Træning, træning, træning. Siger man ikke altid at øvelse gør mester? - Ischka xD

Ischka trådte er skridt frem og vred håndledet små 90 grader, så hendes sværd gled under modstanderens. Hun vred let overkroppen til samme side som hendes sværd havde fintet, for at komme ud af modstanderens bane, før det blev stødt fremad. Hun lagde sin vægt på hælene og sank ned i knæene.
Hendes modstander huggede frem uden at ramme og inden han havde nået at rette sværdet mod Isckhas nye position havde Ischka allerede trukket at sværd tilbage, og fundet en fri adgang til hans kraveben.
Hun flyttede hurtigt vægten frem på tæerne og fuldførte den flydende bevægelse ved at strejke armen og lagde den flade siger af ægget på hans brystkasse, for at markere året han var ramt eller død.

Dette afsluttede deres træningskamp. Der havde begge fået lidt skrammer hist og her og håret var viltert sammen med deres tøj. Ischka åndede ud og smilede triumferende og stolt.
"Altid en fornøjelse at tæve dig. " sagde Hun med et blink.

Ischka smilede tilbage til den anden pige. Ligefrem og smilende. Hun virkede allerede som en Ischka ville kunne li. "Tak." sagde hun og kunne ikke helt skjule at hun var forpustet.
"I lige måde. Ikke at jeg fik set så meget" Hun lavede en undskyldende trækning på skuldrene. Hun havde haft sin egen kamp at tage sig af. "Men du er ret god med et sværd... Er det dit foretrukne våben?"
Hun løsnede håret fra hestehalen og rystede på hovedet, for at få håret til at falde ned.

"Ej,men du havde trods alt også flere modstander. Jeg er faktisk lidt nedern over at jeg ikke fik set det." indrømmede hun med et skævt smil. "Det kunne kun ha set godt ud... Jeg foretrækker faktisk mere bue og pil. Nærkampsvåben er okay, men jeg er bedre til langdistance. Det ligger vel i generne." sagde hun med et lille skuldertræk.
Som datter af Artemis satte hun en ære i at være blandt de bedste til bueskydning, men hvis det var det eneste kunne ville man ikke holde længe.
En ægte kriger kunne slås med mange våben. Og slås godt.

Isckha grinede. Hun havde faktisk meget andet bedre at tage sig til end at se pigen træne, lige megaet hvor god hun var. Men hun virkede sød. "Hehe Tak. Det kan være jeg gør det. smilede hun. "Ja helt rigtigt. Datter af Artemis."
Hun havde det nu altid lidt sjovt ved at sige at hun var datter af en jomfrugudinde. Kunne det blive mere modsvarende? "Jeg hedder forresten Isckha..."

Isckha nikkede. "Jeg tænkte det nok... Det er faktisk ikke så svært at gætte den slags, når først man har været her et stykke tid. Det er lidt de samme kendetegn der går igen, right?"
Lige da hun var kommet havde hun aldrig troet at hun ville falde til eller endda kunne finde rundt i alle gudene og deres, åbenbart, 1000 børn. Og nu sad hun ofte med sine elskede søstre og morede sig med at gætte andres afstamning.

Ischka fniste da Anna sagde at det syntes hun da selv at hun var. Sådan var det altid. Man mente at man havde ret... Selv når man ikke havde. "Åhm...." Ischka så eftertænksomt ud over kamppladserne. "Det må efterhånden være halvandet år..." Hun så på Annabeth med et skævt smil. "Tænk, er det virkelig så længe... Det har slet ikke føltes så længe. Hvad med dig? Savner du det gamle liv?"