den anden side, han smilede lidt og tænkte kort at hvem idioten ville være som havde kasted den, hvor han lod mærke til klingen var af nærhed til den old gamle krigs kunst inde for det gamle dynasty i kina og lod sig selv vente lidt og læste vidre, hvor han så en kvinde(scarlet) rive fat i den og trække den ud af træet, et let smil kom på hans læber og tænkte hun aldrig får den ud, så han rejste sig op og gik et par skridt overmod hende da han lod mærke til at træet rystede da hun rev den ud af træet, han kiggede let og kiggede der efter mod sin bog han havde lagt og overvejede om han burde udfordre hende, blot for at more sig, men at kende sine fjener eller venner først ville nok være bedst, så han lod et par skridt vidre og stod et par meter fra hende, blot for at sikre afstanden mellem de 2 ''velkommen, jeg tror ikke jeg har set dem før, må jeg spørge om deres navn?, og undskyld mine manere, men jeg hedder Sekhem em pet, første fødte af hades, men folk kalder mig bare anubis, og du er?. . . .'' han lod en rullende hånd mens han ventede på svaret fra hende, af udsende og energien ville han næsten gætte på artemis, eller athene, men så igen, athene ville ikke kaste sit våben, så hans teori røg der, hvor efter hans tanker kom på nemisis, men hvis det var hende ville muligheden være at hun måske var lige så venlig, eller . . . venlig og venlig. . men tja.. han havde ikke et ord for det, men at snakke med hende ville i hvert falde svare hans indegående spørgsmål.

hun stivnet da hun hørte nogen komme nærmer, og vendte blikket hurtigt mod Anubis.
hun kigget mistroisk på ham, ingen kunne være så venlig imod hende, men alligevel det kunne også være hende der tog fejl. hun tog begge våben i den ene hånd, og rakte hånden frem "Scarlet victoria rayne datter af ares" sagde hun og fjernet hurtigt sin hånd fra hans igen, for at være sikker på han ikke angreb hende. "hvor kom du fra, jeg havde ikke set dig" spurgte hun og vidste efter at høre hvem hans far hvar at hun ikke sku stole fuldt på ham. hun tog sine våben i begge hænder så og sattte sig ned, og fjernet det klæbrige hår fra ansigtet. hun smilede ikke særlig meget, dog var der et lille hurtigt venligt smil for at vise hun ikke ville skadeh ham... endnu. hendes smil forsvandt og hun kunne nu godt mærke smerterne i kroppen efter de flere timers træning. hun prøvet at se afslappet ud og måtte næsten opgive det.

hun tænkte lidt på hvorfor han bar den bog, istedet noget der kunne forsvare ham, og hun prøvet lade vær med at tjekke alle hans detaljer ud, hans kropsbygning, ansigt, og hans stil. det var noget hun var begyndt på for at vide hvad hun nok kunne regne med, selvom hun ikke ville undervudere ham kunne hun ikke lade være med det.

et let smil kom på hans læber, ''jeg sad over ved træet det og læste i den bog min far gav mig'' han pejede der hvor hans bog lå, hvorefter han kiggede på hende igen ''har ikke set en fra ares længe, og så vidt jeg ved har han kun 2 døtre, som lever, i hvert fald endnu, og bare rolig, min fortid som denne hades følger er længe overstået, efter 12.000 dødelige år han man lært meget, fx om de våben du bruger, som er kendt fra det gamle del af den kinissiske dynasty, eller tag jeg måske fejl? datter af ares'' et let flabbet smil kom på hans læber *hmmm datter af ares, spændene, at udfordre hende og vinde i en kamp ville være skam fuld for hende, og aligevel kunne det være hanske underholdene, og eftersom hun har brugt alt for meget energi ville dette være så let som en leg.* han lod blikket på bogen og smilede let. ''hvad siger du til en kort dyst, blot mellem 2 halv guder, for at se hvem der er best i kamp?'' han lod sig gå over mod bogen mens han talte og tog fat om den '' det eneste jeg bruger er bogen fra min far, og jeg formoder at du sikkert også har fået noget af din far? har jeg ret?''

