sounds - anubis

t sen aften, solnedgang
s arenaen
v det regner voldsomt
p små korte shorts, stram sort top, sandaler, løst hår

noomi stod lidt og så op på himlen, gennemblødt af regnen.
hun havde sin iPod i ørene, og rykkede lidt på sig i en meget lille dans.

hun havde fuldkommen lukket af for omverdenen.

anubis smilede lidt da det regnede og lod sig roligt bevæge sig ud mod aranaen med sin dobbel side økse, for at trænne, og med regnen ville dette give god mulighed for at være bedre trænnet, han lod sig roligt mod aranaen med sin dobbel sidet økse, og lod sin jakke af, med en rolig trænnings dragt og lod et par lette sving.

hun blev bare ved med at stå med ansigtet op mod regnen.
hun mumlede mod regnen, smilende.

hun satte sig ned, og lagde sig derefter på ryggen.
hun smilede forsat, mens hun nød den friske regn

anubis lod sig bevæge rundt mens regnen piskede imod hans krop, og lod blikket vidre rundt, og hans øjne fortsatte med at fokusere rundt for at sikre sig kke at ramme nogle som skulle være i nærheden, han lod der efter sig ligge ned og mærkede regnen piske imod hans ansigt mens resten af hans krop var gennem blødt, det var en rar følse af at lade hans krop blive afkølet af regnens våde vand som nu ramte hans krop. . .

hun begyndte at synge med, lavt.
hendes stemme druknede i regnen, dog kunne den stadig høres.

anubis drejde blikket over mod noomi ''hej noomi, jeg viste ikke at du også var her?'' han så lidt overasket ud at se noomi ude i regnen... men et let smil bredte sig på hans læber mens blikket lod vidre op mod himlen. . .

hun for sammen da han sagde noget.
hun rejste sig hurtigt da hun så hvem det var.

"hey anubis.." mumlede hun mens hun samlede sine ting sammen

anubis lod blikket roligt på hende, og smed sin dobbel økse over til hende ''i tilfælde af min værre haldel tag over'' han smilede roligt og kiggede vidre op mod regnen ''det er en sød stemme, ikke noget at være bekymret over, eller bange for at vise.''

hun så sammenbidt væk. hun sang aldrig, når hun vidste at folk lyttede.
hun satte sig lidt fra ham, og så ned.

han sukkede kort ''noget jeg mangler at vide?'' han kiggede på hende roligt og med et lidt undret ansigt udtryk '' jeg forstår ikke helt hvorfor at du virker så fjern?? er det muligt du kan fortælle hvorfor?''

hvad vil du...?" mumlede hun sammenbidt og så lidt væk

anubis kiggede med et underligt ansigt på hende ''trænning var min originale plan, men havde dog ikke regnet med at støde ind på dig, men nu hvor vi er tænkte jeg på at snakke lidt med dig'' hans smil var roligt på læben og blikket vidre mod himlen.

hun rystede på hovedet, stille. på et punkt, så kunne hun bedre lide hans skyggeisde, han var ikke når så sød.

hun mumlede, lukkede øjnene og gabte lidt

anubis rejste sig op og kiggede roligt på hende ''hvad er det da du er bange for? mig??'' han smilede lidt og gik roligt over til hende med blikket roligt på hende..

hun trak på skuldrene. bange var hun jo ikke..

hun slukkede sin ipod, stille.

''men hvorfor er du så her ude?? '' han kiggede roligt på hende og stoppede op

hun så på ham, og rejste sig stille.
hun gik forbi ham, stille.

en let vrede inden i kom frem da hun bare stille ignorede ham, som om at var den rene luft, han stod bare stille og ville vende sig om, men da han nåede at vende sig var det ikke anubis men Uriel som viste sig og lod sig tag fat i hendes hals og presse den mod jorden med et let smil på ansigtet, dog var hans øjne helt sorte, mens blikket forblev på hende og det første slag fra den anden hånd skulle til at slå ned imod hende. . .

hun så opgivende på ham kort, mens hev så efter vejret.

hun bed sammen

han smilede roligt mens blikket forblev på hende ''du hånede mig engang, dette bliver ikke gået ustraffet'' han lod sin første næve ind mod hendes kind og lod blikket vidre på hende, og med sin venstre arm trykke vidre ned på hendes hals, og blikket på hende fortsatte emed et stort smil, han lod sin næve ind mod hendes hovede igen men denne gang ind mod hendes øjen bryn.

hun tog imod hvert slag han plantede på hende.
hun bed sammen, heldigvis skjulte regnen de tårer der gled ned af hendes kinder.

hun blødte nu fra munden, og fra hendes flækkede øjenbryn.
hun rystede, grundet regnen.