We are watching ~ Ashley

Ashley kom gående væk fra Hades hytten, hun havde et lidt hårdt træk om munden da hun ikke ligefrem nød at være der. Hun havde det sædvanlige på. Et par sorte short, den sorte tanktop og ingen sko. Hun kørte en hånd over ansigtet med en opgivende mine, hvorfor skulle nogle af hendes søskende lige være så lede? Hun nåede op til toppen af bakken og så på den lille pige der sad der. Hun sagde først ikke noget, lagde bare sit hoved let på skrå. Pigen var nok en af de yngste gudedøtre hun havde indtil videre, hun havde boet der i tre år nu. "Hvad laver du heroppe, min ven?" spurgte hun med sin spanske, syngende accent og smilede ganske let til pigen. Hun anede ikke om pigen kunne mærke den aura af død der lå omkring hende. Pigen så ud til at være på samme alder som hun selv var da Melanie døde ...

Ashley, som normalt synes at det var ret irriterende at andre prøvede at efterligne hendes accent, kunne ikke lade være med at grine over den lille piges forsøg. Hvor hun dog elskede små børn. Hun smilede blidt til pigen. "Og hvornår kommer han så, min lille ven?" spurgte hun blidt og smilede venligt til pigen.
Ashley lo blidt og tog pigens hånd i sin. "Hyggeligt at møde Dem, Summer," sagde hun blidt og venligt og trykkede hendes lille hånd. "Mit navn er Ashley Morte, og jeg er datter af Hades," præsenterede hun sig selv og smilede til pigen. Hun tog forsigtigt sin hånd til sig og afventede den lille piges reaktion. Hun regnede nok lidt med at hun ville pige forskrækket og løbe væk, da Hades ikke ligefrem havde det bedste ry.

Ashley klukkede over pigen. "Så det skal han," sagde hun med et lille grin og satte sig ned ved siden af pigen. Hun kunne godt regne ud, hvad Summer mente med kyllingeponyerne. Ashley smilede over den lille pige. "Hades er Dødens gud, hersker i Hades og min far," forklarede Ashley med et lille forsigtigt smil. Hun ville helst ikke skræmme den lille pige, hun kunne selv huske hvor meget der kunne skræmme én i den alder. Og hun blev hele tiden mindet om det på grund af Melanie, som jo var fastfrosset i en alder af fem.

Ashley lo blidt over den lille Summer. Hun kunne ikke lade være med at synes, at hun var yderst kær. "Det lyder da meget hyggeligt," sagde Ashley med et blidt og venligt smil. Hun kunne godt se hvor glad pigen var for sin bror og kunne ikke lade være med at smile over det, og hvor lys og uberørt af døden hendes aura var. Hun håbede virkelig at den ville blive ved med at se sådan ud, i det mindste nogle år endnu, forhåbentlig mange endnu.
Ashley kunne ikke stoppe det overraskede udtryk der gled over hendes ansigt da Summer kaldte hendes far sød. Hun sad bare i nogle sekunder og stirrede målløs på hende. Hun rømmede sig kort. "Det er du nok en af de eneste der mener," sagde hun så med et lille skævt smil. "Du ved ikke så meget om gudinderne og guderne, vel min lille ven?" Hun smilede nu blidt til den lille Summer, stadig ret overrasket.

Ashley så på hende med et lille grin. Hun var virkelig bare så kær, den lille Summer. Hun synes ikke, at den lille pige var overgearet eller noget, Ashley synes virkelig godt om hende, hun mindede hende om Melanie da hun ... som hun stadig var nu ...
Ashley lagde sit hoved let på skrå og betragtede stadig lille Summer med et smil. "Nej, han er ikke ligefrem sød overfor andre end nogle af hans børn," forklarede hun blidt og tålmodigt. "Men det skal du nok forstå med tiden." Hun smilede blidt til den lille og strøg hende blidt over håret.

//Jeg elsker Summers tankegang! xD

Ashley kunne ikke lade være med at le over hendes spørgsmål. Hun aede Summer blidt over håret. "Jeg ved lidt af hvert," sagde hun blidt og smilede til hende. "Jeg ved ikke om han er sød, Summer, for jeg har aldrig selv mødt ham." Ashley smilede lidt undskyldende til den lille pige. "Men jeg ved, at han er Krigens gud og er stærk og modig, og jeg er næsten helt sikker på, at han er vild med dig," sagde hun og smilede. "Hvem kan ikke være vild med sådan en sød lille pige, som dig, Summer?" Ashley smilede stort og sødt til pigen og klukkede blidt. "Må jeg ikke gerne flette dit hår?" spurgte hun så, ud ad den blå luft. Hun smilede stort til Summer og kunne godt forstå hvorfor hun var så nysgerrig omkring sin far.