hun kigget stille hen ved træet, og tænkte at hun var et fjols at hun ikke havde set det.
"så det må være sort magi formoder jeg" sagde hun stille og vidste allerede hun havde ret.
hun rejste sig stille op, og det irriterede hende at hendes hår klistrede såden, og at man kunne se at hun var udmattet. "ja, de her" sagde hun og løftede klingerne op til ham.
hun stirrede overrasket på ham, hvad bildte han ind i at udfordre en som han sikkert ingen modstand ville få. men fint hun ville ihvertfald ikke give op. "det kan vi da godt, er du klar" sagde hun og stillede sig i kamp position, og stirrede på ham. dog var der et lille strejf af et smil af fryd over at kæmpe mod en.

anubis smilede let hvor efter han lod sig mumle et par korte ord, og et våben dukkede til syne, med gammel skrift på sig som mindet om egyptiske heroglyfer og var en dobbel hovedet økse, kendt for at havde en vifte form på hver sin ende af staven, samt et let smil hvor efter han lod sig i en position som gjorde sig klar ''inferno per scientia, sankt firasium'' klingen på hans våben begyndte roligt at ændre sig til mørke og hans våben lignede frem for alt en skygge som han holdte i hånden, ''er du klar? datter af ares''

hyn lyttede lidt, derefter var hun over ham da han sagde om hun var klar, hunv ar altid klar. hun svang den ene klinge hen i mod hans arm og hvar klar til at parrer med den anden. et smil lyste dog op på hendes ansigt. hun prøvet at ramme alle mulige punkter på hans krop, især der hvor det vil gøre skade på ham så han ikke ville kunne kæmpe mere. slagene var dog langsomme eftersom hun havde trænet så meget som hun havde for at indhente alle de andre og fordi hun ville være stærker. hun sigtede med sin højre hånd og lod klingen falde slap hen imod hans venstre ham. *lad mig nu se, oom hvad han kan i nærkamp, selvom jeg er udmattet kan jeg da godt give modstand* tænkte hun imens hun ivrigt kæmpet videre.

anubis stod stille mens en kort sving fra bagerste side af hans klinge lod træet ramme hendes højre fod ankel og vidre mod venstre så dette ville føre hende til at skvate om på jorden grundet hendes fokus på at få slag direkte tæt på ham, istedet for at se hans lænde fordel, mens anubis næsten lavede en helt piuet rundt som om det var en dans og lod en fod mod hendes mave med klingen 2 cm fra hendes hals ''game over'' sagde han kort og kiggede med et skuffende blik ''jeg troede at ares datter havde strategi og ikke gå på mod'' han smilede lidt hånende og træk sig 2-3 skridt væk fra hende.

hun fik et chok, og før hun vidste af det, lå hun ned, med hans hånlige fjæs foran hende.
hun vidste hun måtte stramme sig an hvis hun bare ville give ham et snit sår.
hun skyndte sig at rejse sig op, og kigget ham mere an. hans våben var til lang distance så det ville være svært at komme tæt på ham, hun stod og var klar til at tage hvilket som helst slag fra ham. men man kunne tydeligt se at hun snart ville være færdig.
hun trådte et lille skridt tætter, og havde det ene ben fremstraks og det andet lidt bøjet med klingerne hævet. hendes smil var fjernet og hun tog ham mere alvorligt... nu.

''så du vælger at fortsætte?, jeg troede at vi var blevet enigeom at du nu havde tabt, hvilken skuffelse din far må havde over dig'' sagde han let med et lidt drillensk blik ''men han er nok forstående når det er over hades søn du har tabt til, tror du ikke?'' mens anubis talte lod han i den samme position igen, mens han ventede på hun skulle nærme sig. *defensiv, er det beste angreb, i hvert fald i følge mig. . .*

hun pustet hurtigt ind, og mærkede vreden vælde op i kinderne. den røde farve kom tydeligt. "hvem siger at kampen var færdig, jeg kan stadig stå op" sagde hun så afslappet hun nu kunne. hun gik lidt tætter og prøvet at lade vær, med at undlade en eneste detalje, entil han ændret positon: "min far, findes ikke har ikke noget selvom hans blod er i mit" sagde hun vredt og irriteret. hun kunne ikke lide denne fyr, han var så flabbet, og trode han kunne klare hende... selvfølgelig kunne han det lige nu med lethed, det vidste hun godt, men hun havde jo heller ikke noget energi tilbage. hun ville ramme ham, bare hurtigt, det var fint nok for hende... foreløbeligt. hun gjorde klar med et kast med sin venstre klinge, og trådte et hurtigt skridt frem mod ham, såden at han godt kunne nå hende med hans våben. hun kastet så hurtigt hun kunne og hoppet hurtigt mod hans ben, og slog ud efter det med sin højre klinge, selvom det så lidt slatten ud var det et godt angreb tænkte hun, ihvertfald vidste hun at han bliv nødtil at parrer det ene, først inden han kunne parrer det andet. *ikke dårligt, af hades søn* tænkte hun, inden hun faldt hårdt til jorden, og lød så forpustet men i det mindste havde hun da ramt ham.

anubis så godt dette som en aflednings manøvre og jog staven ned i jorden og lod sine begge hænder op mod toppen og begyndte at bruge lidt kræfter på at lade resten af sin krop lodret op i jorden hvor hans ryg så ud til at være mod hende og han lod sig bag over så hans krop nu lavede en halvt kolvbøtte mens hendes ene klinge fik snittet hans bukseben, og han mærkede det yderste hår på hans under hans bukser blive såret over, og det gav et let sæt i hans krop hvor efter han lod sig rive sit våben og lade enden som var ned i jorden og ramme ned mod hendes ben, dog 4 milimeter fra hendes venstre fod som så ud til at være bagerst, og et let smil bredte sig ''tæt på '' hvor efter han lod sig selv lande på føderne efter at hans våben ramte jorden, i hvert falde enden gjorde og han lod nu i en halv knæ stå position med sin sit våben skråt ned mod jorden mellem hendes venstre og højre ben.

hun fik et sæt da han undvig begge våben, og man hørte en lille lyd da den kastede klinge ramte et træ. hun havde ikke tid til at tage det våben ud af træet, hun skyndte sig nu bare hurtig op og smilede, dette morede hende faktisk, hun havde nu rejst sig op og havde klingen i højre hånd. forpustet, og træt, men hun ville ikke give op, selvom hun havde ramt ham, eller noget af ham ville hun ikke give ham den frist i at vinde så nemt. "sig mig, hvorfor du udfordret mig" sagde hun forpustet og havde svært hved at kontroller sin vejr trækning. hvordan kan han være s hurtig vidste hun ikke og var også ligeglad, første søn af hades ragede hende ikk, hun ville bare give ham nogen klø for at sige at hun var svag, eller ihvertfald hentyde det. hun trængte til en pause, og det kunne man tydeligt se, hendes ben skælvede både af smerte og træthed. hendes ene knæ røg lidt ned, og hun kæmpet for at holde sig oprejst.

han smilede lidt og lod slig igen sætte sin position i definsiv, hvor efter han kiggede på hende ''du ser overasket ud? er der noget galt?'' han lod der efter han havde talt et kort sving ind mod hendes ben, hvor efter han lod sig selv ligge ned mod jorden så det lignede et halv fald og sving mod hende vor efter han lod staven hårdt ned i jorden med sin venstre fod og pressede ned af for at få et kraft af hele kroppen til at give et kraftfuld spark ind mod hendes torso han lod sig lande på bene igen men skælvede lidt da han landt halvt rigtig og forstrukket sin højre lår for meget, *DÅRLIGT TIDSPUNKT TIL KRÆMPE!!!* han kiggede kort på sit ben og lod sig strække det bagud for at lindre smerten, og komme fri af kræmpen han havde i låret.

hun så svinget og hoppet hårdt til venstre. "overhovedet ikke" sagde hun kort og det kunne mærkes i hendes krop da hun ramte jorden. hun kom hurtigt op og så at han strak sit ben, som undret hende lidt, men hun tænkte hurtigt tilbage til kampen og slog mod hans ansigt med klingen, og sparket mod hans højre knæ for at dermed give ham problemer. hun kom med sin venstre albue mod hans nyrer, og kigget dræbende på ham. hun havde preset sig til det yderste så hendes syn var hved at svigte og hendes krop føltes som bly, især da hun ramte nogenlunde ham, det var hvad hun troet ihvertfald.